Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Hvilke regler gælder for mærkning af fødevarer?

​Her kan du finde oplysninger om de generelle mærkningsregler. Visse fødevaregrupper har andre eller supplerende mærkningskrav, særskilt eller som en del af handelsnormer og varestandarder. Du bliver henvist til disse fra denne guide.

​​ Oplysninger om mærkning af færdigpakkede eller ikke-færdigpakkede fødevarer


Hvad er færdigpakkede fødevarer?

En fødevare betragtes som værende færdigpakket, når den før og uden direkte sammenhæng med salg er indesluttet i en indpakning, der er bestemt til at brydes af forbrugeren eller storkøkkenet. Det betyder, at indpakningen skal have fundet sted, før nogen har bestemt sig for at anskaffe sig produktet. Læs nærmere om definition og eksempler i Mærkningsvejledningen, kap 5.​


Færdigpakkede fødevarer ​​​​

Sådan gør du

 Obligatoriske oplysninger på færdigpakkede fødevarer


Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med følgende oplysninger:

  • Ansvarlig mv. samt oprindelsessted

  • Varebetegnelse

  • Angivelse af ingredienser, herunder mærkning med oplysning om indhold af allergene ingredienser

  • Mængdeangivelse af ingredienser (QUID)

  • Alkoholindhold

  • Koffeinindhold

  • Nettoindhold

  • Holdbarhedsangivelse samt særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter


Læs nærmere i boksene nedenfor.


 Synlighed og sprogkrav for mærkningen


Mærkningsoplysningerne skal være anbragt på emballagen et iøjnefaldende sted og må f.eks. ikke ligge inde i pakningen. Det er op til producenten, om det skal ske ved prægning af/tryk på emballagen eller f.eks. ved at vedhæfte en eller flere etiketter.

Mærkningen skal være let at læse, må ikke kunne slettes, og skriftstørrelsen skal som minimum være 1,2 mm, dog er der andre regler for pakninger, hvor den største yderflade er under 80 cm². De skal have en skriftstørrelse på minimum 0,9 mm.

Mærkningsteksten skal være på dansk eller på et sprog, der kun adskiller sig meget lidt fra dansk.

Læs mere i Mærkningsvejledningen, kap. 3.


Mærkningskrav ved salg af færdigpakkede fødevarer i engrosleddet​

​​Når en færdigpakket fødevare bringes i omsætning i et tidligere led end detailleddet, er det tilstrækkeligt, at de obligatoriske mærkningsoplysninger fremgår af handelsdokumenterne. Dette gælder også, hvis fødevaren er bestemt til levering til storkøkkener som cateringvirksomheder, restauranter, kantiner og institutionskøkkener, hvor den skal tilberedes, bearbejdes, deles eller snittes.


Hvis mærkningsoplysningerne gives i handelsdokumenterne i stedet for ved mærkning af fødevaren, skal oplysning om producentnavn, varebetegnelse, holdbarhedsdato og evt. opbevaringsforskrift anføres på den yderste emballage, i hvilken fødevarerne præsenteres ved markedsføring.


 Producent- og oprindelsesmærkning


Det skal fremgå af emballagen, hvem der er ansvarlig for varen. Derfor skal der stå navn og adresse på den fødevarevirksomhed, der er ansvarlig for fødevareinformationen, og under hvis navn eller firmanavn fødevaren markedsføres.

Hvis den ansvarlige for fødevareinformationen ikke er etableret indenfor EU, anføres importøren til EU. Kontaktoplysningerne skal altså være til en fødevarevirksomhed indenfor EU.

Adressen kan godt være f.eks. en webadresse eller mailadresse. Det afgørende er, at forbrugeren kan få kontakt med den ansvarlige.

Nogle typer fødevarer SKAL være mærket med, hvilket land de stammer fra. Alle andre fødevarer KAN mærkes med oprindelse, undtagen visse olivenolier og olie af olivenpresserester. Læs nærmere i guiden Hvornår skal fødevarer mærkes med oprindelsesland?

Læs mere i Mærkningsvejledningen, kap. 6.


 Varebetegnelse​


Alle fødevarer skal have et navn – en varebetegnelse – f.eks. "tomatpure", "sennep" eller "leverpostej". Fabrikantens navn, et varemærke eller et fantasinavn kan ikke erstatte en varebetegnelse, men enkelte fantasinavne som f.eks. "vingummi" og "forårsruller" har dog været brugt så længe, at de kan anvendes som varebetegnelse.

Læs mere i Mærkningsvejledningen, kap. 7 og 17.

​​​

Regulerede varebetegnelser​

Der findes i visse tilfælde særlige krav til, hvad der skal stå i en varebetegnelse. Dette kan f.eks. være:

  • Kødprodukter, hvor der kan være krav om, at hvis kødet er tilsat over 5 % vand, men fremstår som en udskæring, steg, eller lignende, så skal det fremgå af varebetegnelsen, at kødet er tilsat vand

  • Hvis et kødprodukt består af flere stykker kød, som er sammensat, og det fremstår som et helt stykke kød, så skal varebetegnelsen ledsages af ordene "sammensat af stykker af kød"


Der findes også supplerende regler for mærkning af visse fødevaregrupper, kaldet varestandarder og handelsnormer. Disse regler regulerer blandt andet, hvad der skal stå i fødevarens varebetegnelse. F.eks. skal appelsinjuice som er fremstillet af koncentrat, have varebetegnelsen "appelsinjuice fremstillet af koncentrat", således at forbrugeren ikke vildledes til at tro, at der er tale om et andet produkt, end tilfældet er.

Læs mere om supplerende regler for varestandarder og handelsnormer nedenfor under "Nogle fødevaregrupper har særlige/supplerende mærkningsregler".


Varebetegnelse på andre sprog end dansk

Selv om mærkningen normalt skal være på dansk eller på et sprog, der kun adskiller sig meget lidt fra dansk, har man accepteret nogle udenlandske varebetegnelser, f.eks. "lasagne", "hot dog", "dressing" og "pizza". De er blevet så udbredte, at de indgår i det danske sprog.


Beskyttede fødevarebetegnelser​

Hvis en betegnelse er beskyttet, må den kun bruges på fødevarer eller landbrugsprodukter, der stammer fra og/eller er produceret i et nærmere defineret område.

Beskyttede betegnelser bruges også på produkter, der er fremstillet ved hjælp af traditionelle råvarer og/eller forarbejdningsmetoder.

Læs nærmere om beskyttede fødevarebetegnelser.


 Oplysning om behandlingsmåde


Til varebetegnelsen skal der knyttes oplysninger om madens særlige behandling, hvis det er nødvendigt for ikke at skabe tvivl hos forbrugerne. Eksempler på sådanne oplysninger er "koncentreret", "røget" og "bagt".

I enkelte tilfælde er der direkte krav om, at særlige behandlingsmåder altid skal oplyses. Det gælder f.eks. for fødevarer, der er dybfrosne eller bestrålede.

Hvis varen er dybfrossen, skal der også oplyses om, at forbrugeren ikke må nedfryse varen efter optøning, og om hvor længe varen kan opbevares under forskellige temperaturforhold.

Læs mere i mærkningsvejledningen, kap. 7.6.


 Holdbarhedsmærkning


Datoen for varens holdbarhed skal næsten altid fremgå af færdigpakkede fødevarer. Undtagelser er fødevarer som frisk frugt og grønt, vin, salt, sukker mv. For en komplet liste over undt​agede fødevarer henvises til Fødevareinformationsforordningens bilag X, stk. 1, litra d).

Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning: "Sidste anvendelsesdato" og "Bedst før". Tidligere hed "Bedst før" "Mindst holdbar til", se herom på denne side under afsnittet
"Mindst holdbar til" ændres til "Bedst før"

  • ​​"Sidste anvendelsesdato" anvendes på fødevarer, som er meget letfordærvelige, eller som kan udgøre en umiddelbar risiko for menneskers sundhed over tid. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at man ikke indtager fødevarer, som har overskredet denne datomærkning.

  • "Bedst før"/"Bedst før udgangen af ", er den dato, hvortil producenten indestår for, at fødevaren har den rette kvalitet. En fødevare mærket med en "Bedst før"/"Bedst før udgangen af"-dato må derfor ikke gå hen og blive sundhedsskadelig ved udløb af denne dato.


Ved overskridelse af "sidste anvendelsesdato" må varen ikke sælges, mens fødevarer mærket med "bedst før"/"bedst før udgangen af" gerne må sælges, hvis det vurderes, at fødevaren stadig er egnet til at blive spist. Ved salg af en udløben fødevare, skal det dog være tydeligt for forbrugeren, at fødevarens holdbarhed er overskredet.

Læs mere om holdbarhedsmærkning i mærkningsvejledningen, kap. 12, samt Kommissionens ve​​jledning for holdbarhedsmærkning


Ansvar for mærkning af holdbarhed​​

Som udgangspunkt er det producenten af en fødevare, der har ansvaret for at mærke med den korrekte holdbarhedsdato.

Den virksomhed, der sælger fødevaren, har dog også et ansvar for at tage produkter af hylderne, som f.eks. har tydelige tegn på råd, inden deres holdbarhed er udløbet


Mærkning af holdbarhed efter åbning


Færdigpakkede fødevarer skal mærkes med datoen for mindste holdbarhed, men det er frivilligt at mærke med fødevarens holdbarhed efter åbning.

Hvis holdbarheden efter åbning ikke er angivet, må man selv vurdere det ved at lugte, se og evt. smage på fødevaren.

Ommærkning og forlængelse af holdbarhedsdatoen

Man må som udgangspunkt gerne ompakke og ommærke færdigpakkede fødevarer med forlænget holdbarhedsfrist, såfremt en fagligt kvalificeret person, f.eks. en faguddannet slagter, levnedsmiddeltekniker el. lign. vurderer, at fødevaren kan holde sig længere.


 Angivelse af fremstillingsdato


Det er ikke nødvendigt at mærke fødevaren med pakkedato eller fremstillingsdato. Som forbruger kan man altså ikke forlange at få nogen af disse datoer oplyst, men på en del fødevarer fremgår oplysningerne som en service.

Læs mere i mærkningsvejledningen, kap. 17.15


 Angivelse af ingredienser


Færdigpakkede fødevarer skal være forsynet med en ingrediensliste.

Ved en ingrediens forstås ethvert stof, herunder tilsætningsstoffer og aromaer (f.eks. koffein), som anvendes til fremstillingen, og som stadig er til stede i den færdige vare, eventuelt i ændret form.

Hvis fødevaren indeholder allergene ingredienser, skal dette være særligt mærket. Det kan blandt andet nævnes, at allergene ingredienser skal fremhæves i ingredienslisten i forhold til de øvrige ingredienser.

Læs mere om mærkning af allergene ingredienser i afsnit 18 i mærkningsvejledningen.


Angivelse af alkoholindhold​​

Færdigpakkede drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol, skal være mærket med oplysning om det virkelige alkoholindhold.

Tallet for alkoholindhold angives med højst 1 decimal, efterfulgt af symbolet "% vol.". Udtrykket "alkohol", evt. forkortet til "alk." eller "alc.", kan sættes foran.

Dog skal cider mærkes med alkoholprocent, uanset om det virkelige alkoholindhold er mindre end 1,2 % vol.

Tilladte tolerancer fremgår af bilag 3 i mærkningsbekendtgørelsen


Angivelse af tilsætningsstoffer​​​

Med enkelte undtagelser skal der altid oplyses om tilsætningsstoffer.

Der skal både stå, hvilken kategori af tilsætningsstoffer der er brugt (f.eks. "konserveringsstoffer"), og tilsætningsstoffets betegnelse. Som betegnelse kan enten bruges et navn ("sorbinsyre") eller et nummer ("E 200").

Læs mere i guiden Når du skal mærke tilsætningsstoffer i fødevarer


Undtagelser til kravet om ingrediensliste​​

Der kræves ingen ingrediensangivelse for følgende fødevarer:

  • Frisk frugt og grøntsager, der ikke er skrællet, snittet eller behandlet på lignende måde

  • Vand, hvortil der alene er tilsat CO2, og hvor tilsætningen fremgår af varebetegnelsen

  • Eddike fremstillet ved gæring, hvis den udelukkende hidrører fra et enkelt basisprodukt, og der ikke er tilsat nogen anden ingrediens

  • Ost, smør, fermenteret mælk eller fløde, hvis der ikke er tilsat andre ingredienser end mælkeprodukter, enzymer og kulturer af mikroorganismer, der er nødvendige for fremstillingen, og det salt der er nødvendigt til fremstilling af anden ost end frisk ost og smelteost

  • Drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol; dette gælder dog ikke for allergene ingredienser, der stadig skal angives

  • Varer, der består af en enkelt ingrediens, og varebetegnelsen er identisk med ingrediensbetegnelsen, eller ingrediensens art klart kan udledes af varebetegnelsen


 Mængdeangivelse af ingredienser (QUID-mærkning)


Fødevareproducenterne skal angive, hvor meget varen indeholder af væsentlige ingredienser, f.eks. hvor mange rejer, der er i rejesalaten.

Det er ikke alle ingredienser i en fødevare, som skal angives med mængde. Kun når producenten fremhæver ingrediensen i mærkningen, eller ingrediensen forbindes med fødevaren, skal mængden skrives på varen eller ingrediensen forbindes med fødevaren.

At ingrediensen forbindes med fødevaren, gælder f.eks. mængden af oksekød i gullasch eller mængden af rødbeder i russisk salat.

Læs mere i mærkningsvejledningen, kap. 9.


Tilfælde, hvor mængden af ingredienser som udgangspunkt skal angives

  • Ingrediensen indgår i varens navn eller står i forbindelse med varens navn. På en "Pizza med skinke og champignon" skal det oplyses, hvor meget skinke og champignon der er i varen. Hvis der på en kage står "bagt med smør", skal det fremgå, hvor meget smør der er i varen.

  • Der er et billede af ingrediensen, eller den er fremhævet på anden måde. Hvis der f.eks. er et billede af en laks på en fiskepaté, skal mængden af laks i patéen angives.

  • Ingrediensen er vigtig for at karakterisere varen og adskille varen fra lignende varer. Det gælder f.eks. marcipan, som kan laves af varierende mængder mandler og abrikoskerner.


 Mærkning med næringsdeklaration


Læs nærmere i guiden Næringsdeklarationer – sådan skal virksomheder gøre


 Angivelse af nettoindhold


Nettoindhold betyder det samlede indhold uden emballage. Fødevarer skal mærkes med nettovægt (f.eks. 1 kg), mens flydende madvarer skal mærkes med nettovolumen (f.eks. 1 liter).

For mad i fast form, der sælges i en lage, skal der også oplyses om den drænede vægt. Hvis man tager et glas med asparges som eksempel, er den drænede vægt mængden af asparges, mens nettovægten angiver det samlede indhold, dvs. både asparges og lage.

Læs mere i mærkningsvejledningen, kap. 11


 Opbevarings- og brugsanvisning​​


Hvis madens holdbarhed er afhængig af særlige opbevaringsforhold, skal det stå på emballagen. Som eksempler på opbevaringsforskrifter kan nævnes "opbevares tørt og ikke for varmt, eller "opbevares i køleskab efter åbning".

Der skal være en brugsanvisning, hvis der ellers vil være risiko for, at maden ikke bliver behandlet eller tilberedt på den rigtige måde.

En brugsanvisning kan f.eks. være nødvendig, fordi der er tale om en fødevare, der ikke er velkendt i Danmark, eller hvis en forkert behandling vil være forbundet med sundhedsrisiko. Der skal f.eks. på visse typer bønner stå, at de skal udblødes og koges længe.

Læs mere i mærkningsvejledningen, kap. 12.5 og 12.7.


 Mærkning på små pakninger​


Der er særlige regler for små pakninger, dvs. pakninger, hvis største overflade er mindre end 10 cm².

Her er det tilstrækkeligt at oplyse om allergene ingredienser, varebetegnelse, nettoindhold og holdbarhed. Dog skal oplysninger om ingredienser desuden stilles til rådighed på anmodning af forbrugeren. Det er frivilligt, om man vil give andre oplysninger.


Små portionsbægre eller chokolader​

Portionsbægre (f.eks. marmelade, honning og sennep) eller chokolader, som storkøkkenerne serverer for deres gæster som en del af et måltid eller som tilbehør til kaffen, skal ikke betragtes som salgsenheder.

I disse tilfælde er det derfor tilstrækkeligt, at fødevareinformationen angives på multipakningen, som de små enheder kommer i. Der er altså ikke krav om, at der er mærkning på de små enheder, hvis de er en del af en bestilling på en restaurant, café eller lignende.


 Supplerende mærkningskrav på dybfrosne fødevarer​


Der skal mærkes med supplerende oplysninger på færdigpakkede, dybfrosne fødevarer. Det vil sige fødevarer, som efter dybfrysning og temperaturudligning overalt og uafbrudt holder en temperatur på -18 °C eller koldere, og som virksomheden ønsker at markedsføre som dybfrosne.

Supplerende mærkningskrav:

  • Varebetegnelsen suppleres med oplysningen "Dybfrossen".

  • Oplysningen "Må ikke nedfryses igen efter optøning".

  • Datoen for mindste holdbarhed ledsaget af det tidsrum, i hvilket fødevaren kan opbevares af modtageren, og af angivelsen af opbevaringstemperatur eller krav til opbevaringsudstyr.


Kravene i dette afsnit gælder dog ikke for konsumis. Læs nærmere i Mærkningsvejledningen, kap. 16.

Der er desuden krav om mærkning med frysedato på frosset kød, frosset tilberedt kød og frosne uforarbejdede fiskevarer.


Dybfrosne engrosemballerede fødevarer skal mærkes med:

  • Varebetegnelsen, suppleret med oplysningen "Dybfrossen"

  • Nettoindhold udtrykt i nettovægt

  • Navn eller firmanavn og adresse på producenten, pakkevirksomheden eller en forhandler, der er etableret indenfor EU

For animalske produkter skal derudover oplyses:

  • Fremstillingsdatoen, og

  • Indfrysningsdatoen, hvis denne er forskellig fra fremstillingsdatoen


 Nogle fødevaregrupper har særlige/supplerende mærkningsregler​


Der er særlige og/eller supplerende regler for mærkning af nogle fødevaregrupper. En del af disse har baggrund i handelsnormer og varestandarder for de enkelte fødevaregrupper. Du finder vej til mærkningskrav for de enkelte fødevaregrupper herunder.


Fødevaregrupper der har særlige/supplerende mærkningskrav​

Fisk og fiskevarer
Frugtsaft, juice og frugtnektar
Friske frugter og grøntsager
Fjerkrækød
Mælk og mejeriprodukter
Æg
Honning
Kaffeekstrakter og cikorieekstrakter
Kakao-, chokolade- og vekaovarer
Kød og kødvarer
Marmelade og frugtgelé samt kastanjecreme m.v.
Naturligt mineralvand, kildevand og emballeret drikkevand
Olivenolie og olie af olivenpresserester
Spiritus
Vin
Visse former for sukker


 Mærkning ved salg over internettet​


Forbrugeren skal have adgang til de samme oplysninger ved køb over internettet som ved køb i en butik. Derfor skal de samme oplysninger, som er et krav på en færdigpakket fødevare, jf. art. 9 i fødevareinformationsforordningen, være oplyst på nettet i forbindelse med købet.

Dette er dog med undtagelse af holdbarhedsangivelsen eller andre oplysninger, der af naturlige årsager ikke kan foreligge, før det konkrete produkt er fremstillet. Omvendt er der ikke ekstra krav som følge af salg over internettet, og f.eks. skal oplysningerne være på færdigpakningen, men ikke nødvendigvis oplyses på nettet.


Særlige krav for salg af frugt og grønt over internettet​

For frugt og grønt findes der særlige krav til fjernsalgssituationer, idet angivelserne, der kræves ifølge handelsnormer, skal være tilgængelige, inden købet afsluttes.

Det betyder, at den obligatoriske mærkning, som følger af handelsnormerne (dvs. sort, klasse og oprindelse) skal være angivet allerede på internettet i forbindelse med købet.


 Mærkning af fødevarer må ikke være vildledende​


Hvorvidt et produkt ved dets mærkning vildleder, konkluderes på grundlag af en konkret vurdering.

Parametre, der kan spille ind ved denne vurdering, er:

  • Elementer som f.eks. illustrationer på emballagen

  • Skrifttypografien, der er anvendt

  • Farver

  • Flag

  • Generelle anprisninger i form af udsagn, udtalelser, mottoer, slogans med mere


Alle disse elementer sammenholdt med den faktiske præsentation af fødevaren vil danne grundlaget for vildledningsvurderingen.

Læs mere i mærkningsvejledningens kap. 17 og i guiden Når du vil bruge ernærings- og sundhedsanprisninger


 Vejledninger​


Mærkningsvejledningen

Kommissionens Q&A's vedr. mærkningsforordningen – engelsk version

Kommissionens Q&A's vedr. mærkningsforordningen – dansk version

Mærkningsforordningen – sammenligningstabel mellem bekendtgørelse og direktiv

Oversigtstabel over den nye mærkningsbekendtgørelse

Sammenligningstabel med mærkningsbekendtgørelsen, direktivet og forordningen


 §§


Denne guide er lavet på baggrund af følgende lovgivning:

Mærkningsforordningen

Berigtigelse til fødevareinformationsforordningen, 13.9.2012

Berigtigelse til fødevareinformationsforordningen, 18.11.2014

Mærkningsbekendtgørelsen

Tidligere mærkningsbekendtgørelse



Ikke-færdigpakkede fødevarer ​​

Sådan gør du​

 Ikke-færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt kun mærkes med allergene ingredienser


Ikke-færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt kun mærkes med allergene ingredienser, men må i øvrigt ikke fremstå vildledende.

Situationer, hvor en fødevare ofte er ikke-færdigpakket:

  • ​Salg i en delikatesseforretning

  • Take away

  • Restauranter, caféer o. lign.

  • Udbringningsordninger


Der skal oplyses om allergene ingredienser for fødevarer, der er solgt som ikke-færdigpakket, pakket på anmodning af forbrugeren eller pakket til direkte salg indenfor samme butik. Disse oplysninger kan gives ved at opsætte et skilt i f.eks. restauranten, hvoraf det fremgår, at man kan få oplysninger om allergene ingredienser i retterne ved henvendelse til restaurantens personale.

Læs nærmere i mærkningsvejledningen, kap 13.


 Mærkningskrav ved salg af ikke-færdigpakkede fødevarer i engrosleddet


Såfremt det er ikke-færdigpakkede fødevarer, der sælges engros, er der kun krav til, at de obligatoriske mærkningsoplysninger tilvejebringes, så næste led kan mærke korrekt og er i besiddelse af korrekte og relevante oplysninger.


 Oprindelsesmærkning


Af ikke-færdigpakkede fødevarer skal oprindelse fremgå ved skiltning for disse fødevaregrupper:

  • Frisk frugt og grønt omfattet af handelsnormer og varestandarder

  • Fersk fisk (fangstområde/opdrætsland)

  • Oksekød

Læs mere om mærkning af fisk


 Mærkning ved salg over internettet/fjernsalg


Forbrugeren skal have adgang til de samme oplysninger ved køb over internettet som ved køb i en butik. Derfor skal de samme oplysninger, som er et krav på en færdigpakket fødevare, jf. art. 9 i fødevareinformationsforordningen, være oplyst på nettet i forbindelse med købet.

I de fleste tilfælde vil der ikke være krav om mærkning på en fødevare i de ovennævnte salgssituationer. Derfor vil der heller ikke være krav om oplysning herom i forbindelse med salg på nettet.


Salg af frugt og grønt over internettet​​​

For frisk frugt og grønt findes der særlige krav til fjernsalgssituationer, idet angivelserne, der kræves i følge handelsnormer, skal være tilgængelige, inden købet afsluttes.

Det betyder, at den obligatoriske mærkning, som følger af handelsnormerne (dvs. sort, klasse og oprindelse) skal være angivet allerede på internettet i forbindelse med købet.


 Mærkning af fødevarer må ikke være vildledende​


Hvorvidt et produkt ved dets mærkning vildleder, konkluderes på grundlag af en konkret vurdering.

Parametre, der kan spille ind ved denne vurdering, er:

  • Elementer som f.eks. illustrationer på emballagen

  • Skrifttypografien, der er anvendt

  • Farver

  • Flag

  • Generelle anprisninger i form af udsagn, udtalelser, mottoer, slogans med mere


Alle disse elementer sammenholdt med den faktiske præsentation af fødevaren vil danne grundlaget for vildledningsvurderingen.

Læs mere i mærkningsvejledningens kap. 17 og i guiden Når du vil bruge ernærings- og sundhedsanprisninger


 Den nye mærkningsforordning


I den nye EU-mærkningsforordning samles de generelle mærkningsregler og næringsdeklarationsreglerne, og området reguleres derfor i én forordning.

De generelle regler i forordningen skal anvendes 3 år efter forordningens ikrafttrædelse (dvs. fra december 2014), mens næringsdeklarationsreglerne skal anvendes efter 5 år (dvs. fra december 2016).


 Vejledninger


Mærkningsvejledningen

Kommissionens Q&A's vedr. mærkningsforordningen – engelsk version

Kommissionens Q&A's vedr. mærkningsforordningen – dansk version

Mærkningsforordningen – sammenligningstabel mellem bekendtgørelse og direktiv

Oversigtstabel over den nye mærkningsbekendtgørelse

Sammenligningstabel med mærkningsbekendtgørelsen, direktivet og forordningen


 §§


Denne guide er lavet på baggrund af følgende lovgivning:

Mærkningsforordningen

Berigtigelse til fødevareinformationsforordningen, 13.9.2012

Berigtigelse til fødevareinformationsforordningen, 18.11.2014

Mærkningsbekendtgørelsen

Tidligere mærkningsbekendtgørelse




Ændret 24. november 2022