Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Når du skal indberette foder - producent af foder og eller handler med foder

​Her kan du læse, hvad du som registreret eller godkendt fodervirksomhed skal indberette til Fødevarestyrelsen, når du producerer foder og/eller handler med foder. ​

Du skal indberette gebyrpligtige fodermængder Virksomheder skal indberette og betale mængdegebyr efter en bestemt model, som fremgår af Vejledningen til indberetning og betaling for foder, som du finder nederst på denne side. Fødevarestyrelsen udsender hvert år et brev, som sendes til virksomhedernes digitale postkasse, med information om og tidsfrister for den årlige indberetning. I indberetningen skal der tages stilling til, om virksomheden har solgt gebyrpligtigt foder, og derfor skal indberette mængder. Du kan finde hjælp til indberetningen ved hver overskrift i indberetningsportalen. Virksomhederne skal logge sig på indberetningsportalen for at forholde sig til virksomhedens data samt tage stilling til årligt grundgebyr/reduceret grundgebyr. Hvis der er ændringer til virksomhedens stamdata, skal virksomheden rette henvendelse til Fødevarestyrelsen https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Blanketter/Sider/Ansoegning-om-genindfoersel-af-foder.aspx [Du kan gå ind på indberetningsportalen her] Hvis du har solgt gebyrpligtigt foder Hvis din fodervirksomhed har solgt gebyrpligtigt foder, skal du indberette mængder af dette. Du skal indberette og betale mængdegebyr af den mængde foder, der er solgt året før. Der skal kun betales gebyr af det foder, der er solgt, ikke det foder, virksomheden eventuelt har på lager. Virksomheden betaler for hver hele 100 tons fodermidler (tørstof) og for hver hele 100 kg tilsætningsstoffer, som er solgt. Virksomheder, der har solgt mindre end det nævnte, bør også indberette mængder, men vil ikke blive opkrævet mængdegebyr. Vand skal trækkes fra Der skal ikke betales mængdegebyr af vand i fodermidler. Indholdet af vand skal derfor trækkes fra. Se beregningseksempel i vejledningen, som der linkes til nederst på denne side. For tilsætningsstoffer betales gebyret af tilsætningsstoffet i den form, der er godkendt i EU. Hvis stoffet er godkendt med et vist vandindhold, er det den samlede vægt, der indberettes. Hvis der er tilsat fodermidler og/eller vand til de godkendte tilsætningsstoffer, skal fodermidlet og vandet trækkes fra. Undtagelser fra mængdegebyret Følgende fodermidler er undtaget fra betaling af mængdegebyr og skal ikke indberettes: 1: Byg, hvede, havre, rug og triticale 2: Forarbejdede produkter af byg, hvede, havre, rug og triticale. Forarbejdede produkter omfatter blandt andet halm og mask 3: Fersk kød og behandling af fersk kød Hvis din virksomhed er ny For en ny virksomhed er der endnu ikke et fast datagrundlag for indberetningen af mængder til stede. Derfor indberettes på følgende måde: Mængdegebyr 1. år Første år din virksomhed er registreret som fodervirksomhed, og hvis din virksomhed skal indberette mængder til betaling, skal mængderne skønnes. Mængderne skal dække perioden fra virksomhedens registrering til den 31. december i år. Mængdegebyr 2. år Andet år din virksomhed er registreret som fodervirksomhed, og hvis din virksomhed skal indberette mængder til betaling, skal mængderne også skønnes. Mængderne skal dække perioden den 1. januar til den 31. december i år og datagrundlaget fra 1. år skal tages med i betragtningen af skønnet. Mængdegebyr 3. år og fremover Tredje år din virksomhed er registreret som fodervirksomhed, og hvis din virksomhed skal indberette mængder til betaling, skal mængderne være virksomhedens faktiske tal fra sidste år (sidste kalenderår). Kan jeg få udsættelse af indberetningen? Indberetningen skal ske indenfor den tidsfrist, der er angivet. I få tilfælde kan der gives udsættelse. For at få udsættelse skal du sende en mail med begrundelse for dit ønske om udsættelse til: indtaegter@fvst.dk. Angiv oplysninger om virksomhedens navn, adresse og p-nummer samt den dato, du ønsker udsættelse til. Fødevarestyrelsen kontrollerer indberetningerne Fødevarestyrelsen kontrollerer de indberettede oplysninger. Fejlindberetning kan eventuelt korrigeres mod dokumentation. Fødevarestyrelsen har ret til at skønne omsætningen på de virksomheder, der ikke indberetter. Hvis du har lavet fejl i din indberetning, kan du kontakte fødevarestyrelsen via kontaktformularen: http://www.fvst.dk/kontakt [Gå til Fødevarestyrens kontaktformular] eller du kan sende en e-mail til: indtaegter@fvst.dk Fødevarestyrelsen sender en faktura På Indberetningsportalen kan du vælge at: • betale straks med kreditkort, eller • få tilsendt en faktura Virksomheden skal betale de fakturer som Fødevarestyrelsen sender. Ved manglende indbetaling vil beløbet blive videregivet til SKAT, som derefter vil stå for opkrævningen. Henvendelser angående betaling har ikke opsættende virkning. Det betyder, at fakturaen skal betales til betalingsfristen, også selvom virksomheden har rettet henvendelse angående fakturaen. Du kan læse mere i disse vejledninger https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Vejledninger/Sider/Vejledning_Elektronisk-indberetning-af-foder.aspx [Vejledning til indberetning og betaling for foder] §§ Denne side er lavet på baggrund af følgende lovgivning: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/lovstof/Sider/Betaling_for_kontrol.aspx[Bekendtgørelse om betaling for kontrol af foder og foderstofvirksomheder] (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Blanketter/Sider/Ansoegning-om-genindfoersel-af-foder.aspx http://www.fvst.dk/kontakt https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Vejledninger/Sider/Vejledning_Elektronisk-indberetning-af-foder.aspx https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/lovstof/Sider/Betaling_for_kontrol.aspx
Loading...
Ændret 18. juli 2016