Fødevarevirksomheder skal anvende reglerne for næringsdeklaration. En næringsdeklaration viser, hvad en fødevare indeholder af energi og næringsstoffer. Oplysningerne skal altid gives pr. 100 g eller pr. 100 ml af en fødevare. På den måde kan forbrugerne sammenligne energi- og næringsindholdet i forskellige fødevarer, når de skal foretage et konkret valg.