Du skal overholde forskellige retningslinjer, i forhold til nitritindhold, alt efter om du er fødevareimportør, -producent i Danmark eller -producent ud af Danmark.
Jeg er fødevareimportør eller fødevareproducent
Du skal overholde de danske grænseværdier for nitrit
Kødprodukter, der er fremstillet uden for Danmark, skal overholde de danske lave grænseværdier for nitrit.
Som fødevareproducent
Som fødevareproducent af kødprodukter, skal man beregne den tilsatte mængde nitrit til et kødprodukt og sikre sig at denne mængde er i overensstemmelse med de danske grænseværdier.
Hvad er nitrit
Nitrit er et konserveringsmiddel, som hæmmer vækst af bakterien botulinum, som kan give pølseforgiftning.
Hvorfor kan nitrit være farligt
Nitrit kan danne kræftfremkaldende nitrosaminer i kød, og derfor bør anvendelsen begrænses så meget som muligt, men stadig beskytte mod pølseforgiftning. Dette er netop årsagen til Danmarks lave grænseværdier.
Pølseforgiftning i Danmark
I Danmark har vi ingen tilfælde af pølseforgiftning forårsaget af kødprodukter på trods af, at vi i mange år har haft lave grænseværdier for anvendelsen.
Du skal kunne dokumentere, at du overholder de danske grænseværdier
Som importør
Importøren skal være i stand til at dokumentere, at de danske grænseværdier for nitrit er overholdt. Dette gælder også for udenlandske traditionelle kødprodukter, hvor der traditionelt reguleres på restmængde.
Importøren skal kunne fremvise beregninger, der viser hvor meget nitrit, der er tilsat.
Som producent
Som fødevareproducent skal du kunne dokumentere, at de danske grænseværdier for nitrit er overholdt. Det kan du f.eks. gøre ud fra produktopskrifter eller ved beregning, der viser hvor meget nitrit, der er tilsat.
§§
Denne side er lavet på baggrund af følgende lovgivning:
Kommissionsbeslutning 2021/741 af 5. maj 2021 om de nationale bestemmelser om tilsætning af nitrit til vise kødprodukter, som Danmark har givet meddelelse om.
Bekendtgørelse nr. 1247 af 30. oktober 2018 om tilsætninger m.v. til fødevarer
Jeg producerer fødevarer med nitrit til eksport ud af Danmark
Særligt for produktion til eksport ud af Danmark
Når du producerer kødprodukter, som skal eksporteres ud af Danmark, skal du som producent sikre dig, at kødprodukterne overholder modtagerlandets regler for anvendelse af nitrit.
Samtidig skal du være i stand til at dokumentere, at alle produkterne går ud af landet, og at ingen havner på det danske marked.
§§
Denne side er lavet på baggrund af følgende lovgivning:
Kommissionsbeslutning 2021/741 af 5. maj 2021 om de nationale bestemmelser om tilsætning af nitrit til vise kødprodukter, som Danmark har givet meddelelse om.
Bekendtgørelse nr. 1247 af 30. oktober 2018 om tilsætninger m.v. til fødevarer