Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Er du i tvivl, om du skal på et medicinhåndteringskursus

​Dyreejere og deres medhjælpere, som skal anvende veterinærmedicin til produktionsdyr, skal have gennemført et godkendt kursus i håndtering af veterinære lægemidler. Se her om det også gælder for dig.


 Du skal på medicinhåndteringskursus, hvis:

Du er dyreejer og eller medarbejde​r, der skal give lægemidler til produktionsdyr. ​

Det gælder også hesteejere, der har heste, som ikke er udelukkede fra konsum.


 Du behøver ikke tage kurset, hvis:


  • ​Du har før 1. februar 2007 haft mere end seks måneders sammenhængende praktisk erfaring med produktionsdyr fra fuldtidsbeskæftigelse i en besætning, herunder erfaring med at give lægemidler til dyr.

  • ​Du er hesteejer, og dine heste er udelukket fra konsum.

Læs mere her om udelukkelse af heste fra konsum


 

 Hvad er formålet med medicinhåndteringskurset?


  • At give kursusdeltagerne teoretisk og praktisk viden om forsvarlig anvendelse af medicin i husdyr- og pelsdyrhold samt i akvakulturanlæg.
  • ​At give kursusdeltagerne grundlæggende kendskab til lovgivningen.

Læs mere om kurset i retningslinjerne for medicinhåndteringskurset i guiden "For dyrlæger, der vil afholde kursus i medicinhåndtering".


 Hvor kan du komme på kursus?

Fødevarestyrelsen udbyder ikke medicinhåndteringskurser, men du kan frit søge og vælge en udbyder af et godkendt kursus. Kursusudbydere kan være såvel praktiserende dyrlæger som landbrugsskoler, brancheorganisationer m.fl.


 §§

Denne side er lavet på baggrund af følgende lovgivning:

Lovgivning om​ lægemidler til dyr

​​​

Ændret 21. juli 2022