Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Sådan eksporterer du jagttrofæer

​Når du skal eksportere et eller flere jagttrofæer, f.eks. horn, klør eller huder, skal du være opmærksom på forhold vedrørende eksport af animalske biprodukter, som jagttrofæer hører ind under.

​​​ Du skal registreres af Fødevarestyrelsen


Du skal registreres som eksportør af jagttrofæer, før du må eksportere eller udføre jagttrofæer.

Henvend dig til din lokale veterinærkontrolenhed.

Henvend dig til Fødevarestyrelsen


 Kontakt myndighederne i tredjelandet


Når du skal eksportere jagttrofæer til tredjelande, skal du starte med at kontakte myndighederne i tredjelandet for at få oplyst de gældende krav for den type jagttrofæ, du ønsker at eksportere.

Hvis du bliver mødt af krav om et eksportcertifikat skal du henvende dig til din lokale veterinærkontrolenhed for at få udstedt et certifikat. Vær opmærksom på, at et eksportcertifikat ikke kan udstedes, hvis forsendelsen har forladt landet. Det er derfor vigtigt, at du tjekker op på dette, inden du sender dit jagttrofæ afsted.

Læs om udarbejdelse af eksportcertifikater

Læs om udstedelse af eksportcertifikater


 Ved eksport via et andet EU-land


Hvis forsendelse sendes via et andet EU-land end Danmark på vej til tredjelandet skal forsendelsen også ledsages af et samhandelscertifikat eller -dokument, der er udarbejdet i TRACES. Husk, at certifikater ikke kan udstedes, hvis forsendelsen har forladt landet. Læs mere om samhandel med jagttrofæer i den generelle guide om udførsel af animalske biprodukter: Sådan udfører du animalske biprodukter


 §§


Denne guide er lavet på baggrund af lovgivning på eksportområdet. Se nærmere på lovstofsiden for eksport.



Ændret 18. juli 2022