Når du flytter dine dyr, fx i forbindelse med udstilling, slagtning, mellem besætninger eller på græs, skal du være opmærksom på 7/30-dagesreglen. Her i guiden kan du se, hvilke regler der gælder i forbindelse med 7/30-dagesreglen for din besætning. 7/30-dagesreglerne mindsker risikoen for hurtig spredning af smitsomme husdyrsygdomme hos klovbærende dyr.