Gå til navigation
Gå til hovedindhold
×
Det ser ud til, at JavaScript ikke er aktiveret for din browser. Aktivér JavaScript, og prøv igen.
Presse
Job
Emneoversigt
Kontakt
English
Om Fødevarestyrelsen
Kontakt Fødevarestyrelsen
Adresser
Telefonkontakt
Find din fødevare- eller veterinærenhed
EksportKontrolCentret
Fødevarevagten – efter lukketid
Sikker E-post
E-fakturering
Jobsite
Ledige stillinger
Mød medarbejderne
Det arbejder vi for
Din karriere hos os
Ansøgningsprocessen
Mød os på de sociale medier
Organisation
Hovedkontor
Fødevarestyrelsens fødevareenheder
Fødevarestyrelsens veterinærenheder
Kødkontrollen
Hvad laver Fødevarestyrelsens enheder
Grønland
Intern audit
Mission, vision, værdier
Internationalt samarbejde
Nordisk samarbejde
Fødevarestyrelsens rolle i EU
Codex Alimentarius
SCoPAFF
Udenlandske fødevaremyndigheder
Logo og designguide
Billedbank
Persondata og cookies
Persondatabeskyttelse i Fødevarestyrelsen
Cookies på Fødevarestyrelsens hjemmeside
Nyheder
Aktuelt
Faglige nyheder
Seneste
Automatisk overførsel ophører muligvis pr. 1. juli 2019
Nyhedsbrev 01-03-2018
Eksportportalen d. 01-03-2018
Nyhedsbrev for dyrlæger 01-03-2018
Trusselsvurdering for fugleinfluenza pr. 2. marts 2018
Nyhedsbrev til dyrlæger 02-03-2018
Nyhedsbrev fra certifikatdatabasen den 2. marts 2018
Nyhedsbrev til dyrlæger 05-03-2018
Trusselsvurdering for fugleinfluenza pr. 7. marts 2018
Nyhedsbrev om certifikatdatabasen den 8. marts 2018
Nyhedsbrev om TRACES, den 9. marts 2018
EP Nyhedsbrev 12 03 2018
Nyhedsbrev - Eksportportalen tirsdag den 13. marts 2018
Nyhedsbrev, Eksportportalen - ændring vedrørende faktura
Danmark har fået salmonellagaranti for kyllingekød
Trusselsvurdering for fugleinfluenza pr. 14. marts 2018
Nyhedsbrev om certifikatdatabasen den 15. marts 2018
Indberetning af fodermængder og gebyrbetaling 2018
Abonnér
Nyhedsbrev om tilbagetrukne fødevarer fra Fødevarestyrelsen
Nyhedsbrev for dyrlæger fra Fødevarestyrelsen
Nyhedsbrev om tilbagetrukne fødevarer fra Fødevarestyrelsen
Nyhedsbrev om muslingeovervågning fra Fødevarestyrelsen
Nyhedsbrev om tilbagetrukne fødevarer fra Fødevarestyrelsen
Nyhedsbrev om tilbagetrukne fødevarer fra Fødevarestyrelsen
Nyhedsbrev om TRACES fra Fødevarestyrelsen
Nyhedsbrev om tilbagetrukne fødevarer fra Fødevarestyrelsen
Nyhedsbrev om tilbagetrukne fødevarer fra Fødevarestyrelsen
Pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Nyhedsbrev om tilbagetrukne fødevarer fra Fødevarestyrelsen
Nyhedsbrev om tilbagetrukne fødevarer fra Fødevarestyrelsen
Nyhedsbrev om muslingeovervågning fra Fødevarestyrelsen
Pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Nyhedsbrev om tilbagetrukne fødevarer fra Fødevarestyrelsen
Nyhedsbrev om tilbagetrukne fødevarer fra Fødevarestyrelsen
Nyhedsbrev om nye publikationer fra Fødevarestyrelsen
Nyhedsbrev om tilbagetrukne fødevarer fra Fødevarestyrelsen
Pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Presse
Fødevarer
Fødevarevirksomhed - autorisation og registrering
Vil du udvide din fødevarevirksomhed?
Startpakke for nye fødevarevirksomheder
Hygiejne og indretning
Online værktøj SiTTi beregner sikker temperatur og tid for fødevarer
Økologi
Bakterier, virus og parasitter i fødevarer
Import og samhandel af fødevarer
EU-regler for import af dyr og varer
Eksport
Mærkning og markedsføring af fødevarer
Kosttilskud
Søg i kosttilskud
Udeklarerede dopingstoffer i udvalgte kosttilskud og fødevarer
Sund mad
Videoer og præsentationer fra stormøder om Innovationspartnerskabet
Bliv partner i Innovationspartnerskab for sundere mad
Partnere i Innovationspartnerskabet
Spørgsmål og svar
Fuldkornspartnerskabet
Fødevareberedskab
Søg i tilbagekaldte fødevarer
Fødevarekontaktmaterialer
Planteliste - guide til vilde spiselige planter
Plantelisten – til erhvervsmæssig brug
Plantelisten – til privat brug
E-handel
E-handel: Gode råd til forbrugere
Se alt indhold om fødevarer
Dyr
Foder
Registrering og godkendelse af fodervirksomhed - herunder landbrug
Foderhygiejne og kvalitetsstyring
Import af foder
Eksport af foder
Betaling og indberetning af foder
Pakning og mærkning af foder
Fodersikkerhed og risici i foder
Fodring af dyr til fødevare- produktion - herunder heste
Nationalt og internationalt fodersamarbejde
Mærkning, flytning og registrering
Dyresundhed - og sygdomme
Overvågning af husdyrsygdomme i Danmark
Fødevarestyrelsens oversigt over mistanker og tidlige varslinger
Rejse med kæledyr
Heste og landbrugsdyr
Eksport
Eksport af levende dyr og avlsmateriale
Eksport af animalske biprodukter
Eksport af fødevarer
Eksport af foder
Import
Transport af dyr
Dyrevelfærd
Danmarks 3R-Center
Dyreforsøgstilsynet
Dyreværnsrådet
Udvalget for Forsøgsdyr og Alternativer
Videncenter for Dyrevelfærd
Animalske biprodukter
Råd og udvalg
Det Veterinære Sundhedsråd
Dyr og Covid-19
Mink og COVID-19
Kæledyr og COVID-19
Transport af dyr med COVID-19 restriktioner
Andre dyr og COVID-19
Gult kort
Lægemidler til dyr
Sundhedsrådgivning
Se alt indhold om dyr
Kontrol
Kontrol af fødevarevirksomheder
Nyt kontrolkoncept på fødevareområdet
Offentligt-privat samarbejde
Kontrol af tilbagetrækning af fødevarer
USA-enheden og kontrol af eksportvirksomheder
Kontrol af GMO i fødevarer
Kontrol af novel food i fødevarer
Fødevarestyrelsens økologikontrol
Kontrol af temperatur i fødevarevirksomheder
Prøveudtagning ved kontrolbesøg
Virksomheder med ultralav risiko
Kontrol af frugt og grønt
Kædekontrol - Kontrol af kædevirksomheder
Kontrol af tredjepartscertificerede virksomheder
Virksomheder med dårlig regelefterlevelse – fødevareområdet
Typer af kontrol på fødevareområdet
Vejledning om kontrolindsatser på fødevareområdet
Betaling, rettigheder og klage
Betaling for kontrollen
Kampagnekontrolafgift og Rejseholdsafgift 2020
Betaling af kampagnekontrolafgift 2020
Betaling af rejseholdsafgift 2020 for engrosvirksomheder
Gebyrer for eksport og import - spørgsmål og svar
Årlig afgift på 691 kr. eller 1.911 kr. pr. besætningsejer
Årsafgift 2020 for landbrug med HACCP-registrering
Tilbagebetaling af gebyr for eksportcertifikater
Egenkontrol
Grundlag for kontrol
Ændringer af kontrolsystemet for fødevare- og fodervirksomheder fra 1. januar 2017
Vejledning i forbindelse med kontrolbesøg
Det må Fødevarestyrelsen under kontrolbesøg
Hvilke sanktioner må Fødevarestyrelsen bruge?
Kontrollens kvalitet
National kontrolplan
Fødevarestyrelsen samarbejder med Lægemiddelstyrelsen om lægemidler til dyr
Inspektion fra tredjeland
Kontrol af besætninger
Kontrol med slagtning og aflivning af dyr
Kontrolkampagner
Kontrolkampagner 2021
Kontrolkampagner 2020
Kontrolkampagner 2019
Kontrolkampagner 2018
Kontrolkampagner 2017
Prøveplaner
Prøveprojekter
Kontrolresultater
Smiley
Kontrol af fodervirksomheder
Muslingeovervågning
Muslingeovervågning - Danmark
Muslingeovervågning - Grønland
Lister over autoriserede og registrerede virksomheder
Lister over veterinære virksomheder
Laboratorieydelser
Grænsekontrol
Kontrol af dyrlæger
Svindel med fødevarer
Aktuelt om svindel med fødevarer
Fødevarestyrelsens laboratorium
Kampagner og projekter
Svindelstrategi
English: Food Fraud
Samarbejde med EU-lande om svindel med fødevarer
Svindel: Gode råd til forbrugere
Kontrol af transport af levende dyr
Se alt indhold om kontrol
Selvbetjening
Portaler, databaser og indberetninger
Certifikatdatabasen
CHR - det Centrale HusdyrbrugsRegister
Høringsportalen
Landbrugsindberetning
Retsinformation
FindSmiley.dk
Svineflyttedatabasen
VetReg - dyrlægeregistret
Webdyr
Vejledning i udfyldelse af certifikater
Min Side
Findhundesmiley.dk
Indberetningsportal for fodervirksomheder
Blanketter
Fødevarevirksomhed - Autorisation / registrering / ejerskifte / ændring / ophør
Vildtlevende storvildt med bemærkninger
Vildtlevende storvildt uden bemærkninger
Ansøgning om udpegning af lager
Produktionsindberetning af slagtetal
Anmeldelse af kosttilskud
Registrering af bedrift med fjervildt
Registrering af anlæg til opdræt af strudsefugle
Registrering af indhegning af hjortedyr
Tuberkulinprøver
Ægomsætning
Registreringsdokument for muslinger m.m. - Danmark
Ansøgning om autorisation som veterinærsygeplejerske
Ansøgning om dispensation fra mærkningsfristen af naturkalve
Ansøgning om optagelse af nye stoffer som tilladte stoffer til antikorrosionsmidler
Øremærker til kvæg, svin, får og geder
Ansøgning om godkendelse af chip til kvæg, får og geder
Egenkontrol og risikoanalyse - Fødevarevirksomhed
Alfabetisk oversigt
Seneste
Godkendelse af desinfektionsmidler
Guides
Seneste
Ved mistanke om udbrud af smitsom husdyrsygdom blandt dine dyr
Sådan undgår du at blive syg af grillmad
Sådan får du autorisation til at arbejde som veterinærsygeplejerske i Danmark
Ved mistanke om udbrud af smitsom husdyrsygdom – for dyrlæger
Sådan bliver du som dyrlæge godkendt til supplerende veterinærfaglig vurdering
Sådan undgår du at få roskildesyge via madvarer
Fund af døde eller syge vilde fugle i naturen
Undgå at ansatte i din svinebesætning bliver syge af husdyr-MRSA
God køkkenhygiejne: Frugt og grønt
Gode køkkenvaner i private hjem: Hold det adskilt
Sådan undgår du dårlig mave på rejsen
Hvordan får jeg godkendt et nyt desinfektionsmiddel / antikorrosionsmiddel til fødevareindustri og landbrug?
Sådan undgår du "burgerbakterien" STEC i din mad
Sådan undgår du campylobacter og salmonella i din mad
Sådan holder du en god hygiejne, når du presser æblemost
Sådan undgår du botulisme
Sådan undgår du at blive syg af ESBL fra fødevarer
Sådan gør du, når du selv dyrker spirer
Sådan markedsfører du føde- og drikkevarer tilsat vitaminer, mineraler eller andre stoffer
Lovstof
Høringsportalen
Principielle afgørelser
Vejledninger
Seneste
Anprisningsvejledning
Autorisationsvejledning
Berigelsesvejledning
Dyresygdomsportal
Fodervejledningen
Hygiejnevejledning
Importvejledning for økologi
Kosttilskudsvejledning
Mikrobiologivejledning
Mærkningsvejledning
Novel Food vejledningen
Næringsdeklarationsvejledning
Oksekødsvejledning
Tilbagetrækningsvejledningen
Vejledninger
Aflivningsforordningen
Publikationer
Startside
Publikationsdetalje
Bestil trykt publikation
Søgetips
Bestillingsvejledning
test
Dit erhverv
Min Side
Om Fødevarestyrelsen
Nyheder
Presse
Job
Publikationer
Emneoversigt
Kontakt
English
Fødevarer
Fødevarer
Fødevarevirksomhed - autorisation og registrering
Startpakke for nye fødevarevirksomheder
Hygiejne og indretning
Økologi
Bakterier, virus og parasitter i fødevarer
Import og samhandel af fødevarer
Eksport
Mærkning og markedsføring af fødevarer
Kosttilskud
Sund mad
Fødevareberedskab
Fødevarekontaktmaterialer
Planteliste - guide til vilde spiselige planter
E-handel
Se alt indhold om fødevarer
Dyr
Dyr
Foder
Mærkning, flytning og registrering
Dyresundhed - og sygdomme
Rejse med kæledyr
Heste og landbrugsdyr
Eksport
Import
Transport af dyr
Dyrevelfærd
Animalske biprodukter
Råd og udvalg
Dyr og Covid-19
Gult kort
Lægemidler til dyr
Sundhedsrådgivning
Se alt indhold om dyr
Kontrol
Kontrol
Kontrol af fødevarevirksomheder
Betaling, rettigheder og klage
Egenkontrol
Grundlag for kontrol
Kontrol af besætninger
Kontrolkampagner
Prøveplaner
Kontrolresultater
Smiley
Kontrol af fodervirksomheder
Muslingeovervågning
Lister over autoriserede og registrerede virksomheder
Laboratorieydelser
Grænsekontrol
Kontrol af dyrlæger
Svindel med fødevarer
Kontrol af transport af levende dyr
Se alt indhold om kontrol
Selvbetjening
Selvbetjening
Portaler, databaser og indberetninger
Blanketter
Guides
Lovstof
Vejledninger
Dit erhverv
Søg
Min Side
Det ser ud til, at JavaScript ikke er aktiveret for din browser. Aktivér JavaScript, og prøv igen.
Luk
Dit erhverv - find det du søger
Luk
Detailvirksomhed
Dyrlæge
Engrosvirksomhed
Besætningsejer
Kædevirksomhed
Fodervirksomhed
Økologisk virksomhed
Landbrug og gartneri
Kosttilskudsvirksomhed
Transportør
Konsulentvirksomhed
Fiskere og dambrug
Eksportør
Muslingehøstere
Importør
Hvis du skal ...
Starte virksomhed
Ændre i sortiment
Flytte virksomhed
Lukke virksomhed
Bestille laboratorieanalyse
Kontakte Fødevarestyrelsen
Du er her:
Forside
Selvbetjening
Guides
Kend Kemien
Spæd- og småbørnsmad med mindre uønsket kemi
Spæd- og småbørnsmad med mindre uønsket kemi
Spæd- og småbørn er særligt påvirkelige over for uønsket kemi i maden. Læs her, hvilke forbehold du derfor bør tage.
Sideindhold
Spar på rosiner til børn Børn må gerne spise rosiner, men i begrænsede mængder og ikke hver dag. Rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A. Svampegifte nedbrydes ikke ved kogning eller anden tilberedning. Små børn under 3 år bør ikke spise mere end ca. 50 gram rosiner om ugen, mens større børn kan spise flere rosiner. Læs mere i guiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-undgaar-du-svampegiftstoffer-fra-foedevarer.aspx ["Sådan undgår du svampegiftstoffer fra fødevarer"]. Begræns indtaget af nitratholdige grøntsager hos spædbørn Alle grøntsager indeholder nitrat naturligt, men der findes særligt høje mængder i rødbede, spinat, fennikel, selleri, salat, rabarber og rucolasalat. Nitrat har lav akut giftighed, men kan i fødevaren eller i mave-tarmkanalen reduceres til nitrit, som har en langt højere giftighed. For babyer og småbørn kan for meget nitrat derfor i sjældne tilfælde føre til, at nitrit binder sig til blodets hæmoglobin i en sådan grad, at iltoptagelsen hæmmes (methæmoglobinæmi). Der gælder forskellige anbefalinger for indtaget af nitratholdige grøntsager afhængigt af spædbarnets alder, men som tommelfingerregel bør man altid huske at variere grøntsagerne og udelade det "grønne drys" fra krydderurter og bladgrøntsager: • Børn fra 4-6 måneder kan fx spise kartofler og andre grøntsager med et lavt nitratindhold, dvs. undgå rødbede, spinat, fennikel, selleri og rucolasalat . • Børn fra 6-12 måneder kan fx spise kartofler og alle slags grøntsager, men nitratrige grøntsager bør kun udgøre en tiendedel af mosen/retten eller kun serveres en gang i mellem, fx hver 14. dag. Læs mere i guiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-begraenser-du-nitratholdige-groentsager-til-spaedboern.aspx ["Sådan begrænser du nitratholdige grøntsager til spædbørn"]. Vær opmærksom på uorganisk arsen i risprodukter Ris kan have et højt naturligt indhold af det kræftfremkaldende stof uorganisk arsen. Indholdet af uorganisk arsen i ris afhænger af jordforholdene og kan svinge meget fra egn til egn. Man kan derfor ikke udpege ris fra bestemte lande som mere eller mindre arsenholdige, men brune, røde og sorte ris og produkter baseret på fuldkornsris indeholder næsten dobbelt så meget uorganisk arsen som hvide ris. Særligt i forhold til børn skal du være påpasselig med indtaget af ris, da de hurtigt kan nå et relativt stort indtag i forhold til deres kropsvægt. Husk derfor: • Giv børn forskellige grødtyper – varier grøden og giv ikke risbaseret grød som fx rismelsgrød eller risengrød til din baby eller dit barn hver dag. • Giv ikke børn risdrik – tilbyd i stedet dit barn almindelig mælk med mindre det har allergi eller laktoseintolerance. • Giv ikke børn riskiks – riskiks er ikke et produkt, vi absolut har brug for i vores kost, da det ikke er en basisfødevare og heller ikke er et sundt og nærende mellemmåltid. Tilbyd i stedet dit barn andre mellemmåltider som fx frisk frugt. Læs mere i guiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/V%C3%A6r-opm%C3%A6rksom-p%C3%A5-arsen-i-risprodukter.aspx ["Vær opmærksom på uorganisk arsen i risprodukter"]. Boghvede og hirse Tropanalkaloider kan findes som naturlige toksiner i boghvede og hirse. Det er derfor en anden god grund til at variere den grød, man laver til børn i forhold til at bruge forskellige kornsorter. Tun og andre store vilde fisk kan have et højt indhold af kviksølv Tun og andre store vilde fisk kan have et højt indhold af kviksølv. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at gravide, ammende, kvinder, der forsøger at blive gravide, og børn i alderen 3-14 år: • spiser forskellige fisk fx rødspætte, rødtunge, skrubbe, torsk, kuller, kulmule, sej, fiskerogn, sild, makrel og opdrættet fisk, fx laks. • ikke spiser udskæringer af de store vilde fisk som tun, gedde, helleflynder, sværdfisk, aborre, sandart, oliefisk (escolar), rokke og haj. • højst spiser 1 dåse almindelig tun om ugen. • ikke spiser dåser med hvid eller albacore tun. Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn under 3 år slet ikke spiser de store fisk som tun, haj og gedde, heller ikke tun på dåse. Det skyldes dels, at barnets hjerne udvikles meget i disse år og derfor er meget følsom, og dels at selv et lille indtag af dåsetun vil kunne give et stort indtag af kviksølv set i forhold til børnenes lave kropsvægt. Fisk er dog generelt sundt, blandt andet fordi fisk indeholder omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige byggesten for udviklingen af vores hjerner. Det er derfor vigtigt at spise fisk – også for børn, gravide og ammende. Læs mere i guiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-begraenser-du-kviksoelv-fra-isaer-fisk.aspx ["Sådan begrænser du dit indtag af kviksølv fra fisk"]. Spar på abrikoser med sulfitter til børn Sulfitter er konserveringsstoffer (E 221-228), der anvendes pga. deres konserverende effekt, og fordi de er med til at bevare frugtens lyse farve, fx i tørrede abrikoser. Ved blot at spise 2 tørrede abrikoser kan et barn på 30 kg komme til at overskride det acceptable daglige indtag (ADI) for sulfitter. Hvis du vil undgå sulfitter i tørret frugt, skal du vælge økologisk. Økologiske tørrede abrikoser er ikke tilsat sulfitter og har derfor en mørkere farve. Hjælper det hvis man koger tørret frugt til mos eller bager det ind i kager eller brød? Selvom datagrundlaget er lille, så tyder alt på at sulfitindholdet i tørret frugt kan reduceres ganske betydeligt ved varmebehandling som kogning og bagning, særligt ved bagning. Hvis man derfor koger fx svedsker og abrikoser, fjernes sulfitter bedst hvis man kasserer kogevandet. Læs mere i guiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/Kend-dine-konserveringsstoffer.aspx ["Kend dit konserveringsstof"]. Pas på bittermandler og abrikoskerner Bittermandler og abrikoskerner indgår i nogle opskrifter på kager og konfekt. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man anvender bittermandler og abrikoskerner i meget begrænsede mængder, da kernerne fra abrikoser og bittermandler indeholder et stof, der ved indtagelse kan danne blåsyre (cyanid), der er giftigt for mennesker. Særligt hos børn kan der opstå alvorlig forgiftning efter indtagelse af bare 2-5 abrikoskerner. Det kræver kontakt til læge, hvis børn har spist mere end 2 abrikoskerner. Undgå for meget kanel eller brug ægte kanel til daglig Kanel indeholder kumarin, der er et naturligt aromastof, men samtidig et giftstof der er skadeligt for leveren. Der findes to typer kanel, nemlig kassiakanel (den mest almindelige kanel i Danmark) og ægte kanel også kaldet Ceylon kanel. Kumarinindholdet i kassiakanel er langt højere end i ægte kanel. Et stort forbrug af kanel kan fx forekomme ved et stort dagligt indtag af kanelholdig te, kosttilskud eller grød med kanelsukker. Specielt udsatte er de helt små børn (1-2 årige), som regelmæssigt får grød med kanelsukker til morgenmad eller mellemmåltid. Børn spiser mere pr. kilo legemsvægt end voksne og er derfor særligt udsatte, hvis de spiser mange produkter med kanel. Et 2-årigt barn kan fx tåle 0,3 g kassiakanel dagligt på sin grød før det tolerable daglige indtag (TDI) for kumarin overstiges. Særlige mærkningskrav for visse farvestoffer Visse farvestoffer i sodavand og slik er mistænkt for at gøre børn urolige, hyperaktive og ukoncentrerede. Det drejer sig om farvestofferne Sunset Yellow (E 110), Quinolin gult (E 104), Carmoisin (E 122), Allura red (E 129), Tartrazin (E 102) og Ponceau 4R (E 124). Fødevarer, der indeholder et eller flere af de nævnte farvestoffer, skal derfor mærkes med teksten ”Kan have en negativ indvirkning på børns aktivitet og koncentrationsevne” umiddelbart efter stoffets navn eller E-nummer i ingredienslisten. Ifølge de seneste udtalelser fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er der dog intet, der tyder på, at der er en sammenhæng mellem de pågældende farvestoffer og adfærdsmæssige virkninger som urolighed, hyperaktivitet og manglende koncentration. Et flertal i Europa-Parlamentet har dog alligevel valgt at fastholde det særlige mærkningskrav for disse farvestoffer. Læs mere i guiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/Kend-paletten-af-farvestoffer.aspx ["Kend paletten af farvestoffer"]. Spis ikke mere end 25 g lakrids om dagen Lakrids indeholder aromastoffet ammoniumklorid også kendt som salmiak. Ammoniumklorid i store mængder kan virke afkalkende på knoglerne, og børns indtag bør derfor begrænses. Der er ikke nogen akut risiko, hvis børn spiser et par salmiak- eller saltlakridser, men Fødevarestyrelsen fraråder dog, at børn regelmæssigt spiser salmiak- og saltlakrids. Læs mere i guiden https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Kanel_lakrids_og_stevia_naturens_egne_giftstoffer.aspx ["Kanel, lakrids og stevia – naturens egne giftstoffer"]. Vær opmærksom på bisphenol A fra plast og dåser Bisphenol A (BPA) er et hormonforstyrrende stof. Derfor bør særligt børn og gravide af forsigtighedshensyn vælge indpakning, der ikke indeholder bisphenol A, hvor det er muligt. Bisphenol A findes bl.a. i plast af typen polycarbonat (fx beholdere til vandkøling), i lakken på indersiden af konservesdåser, metallåg og kapsler (fx til glasemballage). Danmark har forbudt bisphenol A i alle fødevarekontaktmaterialer til 0-3 årige børn, fx sutteflasker, tudekopper og emballage til mad, der er specielt beregnet til spæd- og småbørn, fx babymad på glas og i dåser. Læs mere i guiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/V%C3%A6r%20opm%C3%A6rksom%20p%C3%A5%20bisphenol%20A%20fra%20plast%20og%20d%C3%A5ser.aspx ["Vær opmærksom på bisphenol A fra plast og dåser"]. Læs mere http://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/saerlige-grupper/spaed-og-smaaboern/ [Læs mere på altomkost.dk om spæd- og småbørn]. Læs mere i Alt om kosts pjece https://altomkost.dk/fileadmin/user_upload/altomkost.dk/Publikationsdatabase/Pjecer_plakater_mv/Mad_til_smaa_-Fra_maelk_til_familiens_mad.pdf ["Mad til små – fra mælk til familiens mad"]. http://www.sst.dk/~/media/E9088162AF384AF8B8A33AA8A5D6D79B.ashx [Læs Sundhedsstyrelsens pjece om børnesikkerhed]. http://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/~/media/2986643F11A44FA18595511799032F85.ashx [Læs Sundhedsstyrelsens håndbog "Ernæring til spædbørn og småbørn"] - blandt andet med rådet om at undgå rå gulerødder på grund af risiko for kvælning og rådet om ikke at give spædbørn komælk, men modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår. Skræl rodfrugter og kasser dem, der er angrebet af svamp Furokumariner er naturligt forekommende kemiske stoffer, der kan findes i skærmplanter som fx pastinak, selleri og persille og i citrusfrugter som fx grapefrugt, lime og citron. I pastinak og selleri er indholdet af furokumariner højest i skrællen, men indholdet stiger betydeligt i hele rodfrugten, hvis den skades mekanisk eller angribes af svampe. I citrusfrugter er indholdet af furokumariner højest i skællen. Hvis dit barn har et særligt højt indtag af furokumarinholdige planter, anbefales det derfor at skrælle rodfrugter som selleri og pastinak og kassere dem, der er angrebet af svamp eller mekanisk skade. Læs mere på emnesiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Furocumariner.aspx [Furocumariner]. Små børn under tre år bør ikke drikke te eller urtete til daglig The planter kan nemlig blive forurenet ved bare at være i umiddelbar nærhed af ukrudtsplanter i marken, der naturligt producerer plantegiften PA (pyrrolizidin-alkaloider). PA kan påvirke leveren. Ifølge det tyske risikovurderingsinstitut Federal Institute for Risk Assessment er det særligt rooibos the, sort the og grøn the, som kan være forurenet med PA og som forbrugere dermed hovedsageligt får plantegiften fra. Også kamillethe, fennikelthe og pebermyntethe har vist sig at være forurenet med PA ifølge undersøgelser fra bl.a. Tyskland, Schweiz og Belgien. Fødevarestyrelsens første analyser af the viser at 61 % havde et indhold af PA, samt at alle Rooibos- og kamilletheer havde indhold af PA. Især Rooibos the viste højt indhold. Det frarådes derfor også at lade små børn under tre år drikke the/urtethe til daglig. Planter, der selv producerer PA i større mængder, og som du derfor slet ikke skal bruge som the til både børn og voksne, er f.eks. følfod (Tussilago farfara), planter fra kulsukkerslægten (Symphytum), planter fra brandbægerslægten (Senecio) eller arter af hestehov (Petasites). WHO anbefaler derudover, at man ikke giver små børn under 2 år nogen former for the hverken sort the, grøn the eller urtethe eller kaffe, da the og kaffe reducerer optaget af jern fra kosten. Fra to-års alderen bør børn stadig ikke have the i forbindelse med måltider. Furan i færdiglavet babymad – tag maden ud af tube og glas, og varm det op Furan er et kemisk (smags) stof, som fordamper let og som mest dannes naturligt i varm mad, kaffe og kornbaserede madvarer. Der er især fundet indhold af furan i kaffe samt i færdigretter med kød og grøntsager i glas, på dåse eller på tube. Furan findes kun i lavere mængder i færdiglavet grød og frugtmos. Småbørn kan være særligt udsat fordi de spiser meget i forhold til deres kropsvægt. Andre befolkningsgrupper bliver hovedsageligt udsat for furan fra kaffe og kornbaseret mad. Du kan trygt købe færdiglavet mad som fx lasagne, musaka og spaghetti til din baby. Fødevarestyrelsen anbefaler dog, at indtaget af furan begrænses ved at tage denne type færdiglavet babymad ud af glasset eller tuben, og varme det let op til ca. 40 grader. Opvarmning anbefales også, hvis du fx selv har lavet lignende mad til baby på frost i lukket emballage. Når man spiser som en gennemsnitlig forbruger, er der ikke grund til bekymring. https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Vær-opmærksom-på-furan-i-kaffe-og-færdigmad.aspx[Læs mere i Guiden ”Vær opmærksom på furan i kaffe og færdigmad”] (Næste) (Næste) (Næste) (Næste) (Næste) (Næste) (Næste) (Næste) (Næste) (Næste) (næste) (næste) (næste)
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-undgaar-du-svampegiftstoffer-fra-foedevarer.aspx
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-begraenser-du-nitratholdige-groentsager-til-spaedboern.aspx
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/V%C3%A6r-opm%C3%A6rksom-p%C3%A5-arsen-i-risprodukter.aspx
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-begraenser-du-kviksoelv-fra-isaer-fisk.aspx
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/Kend-dine-konserveringsstoffer.aspx
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/Kend-paletten-af-farvestoffer.aspx
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Kanel_lakrids_og_stevia_naturens_egne_giftstoffer.aspx
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/V%C3%A6r%20opm%C3%A6rksom%20p%C3%A5%20bisphenol%20A%20fra%20plast%20og%20d%C3%A5ser.aspx
http://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/saerlige-grupper/spaed-og-smaaboern/
https://altomkost.dk/fileadmin/user_upload/altomkost.dk/Publikationsdatabase/Pjecer_plakater_mv/Mad_til_smaa_-Fra_maelk_til_familiens_mad.pdf
http://www.sst.dk/~/media/E9088162AF384AF8B8A33AA8A5D6D79B.ashx
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/~/media/2986643F11A44FA18595511799032F85.ashx
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Furocumariner.aspx
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Vær-opmærksom-på-furan-i-kaffe-og-færdigmad.aspx
Ændret 12. september 2018