Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Gode køkkenvaner i private hjem - Køl maden hurtigt ned

Det er vigtigt med en god hygiejne i køkkenet, så du og dine bofæller og gæster ikke bliver syg af maden. Opbevar madvarer koldt og køl den varme mad hurtigt ned, hvis maden skal gemmes til senere brug.

​​​​​

Letfordærvelige madvarer skal i køleskabet Kød, pålæg, mælkeprodukter, ost og rester fra middagen skal opbevares i køleskabet ved højst +5°C. Når du opbevarer maden koldt, stopper de fleste bakterier med at vokse. Så sæt maden hurtigt på køl, efter du har været på indkøb. Sæt varm mad til senere brug hurtigt på køl Varm mad, som du gemmer, skal kun lige dampe af, før du sætter den i køleskabet. Hvis maden står længe fremme på bordet og lumrer ved stuetemperatur, bliver den en bakteriebombe. Bakterierne stortrives nemlig mellem 20°C og 40°C. I løbet af tre timer kan én bakterie blive til 1000 og efter seks timer til en million! Del store portioner af fx saucer og kødretter op i mindre portioner, så bliver maden kølet hurtigere ned. Hold øje med temperaturen i køleskab Temperaturen i køleskabet kan variere fra top til bund. Der er ofte koldest på de midterste hylder i køleskabet. Tjek jævnligt at temperaturen i køleskabet er højst +5°C. Salmonella-bakterier kan fx vokse ved +8°C, men ikke ved +5°C. Sørg for ikke at overfylde køleskabet, så den kolde luft kan cirkulere omkring madvarerne. Vejledning til fødevarevirksomheder Som fødevarevirksomhed skal du have tjek på reglerne for hygiejne. Læs om reglerne for afkøling i den digitale hygiejnevejledning: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Vejledninger/Hygiejnevejledning/Sider/26--Koelekrav-for-foedevarer.aspx [Hygiejnevejledningens afsnit 26. Kølekrav for fødevarer] (næste) (næste) (næste) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Vejledninger/Hygiejnevejledning/Sider/26--Koelekrav-for-foedevarer.aspx
Loading...

 

 

Ændret 31. oktober 2018