Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Gode køkkenvaner i private hjem - Varm maden op

​Det er vigtigt med en god hygiejne i køkkenet, så du og dine bofæller og gæster ikke bliver syg af maden. Sørg for at varme den varme mad helt igennem, så den er rygende og gennemvarm.

Varm op Varm mad skal være varmet helt igennem, så den er rygende og gennemvarm. Høj varme under stegning og kogning dræber bakterier som salmonella og campylobacter. Sådan varmebehandler du kød Du bør gennemvarme hakket kød (fx medisterpølse, frikadeller og andre farsprodukter), kød i tern og kød i strimler, fisk og fjerkræ. Normalt har hele kødstykker kun bakterier på overfladen af kødet og ikke inde i kødet. Derfor behøver stege som fx roastbeef og svinekam ikke at blive gennemstegt. Hakket kød og småkød derimod indeholder bakterier overalt, da bakterierne fra overfladen bliver spredt til resten af kødet, når det bliver hakket eller skåret ud. Madretter af hakket kød og småkød skal som udgangspunkt gennemsteges. Det samme gælder helt fjerkræ. Gennemsteg derfor hakkebøffen. Hakkebøffen er gennemstegt, når den er helt gennemvarm og ikke er rosa indeni. En pandestegt hakkebøf, der er 1 ½ cm tyk, bør steges 7-8 minutter på hver side – 15 minutter i alt ved jævn varme. Så er du sikker på, at alle bakterier er slået ihjel. https://www.teknologisk.dk/hakkeboef-folder/30990[Læs mere i folderen fra DMRI] Sådan varmebehandler du i mikrobølgeovn Når du varmer mad i mikrobølgeovn, skal du sørge for, at hele madportionen er tilstrækkeligt varmet igennem. Ved opvarmning af store portioner kan der ske en ujævn varmefordeling i produktet. Derfor er det vigtigt dels at undgå at sætte for store portioner i mikrobølgeovnen, og dels at kontrollere temperaturen i produktet flere steder efter opvarmningen. Ved at lade maden hvile lidt, efter at den er taget ud af mikrobølgeovnen, vil varmen fordele sig i hele portionen. Sådan holder du mad varm Hvis du holder maden varm i længere tid (varmholdning), bør den være ordentlig varm hele tiden. Kommer temperaturen under 65°C, kan bakterier vokse, og du risikerer at blive syg af maden. Maden skal altså holdes rygende varm og være gennemvarm. Sådan genopvarmer du mad Når du genopvarmer mad, er det ikke nok at lune maden. Maden skal være varmet helt igennem ved høj varme. Vejledning til fødevarevirksomheder Som fødevarevirksomhed skal du have tjek på reglerne angående god køkkenhygiejne. Læs om reglerne for opvarmning i den digitale hygiejnevejledning: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Vejledninger/Hygiejnevejledning/Sider/27--Varmebehandling-og-varmholdelse-af-foedevarer.aspx [Hygiejnevejledningens afsnit 27. Varmebehandling og varmholdelse af fødevarer] (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) https://www.teknologisk.dk/hakkeboef-folder/30990 https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Vejledninger/Hygiejnevejledning/Sider/27--Varmebehandling-og-varmholdelse-af-foedevarer.aspx
Loading...

 

 

Fordærvende bakterier, gær- og skimmelsvampeFordærvende bakterier, gær- og skimmelsvampehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fordærvende-microorganismer.aspx040098aspx0htmlEmneside
Forurenet drikkevandForurenet drikkevandhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forurenet-drikkevand.aspx040107aspx0htmlEmneside
Danskernes køkkenvaner Danskernes køkkenvaner https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Gode-vaner-i-koekkenet.aspx040129aspx0htmlEmneside
EfterskolekøkkenerEfterskolekøkkenerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Efterskolekøkkener.aspx040040aspx0htmlEmneside
Spørgsmål og svar om antibiotikaresistente bakterier i kødSpørgsmål og svar om antibiotikaresistente bakterier i kødhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Antibiotikaresistente_bakterier_i_kød.aspx039950aspx0htmlEmneside
Personlig hygiejnePersonlig hygiejnehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Personlig-hygiejne.aspx040372aspx0htmlEmneside

Ændret 31. oktober 2018