Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Når du plukker tang til at spise

Hvis du som privatperson indsamler tang til at spise, bør du holde dig til bestemte tangarter.

Pluk tang fra vandet – ikke fra stranden Pluk kun tang, der er helt frisk. Tangen skal plukkes i vandet – ikke samles ind fra stranden. Spis kun tang, der har vokset i klart og rent vand. Undgå at samle tang ved havne og byer samt ved åer eller spildevandsudløb. Hold dig til bestemte tangarter Undlad at spise tang, du har plukket, hvis du ikke kender arten. Undlad at spise tang, du har plukket, hvis du ikke kender arten. Spis kun de arter af tang, der traditionelt er blevet brugt som fødevare i Nordeuropa. Fx arter som blomkålstang (Chondrus crispus), blæretang (Fucus vesiculosus) og rød purpurhinde (Porphyra purpurea). Søl (Palmaria palmata) kan have et højt indhold af kainsyre, men der er stor variation. Hvis du ønsker at spise meget tang, skal du holde dig til undersøgte arter, fx nori-tang. Gør tangen ren inden spisning Rengør tangen omhyggeligt, inden du spiser den. Skyl tangen i havvandet ved indsamlingen, og fjern alle synlige organismer på tangen. Vask tangen grundigt i rent postevand lige inden brug, for ferskvand nedsætter tangens holdbarhed. Særlige råd til gravide og ammende mødre m.fl. Personer med sygdom i skjoldbruskkirtlen, gravide, mindre børn og ammende mødre bør være påpasselige med at spise tang, fordi der kan være højt indhold af jod i tang. Spis varieret Husk det generelle kostråd om at spise varieret. Ved at spise varieret får du en alsidig ernæring og mindsker risikoen for at få et stort indtag af forureninger. Tang er fint at spise en gang imellem, men du skal være forsigtig med at spise tang hver dag. Specielt, hvis du altid spiser den samme art af tang. (næste) (næste) (næste) (næste)
Loading...
Ændret 20. juli 2016