Nøglehulsmærket er et fælles, nordisk ernæringsmærke, som har til formål at hjælpe forbrugerne med at træffe et sundere valg. Nøglehullet er en ernæringsanprisning (notificeret under anprisningsforordningen). Det er den eneste lovlige ernæringsanprisning, der angiver en bedre samlet ernæringsmæssig sammensætning.
Når du vælger at sætte Nøglehullet på dine produkter viser du, at din virksomhed gerne vil være med til at tage ansvar for jeres kunders sundhed.
Mærket er frivilligt og er gratis at bruge for virksomhederne.