Gå til navigation Gå til Hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Når du skal udføre svin direkte fra din besætning

Før du kan udføre svin direkte fra din besætning (kaldet "direkte eksport"), skal din besætning være forberedt til direkte eksport. Det kan du læse mere om i guiden "Før du eksporterer svin direkte fra din besætning". Herunder kan du læse, hvordan det forløber, når du skal eksportere svin direkte fra din besætning

Du skal bestille syn i Eksportportalen Du skal bestille tid til syn senest kl. 8:00, 2 arbejdsdage forud for den direkte eksport. Det skal du gøre i https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Eksportportalen/Sider/Eksportportalen.aspx [Eksportportalen]. Du kan ønske et tidspunkt. Hvis det er muligt, vil vi efterkomme dit ønske, men vi kan desværre ikke garantere tidspunktet, da du er en af mange, som vi servicerer. Det endelige forventede synstidspunkt får du oplyst på den mailadresse, som du har oplyst i Eksportportalen. Da vi arbejder med levende dyr, og der findes andre forhold, som kan forsinke os, kan planlægningen selvfølgelig skride på dagen. Vi vil så hurtigt som muligt ringe til dig, hvis vi bliver forsinkede eller kan ankomme tidligere. Synet gennemføres normalt indenfor Fødevarestyrelsens almindelige arbejdstid. Du har dog mulighed for at bestille syn, der begynder i tidsrummet kl. 17.00-7.00 og i weekender og på helligdage mod et gebyr og en højere takst. Du skal få udarbejdet certifikat(er) i TRACES TRACES står for TRAde Control and Expert System og er EU-Kommissionens elektroniske database til registrering af informationer om og udarbejdelse af certifikater og dokumenter i forbindelse med bl.a. samhandel med levende dyr og visse animalske produkter. Der skal være oprettet ét TRACES for hver forsendelse, dvs. for hvert læssested og aflæssested. Hvis vi skal have papirer med hjemmefra skal vi have oplysningerne om TRACES samtidig med anmeldelse af eksporten. Hvis vi laver certifikater hos dig, kan vi vente til synstidspunktet med at få oplysningerne. Det koster et gebyr, hvis vi skal have TRACES-certifikatet med hjemmefra. Hvis oplysningerne om TRACES kommer senere end anmeldefristen for eksporten, er gebyret for certifikatet højere. Hvis vi kan lave certifikatet hos dig, er der ikke gebyr på certifikatet, men du skal betale for den tid, det tager at lave certifikatet hos dig. Hvis vi skal lave certifikatet hos dig, skal der være strømforsyning, stabil internetadgang, printer og computer til rådighed for os. Som oftest kan det godt betale sig, hvis dit udstyr er af god kvalitet. Du skal have en baggrundserklæring klar til os Baggrundserklæringen skal udfyldes af din dyrlæge og dig, og den skal afleveres til FVST's embedsdyrlæge ved eksporten. https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Blanketter/Sider/Baggrundserkl%C3%A6ring-til-brug-ved-udf%C3%B8rsel-og-eksport-af-svin.aspx [Find baggrundserklæringen] Erklæringen er gyldig 35 dage. Hvis ikke der er en gyldig baggrundserklæring, kan vi ikke certificere dyrene. Gør det derfor til en vane at kontrollere, at du har en gyldig erklæring, når du bestiller os senest 4 dage før eksporten. Skal dyrene transporteres mere end 8 timer? Hvis dyrene skal transporteres i mere 8 timer efter læsning skal der udarbejdes en logbog i Eksportportalen. Logbogen skal forhåndsvalideres af Fødevarestyrelsen inden transporten. Vi skal derfor have den senest to arbejdsdage inden eksportdagen. Når den er forhåndsvalideret, skal du printe logbogen før eksporten, så den kan følge dyrene. Selve synet af dyrene Ved selve eksporten bliver alle dyrene synet af en embedsdyrlæge. Bagefter certificerer embedsdyrlægen TRACES-certifikatet, som printes og følger med dyrene. Efter eksporten Efter eksporten fakturerer Fødevarestyrelsen synet i Eksportportalen, og du får sendt en regning for synet. Har du problemer, kan vi hjælpe dig Hvis du har problemer, kan du kontakte os på følgende telefonnumre: Planlæggere af tider til eksporter: • Veterinær Nord: tlf. 7227 5074 • Veterinær Syd: tlf. 7266 1816 • Veterinær Øst: tlf. 7227 6226 eller 7227 5867 Eksportportalen hotline (8-16): tlf. 7266 1146 TRACES hotline (8-16): tlf. 7266 1801 §§ Se https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/lovstof/Sider/Ind_og_udfoersel_af_levende_dyr.aspx [Ind- og udførsel af levende dyr – lovstof]. (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Eksportportalen/Sider/Eksportportalen.aspx https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Blanketter/Sider/Baggrundserkl%C3%A6ring-til-brug-ved-udf%C3%B8rsel-og-eksport-af-svin.aspx https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/lovstof/Sider/Ind_og_udfoersel_af_levende_dyr.aspx
Loading...
Ændret 8. marts 2019