Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Næringsdeklarationer – sådan skal virksomheder gøre

Fødevarevirksomheder skal anvende reglerne for næringsdeklaration. En næringsdeklaration viser, hvad en fødevare indeholder af energi og næringsstoffer. Oplysningerne skal altid gives pr. 100 g eller pr. 100 ml af en fødevare. På den måde kan forbrugerne sammenligne energi- og næringsindholdet i forskellige fødevarer, når de skal foretage et konkret valg.

Regler for næringsdeklaration Fra den 13. december 2016 bliver det obligatorisk at næringsdeklarere de fleste færdigpakkede fødevarer. Fødevarevirksomheder, der frivilligt vil næringsdeklarere fødevarer, eller som skal næringsdeklarere, fordi fødevaren ernærings- eller sundhedsanprises, eller fødevaren er tilsat vitaminer og mineraler, skal følge reglerne for næringsdeklaration, også inden 13. december 2016. Fødevaren skal som udgangspunkt have en næringsdeklaration Færdigpakkede fødevarer, der markedsføres fra og med den 13. december 2016, skal – som udgangspunkt – have en næringsdeklaration påført. Følgende fødevarer skal ikke næringsdeklareres: • fødevarer, der udbydes til den endelige forbruger og til storkøkkener uden at være færdigpakkede • fødevarer, der pakkes på salgsstedet på køberens anmodning • fødevarer, der er færdigpakkede med henblik på direkte salg • drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol • fødevarer, som er angivet i mærkningsforordningens bilag V – du finder et link til forordningen nederst på denne side Næringsdeklaration er dog ikke undtaget, hvis der anvendes en ernærings- eller sundhedsanprisning på disse fødevarer. Næringsdeklarationen skal være i overensstemmelse med forordningens bestemmelser. Sådan skal kosttilskud næringsdeklareres Reglerne for næringsdeklaration af kosttilskud står i Kosttilskudsbekendtgørelsen. Mærkningsforordningen gælder ikke for næringsdeklaration af kosttilskud. http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Sider/Hvad-skal-jeg-vaere-opmaerksom-paa-naar-jeg-skal-markedsfoere-kosttilskud.aspx [Læs mere i guiden "Sådan markedsfører du kosttilskud"] Sådan skal naturligt mineralvand næringsdeklareres Reglerne for næringsdeklaration af naturligt mineralvand står i Mineralvandsbekendtgørelsen. Mærkningsforordningen gælder ikke for næringsdeklaration af naturligt mineralvand. Sådan skal fødevarer til særlige grupper (fx modermælkserstatning) næringsdeklareres Der er særlige krav til næringsdeklaration af fødevarer til særlige grupper i følgende bekendtgørelser: • Bekendtgørelse om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn • Bekendtgørelse om forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn • Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol • Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål Fødevarerne kan eller skal derudover mærkes i henhold til særbekendtgørelserne eller Mærkningsforordningen (fx generelle mærkningsoplysninger). Hvis der ikke er fastsat særlige krav til næringsdeklarationens udformning og format mv. i særbekendtgørelserne, skal dette følge kravene i Mærkningsforordningen. Følgende skal deklareres: I den obligatoriske næringsdeklaration skal der være oplysning om: • energi (KJ/kcal) • fedt (g) • mættede fedtsyrer (g) • kulhydrat (g) • sukkerarter (g) • protein (g) • salt (g) Mængden af næringsstoffer skal angives i faktuel mængde pr. 100 g eller pr. 100 ml, og kan supplerende også angives pr. portion eller pr. forbrugsenhed. Supplerende kan indholdet også angives som procent (%) af referenceindtag, enten pr 100 g eller pr. 100 ml eller pr. portion eller pr. forbrugsenhed. Følgende må derudover deklareres Indholdet af den obligatoriske næringsdeklaration må kun suppleres med oplysning om mængden af et eller flere af disse elementer: • enkeltumættede fedtsyrer (g) • flerumættede fedtsyrer (g) • polyoler (g) • stivelse (g) • kostfibre (g) • vitaminer og mineraler Virksomheden kan vælge det eller de elementer, der er relevante for den pågældende fødevare. Hvis virksomheden vil deklarere andre næringsstoffer, gælder anprisningsreglerne. Disse anpriste næringsstoffer skal deklareres i nærheden af – men udenfor – næringsdeklarationen. Præsentation og format Næringsdeklarationen skal som udgangspunkt angives i tabelformat med tallene under hinanden. Kun hvis pladsen ikke er tilstrækkelig, kan næringsdeklarationen opstilles i linjeformat. Rækkefølgen af de deklarerede værdier (energi og næringsstoffer) er ændret i forhold til tidligere regler. Se rækkefølgen i Mærkningsforordningens bilag XV – du finder et link til forordningen nederst på denne side. Supplerende oplysninger på forsiden Hvis en færdigpakket fødevare har den obligatoriske næringsdeklaration (fx på bagsiden af pakningen), må man gentage følgende oplysninger i pakningens primære synsfelt (fx på forsiden): • energi (kJ/kcal) eller • energi (kJ/kcal) – sammen med mængden af • fedt (g) • mættede fedtsyrer (g) • sukkerarter (g) • salt (g) Mængden af næringsstoffer skal angives i faktuel mængde enten pr. 100 g eller pr. 100 ml eller pr. portion eller pr. forbrugsenhed alene. Hvis mængden af næringsstoffer angives udelukkende pr. portion eller forbrugsenhed, skal energiværdien gives BÅDE pr. 100 g eller pr. 100 ml OG pr. portion eller pr. forbrugsenhed. Supplerende kan indholdet også angives som procent (%) af referenceindtag, enten pr. 100 g eller pr. 100 ml eller pr. portion eller pr. forbrugsenhed. Oplysninger i form af procentdel (%) af referenceindtag I nogle tilfælde enten kan eller skal de deklarerede værdier gives i form af en procentdel af de referenceindtag, der er i forordningen (bilag XIII). Ved deklaration af vitaminer og mineraler skal indholdet angives både som faktuel mængde (i mg eller µg, afhængig af hvilket stof der er tale om) og som procentdel (%) af referenceindtag. Ved deklaration af energi og næringsstoffer kan indholdet angives som procentdele af referenceindtagene i følgende tilfælde: • ved deklaration i den obligatoriske næringsdeklaration (dog kun for energi samt fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrater, sukkerarter, protein og salt) • ved gentagelse af oplysninger på pakningens forside (energi, fedt, mættede fedtsyrer, sukkerarter og salt) • ved næringsdeklaration af alkoholholdige drikkevarer • ved næringsdeklaration af fødevarer, der ikke er færdigpakkede Hvad er en "betydelig mængde" for deklaration af vitaminer og mineraler? For at kunne næringsdeklarere vitaminer og mineraler skal fødevaren generelt indeholde mindst 15 % af næringsstof-referenceværdierne pr. 100 g – eller pr. portion, hvis pakken kun indeholder én enkelt portion. For drikkevarer gælder dog, at der skal være mindst 7,5 % af næringsstof-referenceværdierne – se Mærkningsforordningens bilag XIII. Vejledninger Du kan læse mere i disse vejledninger: Vejledning om næringsdeklaration – 4. juli 2014 Spørgsmål og svar vedrørende anvendelsen af Forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne. Vejledning til brug for myndigheders kontrol med overholdelse af EU-lovgivningen om fastsættelse af tolerancer for næringsstofværdier angivet på etiketter. Du kan finde disse vejledninger på siden https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/lovstof/Sider/Naeringsdeklaration–lovstof.aspx [Næringsdeklaration - lovstof]. §§ Denne side er lavet på baggrund af Mærkningsforordningen (1169/2011), som du kan finde på siden https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/lovstof/Sider/Naeringsdeklaration–lovstof.aspx [Næringsdeklaration – lovstof] (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Sider/Hvad-skal-jeg-vaere-opmaerksom-paa-naar-jeg-skal-markedsfoere-kosttilskud.aspx https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/lovstof/Sider/Naeringsdeklaration–lovstof.aspx https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/lovstof/Sider/Naeringsdeklaration–lovstof.aspx
Loading...

 

 

Ændret 6. april 2018