Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Kend Kemien

 

 

 

Kend KemienKend Kemienhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemienhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/PublishingImages/logo.png07116aspx0htmlIndholdsside11-12-2017 12:11:00
Kend dit konserveringsstofKend dit konserveringsstofhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Kend-dine-konserveringsstoffer.aspx018009aspx0htmlGP0|#7fb3bc63-bbcb-4d0c-9d5c-31755328dee0;L0|#07fb3bc63-bbcb-4d0c-9d5c-31755328dee0|Tilsætningsstoffer;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuideKonserveringsstoffer anvendes i mange fødevarer for at forlænge deres holdbarhed og forhindre, at du bliver syg af maden, på grund af vækst af bakterier og gær- eller skimmelsvampe (mug). 07-01-2015 11:00:00
Kend dit sødestofKend dit sødestofhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Kend-dit-soedestof.aspx016233aspx0htmlGP0|#7fb3bc63-bbcb-4d0c-9d5c-31755328dee0;L0|#07fb3bc63-bbcb-4d0c-9d5c-31755328dee0|Tilsætningsstoffer;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuide​Sødestoffer bruges som erstatning for sukker, blandt andet for at reducere kalorieindholdet i fødevarer. Anvendelse af sødestoffer i fødevarer er reguleret i EU. Kun risikovurderede og godkendte sødestoffer må bruges, og kun i visse fødevarer i bestemte mængder. Så alle sødemidler er uskadelige i de mængder og de fødevarer, der står på EU-listen over tilladte tilsætningsstoffer.25-02-2014 13:00:00
Kend paletten af farvestofferKend paletten af farvestofferhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Kend-paletten-af-farvestoffer.aspx018010aspx0htmlGP0|#7fb3bc63-bbcb-4d0c-9d5c-31755328dee0;L0|#07fb3bc63-bbcb-4d0c-9d5c-31755328dee0|Tilsætningsstoffer;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuideFarvestoffer bruges til at farve mad eller til at genopfriske farven i maden, hvis den er blegnet under fremstillingsprocessen. Farvestoffer kan også bruges til at forstærke en naturlig farve, fx gøre jordbæris mere rød. Andre gange anvendes farvestoffer til at indikere en bestemt smag, som gul farve for citrussmag i vingummi. Farvestofferne fremstilles enten syntetisk eller ud fra planter eller dyr.09-05-2014 07:00:00
Sådan tilbereder du frugt og grønt - undgå naturens egne giftstofferSådan tilbereder du frugt og grønt - undgå naturens egne giftstofferhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-tilbereder-du-frugt-og-groent-undgaa-naturens-egne-giftstoffer.aspx016234aspx0htmlGP0|#3f7d8316-868b-4ff0-895d-7c82f1990187;L0|#03f7d8316-868b-4ff0-895d-7c82f1990187|Køkkenhygiejne;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3a;GP0|#8407ca3d-daec-41d0-82ef-c7dde793b3e2;L0|#08407ca3d-daec-41d0-82ef-c7dde793b3e2|Mad fra naturenGuide​Hvorfor skal hyldebær koges og grønne kartofler kasseres? I visse frugter, grønsager og svampe findes der naturligt stoffer, som kan være giftige for mennesker. 20-06-2013 12:00:00
Vær opmærksom på furan i kaffe og færdigmadVær opmærksom på furan i kaffe og færdigmadhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Vær-opmærksom-på-furan-i-kaffe-og-færdigmad.aspx07225aspx0htmlGP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i mad;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuideFuran dannes ligesom akrylamid ved varmebehandling af fødevarer. Det findes især i kaffe og færdigmad i dåse og på glas. Furan er kræftfremkaldende i dyr.11-03-2014 14:00:00
Sådan behandler du mugne fødevarerSådan behandler du mugne fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-behandler-du-mugne-foedevarer.aspx018020aspx0htmlGP0|#3f7d8316-868b-4ff0-895d-7c82f1990187;L0|#03f7d8316-868b-4ff0-895d-7c82f1990187|Køkkenhygiejne;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuideMugne fødevarer er angrebet af skimmelsvampe, der producerer svampegifte, der kan være kræftfremkaldende og skade arveanlæggene. Du bør derfor være opmærksom på, om der er synligt mug på dine fødevarer og behandle dem derefter. Vær opmærksom på, at svampegiftene ikke forsvinder ved tilberedning.03-02-2014 11:00:00
Råd til private om høst af muslinger og østersRåd til private om høst af muslinger og østershttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Indsamling-af-muslinger-og-oesters-mm-hvad-skal-man-vaere-opmaerksom-paa.aspx017985aspx0htmlGP0|#d85078c0-e6a2-49cd-b2be-0ce1d3204a99;L0|#0d85078c0-e6a2-49cd-b2be-0ce1d3204a99|Muslingeovervågning;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#b9188ab2-6640-436a-a3cd-fa59fd760738;GP0|#8407ca3d-daec-41d0-82ef-c7dde793b3e2;L0|#08407ca3d-daec-41d0-82ef-c7dde793b3e2|Mad fra naturen;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuideMuslinger, østers og andre toskallede bløddyr kan indeholde algegifte, sygdomsfremkaldende bakterier, virus og kemiske forureninger. Bakterier og virus bliver dræbt ved høj varme, men algegifte og kemiske forureninger forsvinder ikke ved opvarmning. Læs rådene om, hvordan du bør høste/indsamle muslinger og østers m.m. 12-11-2013 09:00:00
Vær opmærksom på bisphenol A fra plast og dåserVær opmærksom på bisphenol A fra plast og dåserhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Vær opmærksom på bisphenol A fra plast og dåser.aspx07215aspx0htmlGP0|#2540b226-f38a-4dcf-8383-d16f6f77d55b;L0|#02540b226-f38a-4dcf-8383-d16f6f77d55b|Emballage og andre fødevarekontaktmaterialer;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3a;GP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i madGuideBisphenol A (BPA) er et hormonforstyrrende stof. Derfor bør særligt små børn og gravide af forsigtighedshensyn vælge indpakning, der ikke indeholder bisphenol A, hvor det er muligt.11-06-2013 09:00:00
Sådan undgår du uorganisk arsen fra tangSådan undgår du uorganisk arsen fra tanghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-undgaar-du-arsen-fra-tang.aspx016235aspx0htmlGP0|#8407ca3d-daec-41d0-82ef-c7dde793b3e2;L0|#08407ca3d-daec-41d0-82ef-c7dde793b3e2|Mad fra naturen;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3a;GP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i madGuide​Vores viden om sundhedsskadelige indholdsstoffer i tang er mangelfuld. Nedenstående råd mindsker risici ved selv at plukke og spise tang fra havet. Som for svampe og vilde planter gælder det, at du skal være 100 % sikker på, hvad du plukker. 23-05-2013 11:00:00
Sådan undgår du fluorerede stoffer fra emballageSådan undgår du fluorerede stoffer fra emballagehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-undgaar-du-fluorerede-stoffer-fra-emballage.aspx09855aspx0htmlGP0|#2540b226-f38a-4dcf-8383-d16f6f77d55b;L0|#02540b226-f38a-4dcf-8383-d16f6f77d55b|Emballage og andre fødevarekontaktmaterialer;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3a;GP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i madGuideFluorerede stoffer kan bl.a. bruges til at gøre papir vand- og fedtafvisende. Denne egenskab anvendes til emballage af mange madprodukter, men kan også opnås uden brug af fluorerede stoffer. Fluorerede stoffer er svært nedbrydelige, og flere af stofferne mistænkes for at være hormonforstyrrende. Derfor bør særligt børn og gravide undgå fluorerede stoffer og vælge alternativer, hvor det er muligt.24-05-2013 11:00:00
Sådan begrænser du dit indtag af blySådan begrænser du dit indtag af blyhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-begraenser-du-dit-indtag-af-bly.aspx017870aspx0htmlGP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i mad;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuide​Bly kan findes i frugt, grøntsager og kornprodukter. Derudover kan der forekomme afsmitning fra fx glaseret keramik, krystalglas og guldkant på glas og porcelæn. Bly forekommer i små mængder i mange forskellige fødevarer, især som følge af luftforurening. De mest kritiske sundhedsmæssige effekter af bly er påvirkninger af centralnervesystemets udvikling, herunder evnen til at lære og huske. Videnskabelige undersøgelser tyder på, at små børn er mest følsomme.23-05-2013 13:00:00
Er der ftalater i emballage?Er der ftalater i emballage?https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Vær opmærksom på ftalater i emballage.aspx013141aspx0htmlGP0|#2540b226-f38a-4dcf-8383-d16f6f77d55b;L0|#02540b226-f38a-4dcf-8383-d16f6f77d55b|Emballage og andre fødevarekontaktmaterialer;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3a;GP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i madGuideFtalater kan anvendes til at gøre plast af typen PVC blødt. Specielt ved kontakt til fede fødevarer, kan ftalater overføres. Der er sat ekstra forsigtige grænseværdier for, hvor meget ftalat, der må afgives til fødevarer, da ftalater er hormonforstyrrende.24-05-2013 12:00:00
Sådan begrænser du dit indtag af kviksølv fra fiskSådan begrænser du dit indtag af kviksølv fra fiskhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-begraenser-du-kviksoelv-fra-isaer-fisk.aspx017895aspx0htmlGP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i mad;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuideKviksølv findes som en miljøforurening, der ophobes gennem fødekæden. Gamle vilde fisk af bestemte arter kan derfor have et højt indhold af kviksølv. Kviksølv påvirker udviklingen af hjernen - specielt hos fostre og små børn. Af de kendte vilde spisefisk i Danmark er det store tun, rokke, helleflynder, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart som kan have et højt indhold af kviksølv. Fisk er dog generelt sundt, blandt andet fordi fisk indeholder omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige byggesten for udviklingen af vores hjerner. Det er derfor vigtigt at spise fisk – også for børn, gravide og ammende. Gode fiskearter er fx rødspætte, torsk og sild.23-05-2013 15:00:00
Værd at vide om ægVærd at vide om æghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Vaerd-at-vide-om-aeg.aspx018057aspx0htmlGP0|#9095d67c-c520-48c4-aac5-afa4aae834ca;L0|#09095d67c-c520-48c4-aac5-afa4aae834ca|Mejeri og æg;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuideDer er stor forskel på, under hvilke forhold dit morgenæg produceres. Alt efter om ægget er et skrabeæg, buræg, økologisk æg eller frilandsæg. Se skema, der giver dig overblik over, hvilken opvækst æglæggende høner har. Læs om miljøforurening for udegående høns. Og mere.26-03-2015 14:00:00
Sådan begrænser du dit indtag af dioxinSådan begrænser du dit indtag af dioxinhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-begraenser-du-dit-indtag-af-dioxin.aspx017889aspx0htmlGP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i mad;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuide​Dioxin er en miljøforurening og stammer især fra afbrænding af affald og fra industriproduktion gennem tiderne. Forureningen er blevet spredt via luften, så det i dag kan måles i stort set al overfladejord i Danmark og i havet. Forureningen stammer primært fra industri og forbrændingsanlæg fra lande syd og øst for Danmark. Dioxin ophobes gennem fødekæden i alt animalsk fedt og findes især i fede fisk fra Østersøen, men også i kød og æg hos udegående dyr. Mange fiskeprodukter skal mærkes. Fx skal fersk, frosset, tørret og røget laks fanget i Østersøen mærkes med, at de er fra Østersøen. Mærkningskravet gælder dog ikke tilberedte fiskeprodukter.23-05-2013 14:00:00
Fastfood med mindre uønsket kemiFastfood med mindre uønsket kemihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Fastfood-med-mindre-uonsket-kemi.aspx017989aspx0htmlGP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i mad;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuide2/3 af danskerne spiser fastfood mindst en gang om måneden. Lær her hvordan du undgår at få uønsket kemi på menuen.07-01-2015 13:00:00
Gravid med mindre uønsket kemiGravid med mindre uønsket kemihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Gravid-med-mindre-uoensket-kemi.aspx017991aspx0htmlGP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i mad;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuideGravide og kvinder, der forsøger at blive gravide, bør være særligt opmærksomme på en række råd om, hvordan de undgår uønsket kemi i maden.26-01-2015 13:00:00
Spæd- og småbørnsmad med mindre uønsket kemiSpæd- og småbørnsmad med mindre uønsket kemihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Spaed--og-smaaboernsmad-med-mindre-uoensket-kemi.aspx018055aspx0htmlGP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i mad;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuideSpæd- og småbørn er særligt påvirkelige over for uønsket kemi i maden. Læs her, hvilke forbehold du derfor bør tage.26-01-2015 14:00:00
Værd at vide om medicinrester i eksotiske fisk og skaldyrVærd at vide om medicinrester i eksotiske fisk og skaldyrhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Vaerd-at-vide-om-medicinrester-i-eksotiske-fisk-og-skaldyr.aspx018123aspx0htmlGP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i mad;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuideMedierne skriver ofte om problematiske produktionsforhold i forbindelse med fisk og skaldyr fra Sydøstasien. Og visse supermarkedskæder boykotter sågar kæmperejer fra visse lande/produktionsmetoder.24-03-2015 13:00:00
Vær opmærksom på visse krydderier, krydderurter, rødder og frøVær opmærksom på visse krydderier, krydderurter, rødder og frøhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Vær opmærksom på visse krydderier, krydderurter, rødder og frø.aspx016485aspx0htmlGP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i mad;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuide​Er du vild med kanel og lakrids? Der findes naturlige giftstoffer i visse krydderier, krydderurter, rødder og frø. Vær derfor opmærksom på de mængder, du spiser af fødevarer med et højt indhold af naturlige giftstoffer. 24-06-2013 12:00:00
Jul med mindre kemiJul med mindre kemihttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Jul-med-mindre-kemi.aspx017512aspx0htmlGP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i mad;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuideSe her, hvordan du får en jul med mindre uønsket kemi.13-12-2013 10:00:00
Værd at vide om byhaver og urban farmingVærd at vide om byhaver og urban farminghttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Vaerd-at-vide-om-byhaver-og-urban-farming.aspx018058aspx0htmlGP0|#3f7d8316-868b-4ff0-895d-7c82f1990187;L0|#03f7d8316-868b-4ff0-895d-7c82f1990187|Køkkenhygiejne;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuideUrban farming er en del af en bæredygtig og social udvikling, hvor dyrkning af afgrøder skaber fællesskab og grønne byrum. Begrebet dækker både over dyrkning af afgrøder i altankasser, blomsterkummer, på tage, tomme grunde og gamle industriarealer såvel som hold af bier og hobbyhøns i byen. Men hvordan er det nu lige med forurening fra luft og jord, når man dyrker spiselige grøntsager eller holder produktionsdyr i byen? Og hvilke regler gælder i øvrigt for dyrkning og dyrehold – eksempelvis hold af høns? Få svar her i guiden. 25-06-2015 14:00:00
Hvad er der kommet i min vin?Hvad er der kommet i min vin?https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Hvad-er-der-kommet-i-min-vin.aspx017992aspx0htmlGP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i mad;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuideI medierne er der ofte omtale af vin, hvor der udtrykkes en bekymring om, hvilke (farlige) stoffer, der er i vinen, og der nævnes en ”hemmelig liste på over 50 stoffer”. Medierne undrer sig desuden over, at indholdsstofferne ikke skal fremgå af mærkningen. I denne guide prøver vi at beskrive, hvad der er ”op og ned” i denne sag. Vin og produktion af vin er, som alle andre fødevarer underlagt reglerne i fødevarelovgivningen, men der er nogle undtagelser for vin og andre alkoholholdige drikkevarer. 24-03-2015 15:00:00
Sådan undgår du uønsket kemi fra køkkengrejSådan undgår du uønsket kemi fra køkkengrejhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-undgaar-du-uoensket-kemi-fra-koekkengrej.aspx018056aspx0htmlGP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i mad;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3a;GP0|#2540b226-f38a-4dcf-8383-d16f6f77d55b;L0|#02540b226-f38a-4dcf-8383-d16f6f77d55b|Emballage og andre fødevarekontaktmaterialerGuideRedskaberne i dit køkken er lavet af mange forskellige materialer. For eksempel melamin, plast, porcelæn, stål, træ, pap og papir. Guiden her giver svar på, hvordan du skal behandle de forskellige materialer for at undgå uønsket kemi i din mad.02-11-2015 21:00:00
Vær opmærksom på cadmium i solsikkefrø, hørfrø, skaldyr, chokolade og kakaoVær opmærksom på cadmium i solsikkefrø, hørfrø, skaldyr, chokolade og kakaohttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Vaer-opmaerksom-paa-cadmium-i-solsikkefroe-hoerfroe-og-skaldyr.aspx017984aspx0htmlGP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i mad;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuide​Cadmium er et tungmetal, som findes overalt i jorden. Cadmium ophobes i lever og nyrer og er farligt at indtage i store mængder.23-05-2013 13:00:00
Sådan får du mindre uønsket kemi fra mad fra havetSådan får du mindre uønsket kemi fra mad fra havethttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-faar-du-mindre-uoensket-kemi-fra-mad-fra-havet.aspx018048aspx0htmlGP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i mad;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3a;GP0|#d5ddedcd-fe47-449f-9656-5a720cd684c6;L0|#0d5ddedcd-fe47-449f-9656-5a720cd684c6|Fisk og akvakultur;GPP|#42ca8923-4783-490b-994f-9dd27803538bGuideFisk indeholder mange gode stoffer, bl.a. de sunde omega3-fedtsyrer, og det er vigtigt at spise fisk - det anbefales at man får 350 gram om ugen. Men fisk kan også indeholde medicinrester eller miljøforureninger i varierende grad og type, afhængigt af levested og fiskeart. Hvad tæller for og imod at vælge vilde fisk og skaldyr kontra fisk og skaldyr fra opdræt? Denne guide prøver at gøre dig klogere på, hvad vi kan sige om alt godt fra havet.27-03-2015 12:00:00
Sådan afkoder du, hvad der ligger bag GMOSådan afkoder du, hvad der ligger bag GMOhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan_afkoder_du_hvad_der_ligger_bag_GMO.aspx017513aspx0htmlGP0|#99b9990f-ab2b-41ed-9fb6-2a090b004cff;L0|#099b9990f-ab2b-41ed-9fb6-2a090b004cff|GMO;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuide​Genmodificerede fødevarer kan enten bestå af, indeholde eller være fremstillet af en genmodificeret organisme (GMO). Eksempelvis genmodificerede majs eller olie fra genmodificerede sojabønner. De fleste af de GMO'er, der er udviklet til fødevarebrug, er planter, som er gjort mere modstandsdygtige over for ukrudtsmidler eller angreb af skadedyr eller sygdomme.20-01-2014 11:00:00
Hvorfor vælge økologi?Hvorfor vælge økologi?https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Hvorfor-vælge-økologi.aspx018008aspx0htmlGP0|#d2bab83f-7cbc-4f77-8fad-ba5af5579a1b;L0|#0d2bab83f-7cbc-4f77-8fad-ba5af5579a1b|Økologi;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuide​Økologiske fødevarer er som udgangspunkt produceret uden brug af sprøjtemidler, og kun ganske få tilsætningsstoffer er tilladt i økologiske fødevarer. Ved at købe økologiske fødevarer er du med til at fremme bedre dyrevelfærd og en mere miljørigtig produktion, samtidig med at du reducerer dit indtag af pesticidrester gennem kosten.27-06-2014 09:00:00
Vær opmærksom på uorganisk arsen i risprodukterVær opmærksom på uorganisk arsen i risprodukterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Vær-opmærksom-på-arsen-i-risprodukter.aspx016504aspx0htmlGP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i mad;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuide​Ris kan have et højt indhold af det kræftfremkaldende stof uorganisk arsen. Ris og risprodukter har et naturligt indhold af uorganisk arsen, og mængden afhænger af jordforholdene og kan svinge meget fra egn til egn. Man kan derfor ikke udpege ris fra bestemte lande som mere eller mindre arsenholdige.22-04-2013 10:00:00
Sådan begrænser du akrylamid fra kartofler, korn og kaffeSådan begrænser du akrylamid fra kartofler, korn og kaffehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-begraenser-du-akrylamid-fra-kartofler-korn-og-kaffe.aspx07803aspx0htmlGP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i mad;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuide​Kulhydratholdige fødevarer danner ved ristning, stegning og bagning over 120 grader det kræftfremkaldende stof akrylamid. Hovedparten af danskernes indtag af akrylamid kommer fra pomfritter og andre stegte kartoffelprodukter og kaffe. En anden fødevare med akrylamid er ristet brød. 22-05-2013 14:00:00
Undgå voksarter fra escolar og oliefisk/smørmakrelUndgå voksarter fra escolar og oliefisk/smørmakrelhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Undgaa-voksarter-fra-escolar-og-oliefisk-smoermakrel.aspx016484aspx0htmlGP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i mad;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuide​Escolar og oliefisk/smørmakrel har et naturligt indhold af voksarter. Derfor kan disse fisk give diarré, hvis de ikke tilberedes korrekt.24-04-2014 10:00:00
Sådan afkoder du, hvad der ligger bag E-numreSådan afkoder du, hvad der ligger bag E-numrehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Sådan-afkoder-du,-hvad-der-ligger-bag-E-numre.aspx017962aspx0htmlGP0|#7fb3bc63-bbcb-4d0c-9d5c-31755328dee0;L0|#07fb3bc63-bbcb-4d0c-9d5c-31755328dee0|Tilsætningsstoffer;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuide​Tilsætningsstoffer er en stor gruppe af meget forskellige stoffer med hver sin egenskab. Nogle tilsætningsstoffer kan fx give ketchup evnen til at holde længere, give vingummier en bestemt farve eller smag eller gøre suppe mere tyktflydende.31-05-2013 14:00:00
Hvilken emballage må bruges til hvilke fødevarer?Hvilken emballage må bruges til hvilke fødevarer?https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Hvilken-emballage-maa-bruges-til-hvilke-foedevarer.aspx018007aspx0htmlGP0|#2540b226-f38a-4dcf-8383-d16f6f77d55b;L0|#02540b226-f38a-4dcf-8383-d16f6f77d55b|Emballage og andre fødevarekontaktmaterialer;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuideDet er vigtigt at vælge de rigtige typer emballage til opbevaring af fødevarer. Følg rådene i guiden for at reducere afsmitning af skadelige stoffer til maden.27-05-2013 09:00:00
Vær opmærksom på nitritVær opmærksom på nitrithttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Vaer-opmaerksom-paa-nitrit.aspx07224aspx0htmlGP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i mad;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3a;GP0|#7fb3bc63-bbcb-4d0c-9d5c-31755328dee0;L0|#07fb3bc63-bbcb-4d0c-9d5c-31755328dee0|TilsætningsstofferGuide​Nitrit må bruges i kødprodukter som tilsætningsstof for at hæmme udviklingen af bakterien, der kan give pølseforgiftning. Men stoffet har den sideeffekt, at det kan danne kræftfremkaldende nitrosaminer i kødet. Danmark har lavere grænseværdier for brugen af nitrit end i resten af EU.21-10-2013 10:00:00
Sådan undgår du tjærestoffer (PAH) i din madSådan undgår du tjærestoffer (PAH) i din madhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-undgaar-du-tjaerestoffer-PAH-i-din-mad.aspx07126aspx0htmlGP0|#3f7d8316-868b-4ff0-895d-7c82f1990187;L0|#03f7d8316-868b-4ff0-895d-7c82f1990187|Køkkenhygiejne;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3a;GP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i madGuideVed tilberedningsprocesser, som fx grillstegning, røgning og tørring, kan kræftfremkaldende tjærestoffer (PAH) både overføres til fødevaren samt dannes i fødevaren. PAH skader arveanlæggene, påvirker immunsystemet, påvirker forplantningsevnen og er kræftfremkaldende.23-05-2013 14:00:00
Sådan undgår du svampegiftstoffer fra fødevarerSådan undgår du svampegiftstoffer fra fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-undgaar-du-svampegiftstoffer-fra-foedevarer.aspx016262aspx0htmlGP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i mad;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuideSvampegiftstoffer i fødevarer kommer fra vækst af skimmelsvampe på afgrøden og kan være kræftfremkaldende og skade arveanlæggene. Ochratoksin A er en af de mest almindelige svampegifte på vores breddegrader. Det findes i bl.a. korn, alt efter hvor meget regn der falder under høsten, og hvor hurtigt kornet tørres. Ochratoksin A findes også i rosiner, vin, druesaft, lakrids, visse krydderier, kakao og kaffe, som er dyrket i varmere lande.23-05-2013 15:00:00
Vær opmærksom, når du plukker vilde planter og svampeVær opmærksom, når du plukker vilde planter og svampehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Vaer-opmaerksom-naar-du-plukker-vilde-planter-og-svampe.aspx016503aspx0htmlGP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i mad;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3a;GP0|#8407ca3d-daec-41d0-82ef-c7dde793b3e2;L0|#08407ca3d-daec-41d0-82ef-c7dde793b3e2|Mad fra naturenGuide​I naturen finder du mange spiselige svampe og planter. Nogle har giftige dobbeltgængere – spis derfor kun de vilde planter og svampe, du kender 100%.20-06-2013 14:00:00
Sådan får du færre pesticidrester i dine fødevarerSådan får du færre pesticidrester i dine fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Sådan får du færre pesticidrester i dine fødevarer.aspx013389aspx0htmlGP0|#9d7d95be-fd29-4a76-9387-0eb22dbcdda7;L0|#09d7d95be-fd29-4a76-9387-0eb22dbcdda7|Pesticider;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3a;GP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i madGuidePesticidrester i fødevarer er godt regulerede, godt kontrollerede og grundigt vurderede. Men jo færre pesticider, jo bedre. For dig, naturen og grundvandet. Ved at købe fødevarer, der dyrkes med så få sprøjtemidler som muligt, er du med til at fremme en mere miljørigtig produktion samtidig med, at du reducerer dit indtag af pesticidrester gennem kosten.12-04-2013 13:00:00
Sådan begrænser du nitratholdige grønsager til spædbørnSådan begrænser du nitratholdige grønsager til spædbørnhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-begraenser-du-nitratholdige-groentsager-til-spaedboern.aspx08659aspx0htmlGP0|#a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388;L0|#0a3f1f3e6-2d32-47ce-aade-feeab50a7388|Kemi i mad;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGuide​Alle grønsager indeholder nitrat naturligt, men der findes særligt høje mængder i rødbede, spinat, fennikel, selleri, salat, rabarber og rucolasalat. For langt størstedelen af den danske befolkning udgør indtaget af nitrat ikke et sundhedsmæssigt problem. Men hvis du dagligt spiser store portioner af de meget nitratholdige grønsager, kan du risikere at overskride det acceptable daglige indtag (ADI). Nitrat har lav akut giftighed, men kan i fødevaren eller i mave-tarmkanalen omdannes til nitrit, som har en langt højere giftighed. For spædbørn og småbørn kan for meget nitrat derfor i sjældne tilfælde føre til, at nitrit binder sig til blodets hæmoglobin i en sådan grad, at iltoptagelsen hæmmes (methæmoglobinæmi).27-05-2013 14:00:00
Startpakke for nye fødevarevirksomhederStartpakke for nye fødevarevirksomhederhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Startpakke-for-nye-foedevarevirksomhederhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/PublishingImages/logo.png018574aspx0htmlGP0|#ae0dfd35-e18c-420d-bde7-f73e67c6405b;L0|#0ae0dfd35-e18c-420d-bde7-f73e67c6405b|Fødevarevirksomhed autorisation og registrering;GTSet|#4af8e19f-08fc-4f6e-88ac-b66f377a9941;GPP|#0fcffaeb-cd36-400c-8b77-8fbdbac80f3aGP0|#e1b2a1fc-7cdd-46d8-94f6-a7bbbb7f1e5a;L0|#0e1b2a1fc-7cdd-46d8-94f6-a7bbbb7f1e5a|Detailvirksomhed;GTSet|#ff43cf1c-ad5a-44f3-9587-d5e7712f18cc;GP0|#4c75d9e6-6425-4a2e-b959-1cc3a06c0274;L0|#04c75d9e6-6425-4a2e-b959-1cc3a06c0274|EngrosvirksomhedIndholdssideStartpakken for nye fødevarevirksomheder guider dig i fire trin igennem, hvad du skal vide og gøre, når du starter eller overtager en fødevarevirksomhed eller udvider sortimentet i en fødevarevirksomhed. På det første kontrolbesøg tilbyder din tilsynsførende at afsætte ekstra tid til vejledning om fødevarereglerne.18-05-2017 09:23:00

Ændret 21. februar 2018