Varebetegnelsen på stykker af kød, bør følge de alment kendte betegnelser for dyrets udskæringer
Disse kan blandt andet ses på illustrationer fra Danske Slagterier og Landbrug & Fødevarer. Eksempelvis vil det være vildledende at markedsføre kød fra bov, som om den kommer fra skinken.
I forhold til skinke er hovedreglen, at "skinke" skal bestå af hele skinkemuskler, hvor muskelstrukturen er tydelig på hele overfladen. Er der tale om findelt kød fra skinkeudskæringen, kan man bruge betegnelsen "fremstillet af skinkekød".
Brug af betegnelser der kan forbindes med bestemte dyrearter
Visse varebetegnelser for kødprodukter forbindes af forbrugeren med bestemte dyrearter, f.eks. skinke og bacon, som kommer fra svin.
Hvis disse produkter ikke kommer fra svin, skal dyrearten oplyses, for ikke at vildlede forbrugeren, f.eks. "kalkunskinke". Det samme gælder hakkebøf, hvis denne ikke er lavet af oksekød, f.eks. "hakkebøf af svinekød".
Mærkning med holdbarhed af hakket kød
Hvis virksomheden ikke ønsker, at det hakkede kød skal være omfattet af de mikrobiologiske kriterier for fødevarer, skal det hakkede kød gives en holdbarhedsperiode på under 24 timer. Dette gælder uanset, om der er tale om kølet eller frosset kød. 24-timersreglen gælder kun for hakket kød, ikke for tilberedte produkter.
Læs mere i Mærkningsvejledningen, bilag 3, og i Kommissionens forordning 2073/2005, bilag 1, kapitel 2.
Hakket kød skal mærkes med fedtindhold
For færdigpakket hakket kød skal mærkningen indeholde følgende angivelser:
Læs mere i Mærkningsvejledningen kap. 14.
Kød tilsat over 5 % vand skal indeholde særlig angivelse af dette
Kød, der er tilsat over 5 % vand, skal i varebetegnelsen forsynes med oplysning om det tilsatte vand. Det vil blive vurderet vildledende at anvende betegnelserne "neutralmarineret", "naturelmarineret" eller lignende betegnelser for sådanne produkter.
Læs mere i Mærkningsvejledningen, kapitel 7.
Maskinsepareret kød skal mærkes med produktionsmetode
Maskinsepareret kød betegnes som sådant ud fra produktionsmetoden. Såvel hårdt som blødt maskinsepareret kød skal angives som "maskinsepareret kød" i ingredienslisten på fødevarer. Det må ikke medregnes som "kød". Mærkningsmæssigt skelnes der ikke mellem blødt og hårdt maskinsepareret kød.
Definition og anvendelse af "maskinsepareret kød"
Definitionen af maskinsepareret kød (MS-kød) fremgår af Hygiejneforordningen for animalske fødevarer : "Produkt, der fremkommer ved, at kødet fjernes mekanisk fra kødbærende knogler eller fra fjerkrækroppe, således at muskelfibrene mister eller ændrer deres struktur".
Der skelnes i forordningen mellem blødt og hårdt MS-kød. Blødt MS-kød må ikke have et calcium-indhold, som adskiller sig væsentligt fra indholdet i hakket kød.
Hvis blødt MS-kød herudover overholder de samme mikrobiologiske kriterier, som gælder for hakket kød, kan blødt MS-kød anvendes i tilberedt kød, som tydeligvist er beregnet til at varmebehandles af forbrugeren, før det spises. Det kan fx være medisterpølse.
Blødt MS-kød, for hvilket det ikke er påvist, at det overholder de samme mikrobiologiske kriterier som for hakket kød, må kun anvendes til kødprodukter, der varmebehandles af autoriserede kødproduktvirksomheder inden salg til den endelige forbruger. Det samme gælder for hårdt MS-kød.
Dobbelt holdbarhedsmærkning
I Danmark har vi fortolket mærknings- og hygiejnereglerne på en måde, der gør det muligt under visse betingelser at anvende dobbelt holdbarhedsmærkning for kød og kødprodukter. Den dobbelte holdbarhedsmærkning for henholdsvis køleholdbarhed og frostholdbarhed kan påsættes i de tilfælde, hvor virksomheden ved produktionens afslutning endnu ikke har besluttet, om varen skal sælges som kølevare eller som frostvare.
Læs mere i Mærkningsvejledningen bilag 3
Kød skal mærkes med sundheds- og/eller identifikationsmærke
Animalske fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med identifikationsmærke eller sundhedsmærke. Men i følgende tilfælde skal det i stedet mærkes med et nationalt mærke:
dyr, der er nødslagtet uden for slagteriet, og som godkendes af embedsdyrlægen
svinekød, der er undersøgt for tilstedeværelse af trikiner ved brug af trikinoskop-metoden, og som godkendes af embedsdyrlægen
Læs mere i Mærkningsvejledningen, kap 14.2, samt artikel 5 i Hygiejneforordningen for animalske fødevarer.
Okse- og kalvekød samt fjerkrækød skal opfylde yderligere krav
De yderligere krav for okse- og kalvekød kan du følge i guiden Hvilke regler gælder for mærkning af okse- og kalvekød?
Der findes yderligere obligatoriske mærkningsoplysninger for fjerkrækød.
For yderligere oplysninger henvises til emnesiden Handelsnormer og varestandarder og afsnittene "Fjerkrækød" og "Lovstof".
Vær også opmærksom på de generelle mærkningsregler
De generelle mærkningsregler finder du i guiden Hvilke regler gælder for mærkning af fødevarer?
Du kan læse mere om mærkningsvejledning her:
Mærkningsvejledningen
§§
Denne guide er lavet på baggrund af følgende lovgivning:
Bekendtgørelse nr. 234 af 6/3/2015 om mærkning m.v. af fødevarer
Rådets forordning nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer
Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer
Handelsnormer og varestandarder (lovstof)
Mærkning og markedsføring af fødevarer - lovstof
