Gå til navigation Gå til hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Hvordan og hvor længe kan din mad opbevares?

Visse fødevarer skal være mærket med retningslinjer for korrekt opbevaring og/eller anvendelse. Det kan fx være ”på køl ved 5 grader” eller ”kan spises i 3 dage efter åbning”.

Opbevares på køl ved 5 grader For at en fødevare kan holde sig frem til sin holdbarhedsdato, skal du altid overholde fødevarens anvisninger om korrekt opbevaring (fx på køl ved 5 grader). Kan spises i 3 dage efter åbning/Holdbarhed after åbning Hvis fødevaren er mærket med oplysninger om, hvorlænge fødevaren kan anvendes efter åbning (fx kan spises i 3 dage efter åbning), skal du altid overholde disse anvisninger, uanset om det betyder, at fødevaren skal smides ud før udløb af sin holdbarhedsdato (Dette gælder for begge typer holdbarhedsmærkning: "sidste anvendelsesdato" og "bedst før"). Fødevarens holdbarhedsdato er nemlig kun gældende for uåbnede fødevarer. Sidste anvendelsesdato Fødevarer mærket med ”sidste anvendelsesdato” skal du altid kassere senest ved deres udløb, uanset om de har været åbnet eller ej. Bedst før Du kan bruge dine sanser til at vurdere, om en fødevare mærket med ”bedst før” kan spises efter udløb af holdbarhedsdatoen. Når en "bedst før"-fødevare er mærket med oplysning, om at fødevaren "kan spises i 3 dage efter åbning", så kan du vurdere, om fødevaren kan holde sig i 3 dage fra det tidspunkt, hvor du åbner fødevaren, uanset om du ender med at spise fødevaren efter udløb af holdbarhedsdatoen. (næste) (næste) (næste)
Loading...
Ændret 21. maj 2019