Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Får og geder - hvilke dyrevelfærdsregler gælder?

​Regler om hold af får og geder fremgår af dyreværnsloven og en række love og bekendtgørelser. Der er ikke fastsat specifikke regler om staldindretning, størrelsen af opholdsarealer med mere for hold af får og geder, men der er en række andre regler for hold af landbrugsdyr, der gælder for får og geder.

​​

Du skal overholde dyreværnsloven Ifølge dyreværnsloven skal dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Desuden skal den, der holder dyr, sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. De rum og arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes, så dyrenes behov tilgodeses, herunder at de har fornøden bevægelsesfrihed og er beskyttet mod vejr og vind. Dyreværnsloven indeholder desuden regler om blandt andet aflivning, operative indgreb, fremvisning og salg. Du skal overholde de generelle regler for beskyttelse af landbrugsdyr Fødevarestyrelsen har fastsat nogle generelle regler for hold af landbrugsdyr. Der er tale om minimumskrav, der altid skal opfyldes, medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning. Bekendtgørelsen om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr indeholder de generelle regler, som gælder for alle landbrugsdyr, det vil sige dyr, som holdes med henblik på produktion af fødevarer, uld, skind eller pels eller med henblik på andre landbrugsmæssige formål. Reglerne gælder, uanset hvor mange landbrugsdyr man holder. Bekendtgørelsen indeholder en række regler om personale, tilsyn, håndtering af syge og tilskadekomne dyr, optegnelser over døde dyr og medicinsk behandling, staldklima, automatisk og mekanisk udstyr, foder og vand med mere. Læs mere om de https://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Heste_og_landbrugsdyr/Sider/Heste_og_landbrugsdyr.aspx [Generelle regler for beskyttelse af landbrugsdyr] Du skal overholde retningslinjerne for udegående dyr Det Veterinære Sundhedsråd har blandt andet udtalt sig om, hvornår udegående dyr er passende beskyttet mod vejr og vind i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr. Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at månederne december, januar og februar altid skal betragtes som vinterperiode, og at der ofte er perioder med vinterlignende vejr i november og marts. Læs mere om http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Udegaaende-dyr.aspx [Regler for udegående dyr] Du må kun kastrere og halekupere dyrene under særlige betingelser Som hovedregel må dyr kun kastreres af en dyrlæge, og dyret skal forud for kastrationen være bedøvet. Det er dog tilladt en ejer at kastrere lam og kid ved klemning og elastrator i kombination, forudsat kastrationen foretages inden for dyrets første fire leveuger, og forudsat at dyret er lokalbedøvet af en dyrlæge. Som hovedregel må dyr kun halekuperes, hvis det er påkrævet af veterinære hensyn. Indgrebet skal foretages af en dyrlæge, og dyret skal være bedøvet. Det er dog tilladt for en ejer at halekupere lam ved anvendelse af elastrator, forudsat indgrebet foretages inden for lammets 2.-7. levedøgn. §§ Denne side er lavet på baggrund af følgende lovgivning: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/lovstof/Sider/Dyrevelf%C3%A6rd-lovstof.aspx [Lovgivning om dyrevelfærd] (næste) (næste) (næste) (næste) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Heste_og_landbrugsdyr/Sider/Heste_og_landbrugsdyr.aspx http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Udegaaende-dyr.aspx http://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/lovstof/Sider/Dyrevelf%C3%A6rd-lovstof.aspx
Loading...
Ændret 18. juli 2016