Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Spæd- og småbørnsmad med mindre uønsket kemi

Spæd- og småbørn er særligt påvirkelige over for uønsket kemi i maden. Læs her, hvilke forbehold du derfor bør tage.

Spar på rosiner til børn Børn må gerne spise rosiner, men i begrænsede mængder og ikke hver dag. Rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A. Svampegifte nedbrydes ikke ved kogning eller anden tilberedning. Små børn under 3 år bør ikke spise mere end ca. 50 gram rosiner om ugen, mens større børn kan spise flere rosiner. Læs mere i guiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-undgaar-du-svampegiftstoffer-fra-foedevarer.aspx ["Sådan undgår du svampegiftstoffer fra fødevarer"]. Begræns indtaget af nitratholdige grøntsager hos spædbørn Alle grøntsager indeholder nitrat naturligt, men der findes særligt høje mængder i rødbede, spinat, fennikel, selleri, salat, rabarber og rucolasalat. Nitrat har lav akut giftighed, men kan i fødevaren eller i mave-tarmkanalen reduceres til nitrit, som har en langt højere giftighed. For babyer og småbørn kan for meget nitrat derfor i sjældne tilfælde føre til, at nitrit binder sig til blodets hæmoglobin i en sådan grad, at iltoptagelsen hæmmes (methæmoglobinæmi). Der gælder forskellige anbefalinger for indtaget af nitratholdige grøntsager afhængigt af spædbarnets alder, men som tommelfingerregel bør man altid huske at variere grøntsagerne og udelade det "grønne drys" fra krydderurter og bladgrøntsager: • Børn fra 4-6 måneder kan fx spise kartofler og andre grøntsager med et lavt nitratindhold, dvs. undgå rødbede, spinat, fennikel, selleri og rucolasalat . • Børn fra 6-12 måneder kan fx spise kartofler og alle slags grøntsager, men nitratrige grøntsager bør kun udgøre en tiendedel af mosen/retten eller kun serveres en gang i mellem, fx hver 14. dag. Læs mere i guiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-begraenser-du-nitratholdige-groentsager-til-spaedboern.aspx ["Sådan begrænser du nitratholdige grøntsager til spædbørn"]. Vær opmærksom på uorganisk arsen i risprodukter Ris kan have et højt naturligt indhold af det kræftfremkaldende stof uorganisk arsen. Indholdet af uorganisk arsen i ris afhænger af jordforholdene og kan svinge meget fra egn til egn. Man kan derfor ikke udpege ris fra bestemte lande som mere eller mindre arsenholdige, men brune, røde og sorte ris og produkter baseret på fuldkornsris indeholder næsten dobbelt så meget uorganisk arsen som hvide ris. Særligt i forhold til børn skal du være påpasselig med indtaget af ris, da de hurtigt kan nå et relativt stort indtag i forhold til deres kropsvægt. Husk derfor: • Giv børn forskellige grødtyper – varier grøden og giv ikke risbaseret grød som fx rismelsgrød eller risengrød til din baby eller dit barn hver dag. • Giv ikke børn risdrik – tilbyd i stedet dit barn almindelig mælk med mindre det har allergi eller laktoseintolerance. • Giv ikke børn riskiks – riskiks er ikke et produkt, vi absolut har brug for i vores kost, da det ikke er en basisfødevare og heller ikke er et sundt og nærende mellemmåltid. Tilbyd i stedet dit barn andre mellemmåltider som fx frisk frugt. Læs mere i guiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/V%C3%A6r-opm%C3%A6rksom-p%C3%A5-arsen-i-risprodukter.aspx ["Vær opmærksom på uorganisk arsen i risprodukter"]. Boghvede og hirse Tropanalkaloider kan findes som naturlige toksiner i boghvede og hirse. Det er derfor en anden god grund til at variere den grød, man laver til børn i forhold til at bruge forskellige kornsorter. Tun og andre store vilde fisk kan have et højt indhold af kviksølv Tun og andre store vilde fisk kan have et højt indhold af kviksølv. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at gravide, ammende, kvinder, der forsøger at blive gravide, og børn i alderen 3-14 år: • spiser forskellige fisk fx rødspætte, rødtunge, skrubbe, torsk, kuller, kulmule, sej, fiskerogn, sild, makrel og opdrættet fisk, fx laks. • ikke spiser udskæringer af de store vilde fisk som tun, gedde, helleflynder, sværdfisk, aborre, sandart, oliefisk (escolar), rokke og haj. • højst spiser 1 dåse almindelig tun om ugen. • ikke spiser dåser med hvid eller albacore tun. Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn under 3 år slet ikke spiser de store fisk som tun, haj og gedde, heller ikke tun på dåse. Det skyldes dels, at barnets hjerne udvikles meget i disse år og derfor er meget følsom, og dels at selv et lille indtag af dåsetun vil kunne give et stort indtag af kviksølv set i forhold til børnenes lave kropsvægt. Fisk er dog generelt sundt, blandt andet fordi fisk indeholder omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige byggesten for udviklingen af vores hjerner. Det er derfor vigtigt at spise fisk – også for børn, gravide og ammende. Læs mere i guiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-begraenser-du-kviksoelv-fra-isaer-fisk.aspx ["Sådan begrænser du dit indtag af kviksølv fra fisk"]. Spar på abrikoser med sulfitter til børn Sulfitter er konserveringsstoffer (E 221-228), der anvendes pga. deres konserverende effekt, og fordi de er med til at bevare frugtens lyse farve, fx i tørrede abrikoser. Ved blot at spise 2 tørrede abrikoser kan et barn på 30 kg komme til at overskride det acceptable daglige indtag (ADI) for sulfitter. Hvis du vil undgå sulfitter i tørret frugt, skal du vælge økologisk. Økologiske tørrede abrikoser er ikke tilsat sulfitter og har derfor en mørkere farve. Læs mere i guiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/Kend-dine-konserveringsstoffer.aspx ["Kend dit konserveringsstof"]. Pas på bittermandler og abrikoskerner Bittermandler og abrikoskerner indgår i nogle opskrifter på kager og konfekt. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man anvender bittermandler og abrikoskerner i meget begrænsede mængder, da kernerne fra abrikoser og bittermandler indeholder et stof, der ved indtagelse kan danne blåsyre (cyanid), der er giftigt for mennesker. Særligt hos børn kan der opstå alvorlig forgiftning efter indtagelse af bare 2-5 abrikoskerner. Det kræver kontakt til læge, hvis børn har spist mere end 2 abrikoskerner. Undgå for meget kanel eller brug ægte kanel til daglig Kanel indeholder kumarin, der er et naturligt aromastof, men samtidig et giftstof der er skadeligt for leveren. Der findes to typer kanel, nemlig kassiakanel (den mest almindelige kanel i Danmark) og ægte kanel også kaldet Ceylon kanel. Kumarinindholdet i kassiakanel er langt højere end i ægte kanel. Et stort forbrug af kanel kan fx forekomme ved et stort dagligt indtag af kanelholdig te, kosttilskud eller grød med kanelsukker. Specielt udsatte er de helt små børn (1-2 årige), som regelmæssigt får grød med kanelsukker til morgenmad eller mellemmåltid. Børn spiser mere pr. kilo legemsvægt end voksne og er derfor særligt udsatte, hvis de spiser mange produkter med kanel. Et 2-årigt barn kan fx tåle 0,3 g kassiakanel dagligt på sin grød før det tolerable daglige indtag (TDI) for kumarin overstiges. Særlige mærkningskrav for visse farvestoffer Visse farvestoffer i sodavand og slik er mistænkt for at gøre børn urolige, hyperaktive og ukoncentrerede. Det drejer sig om farvestofferne Sunset Yellow (E 110), Quinolin gult (E 104), Carmoisin (E 122), Allura red (E 129), Tartrazin (E 102) og Ponceau 4R (E 124). Fødevarer, der indeholder et eller flere af de nævnte farvestoffer, skal derfor mærkes med teksten ”Kan have en negativ indvirkning på børns aktivitet og koncentrationsevne” umiddelbart efter stoffets navn eller E-nummer i ingredienslisten. Ifølge de seneste udtalelser fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er der dog intet, der tyder på, at der er en sammenhæng mellem de pågældende farvestoffer og adfærdsmæssige virkninger som urolighed, hyperaktivitet og manglende koncentration. Et flertal i Europa-Parlamentet har dog alligevel valgt at fastholde det særlige mærkningskrav for disse farvestoffer. Læs mere i guiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/Kend-paletten-af-farvestoffer.aspx ["Kend paletten af farvestoffer"]. Spis ikke mere end 50 g lakrids om dagen Lakrids indeholder aromastoffet ammoniumklorid også kendt som salmiak. Ammoniumklorid i store mængder kan virke afkalkende på knoglerne, og børns indtag bør derfor begrænses. Der er ikke nogen akut risiko, hvis børn spiser et par salmiak- eller saltlakridser, men Fødevarestyrelsen fraråder dog, at børn regelmæssigt spiser salmiak- og saltlakrids. Læs mere i guiden https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Kanel_lakrids_og_stevia_naturens_egne_giftstoffer.aspx ["Kanel, lakrids og stevia – naturens egne giftstoffer"]. Vær opmærksom på bisphenol A fra plast og dåser Bisphenol A (BPA) er et hormonforstyrrende stof. Derfor bør særligt børn og gravide af forsigtighedshensyn vælge indpakning, der ikke indeholder bisphenol A, hvor det er muligt. Bisphenol A findes bl.a. i plast af typen polycarbonat (fx beholdere til vandkøling), i lakken på indersiden af konservesdåser, metallåg og kapsler (fx til glasemballage). Danmark har forbudt bisphenol A i alle fødevarekontaktmaterialer til 0-3 årige børn, fx sutteflasker, tudekopper og emballage til mad, der er specielt beregnet til spæd- og småbørn, fx babymad på glas og i dåser. Læs mere i guiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/V%C3%A6r%20opm%C3%A6rksom%20p%C3%A5%20bisphenol%20A%20fra%20plast%20og%20d%C3%A5ser.aspx ["Vær opmærksom på bisphenol A fra plast og dåser"]. Læs mere http://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/saerlige-grupper/spaed-og-smaaboern/ [Læs mere på altomkost.dk om spæd- og småbørn]. Læs mere i Alt om kosts pjece http://altomkost.dk/servicemenu/publikationer/publikation/pub/hent-fil/publication/mad-til-spaedboern-og-smaaboern-fra-skemad-til-familiemad/ ["Mad til spædbørn og småbørn"]. http://www.sst.dk/~/media/E9088162AF384AF8B8A33AA8A5D6D79B.ashx [Læs Sundhedsstyrelsens pjece om børnesikkerhed]. http://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/~/media/2986643F11A44FA18595511799032F85.ashx [Læs Sundhedsstyrelsens håndbog "Ernæring til spædbørn og småbørn"] - blandt andet med rådet om at undgå rå gulerødder på grund af risiko for kvælning og rådet om ikke at give spædbørn komælk, men modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår. Skræl rodfrugter og kasser dem, der er angrebet af svamp Furokumariner er naturligt forekommende kemiske stoffer, der kan findes i skærmplanter som fx pastinak, selleri og persille og i citrusfrugter som fx grapefrugt, lime og citron. I pastinak og selleri er indholdet af furokumariner højest i skrællen, men indholdet stiger betydeligt i hele rodfrugten, hvis den skades mekanisk eller angribes af svampe. I citrusfrugter er indholdet af furokumariner højest i skællen. Hvis dit barn har et særligt højt indtag af furokumarinholdige planter, anbefales det derfor at skrælle rodfrugter som selleri og pastinak og kassere dem, der er angrebet af svamp eller mekanisk skade. Læs mere på emnesiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Furocumariner.aspx [Furocumariner]. Små børn under tre år bør ikke drikke te eller urtete til daglig Te planter kan nemlig blive forurenet ved bare at være i umiddelbar nærhed af ukrudtsplanter i marken, der naturligt producerer plantegiften PA (pyrrolizidin-alkaloider). PA kan påvirke leveren. Ifølge det tyske risikovurderingsinstitut Federal Institute for Risk Assessment er det særligt rooibos te, sort te og grøn te, som kan være forurenet med PA og som forbrugere dermed hovedsageligt får plantegiften fra. Også kamillete, fennikelte og pebermyntete har vist sig at være forurenet med PA ifølge undersøgelser fra bl.a. Tyskland, Schweiz og Belgien. Fødevarestyrelsens første analyser af te viser at 61 % havde et indhold af PA, samt at alle Rooibos- og kamilleteer havde indhold af PA. Især Rooibos te viste højt indhold. Det frarådes derfor også at lade små børn under tre år drikke te/urtete til daglig. Planter, der selv producerer PA i større mængder, og som du derfor slet ikke skal bruge som te til både børn og voksne, er f.eks. følfod (Tussilago farfara), planter fra kulsukkerslægten (Symphytum), planter fra brandbægerslægten (Senecio) eller arter af hestehov (Petasites). Furan i færdiglavet babymad – tag maden ud af tube og glas, og varm det op Furan er et kemisk (smags) stof, som fordamper let og som mest dannes naturligt i varm mad, kaffe og kornbaserede madvarer. Der er især fundet indhold af furan i kaffe samt i færdigretter med kød og grøntsager i glas, på dåse eller på tube. Furan findes kun i lavere mængder i færdiglavet grød og frugtmos. Småbørn kan være særligt udsat fordi de spiser meget i forhold til deres kropsvægt. Andre befolkningsgrupper bliver hovedsageligt udsat for furan fra kaffe og kornbaseret mad. Du kan trygt købe færdiglavet mad som fx lasagne, musaka og spaghetti til din baby. Fødevarestyrelsen anbefaler dog, at indtaget af furan begrænses ved at tage denne type færdiglavet babymad ud af glasset eller tuben, og varme det let op til ca. 40 grader. Opvarmning anbefales også, hvis du fx selv har lavet lignende mad til baby på frost i lukket emballage. Når man spiser som en gennemsnitlig forbruger, er der ikke grund til bekymring. https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Vær-opmærksom-på-furan-i-kaffe-og-færdigmad.aspx[Læs mere i Guiden ”Vær opmærksom på furan i kaffe og færdigmad”] (Næste) (Næste) (Næste) (Næste) (Næste) (Næste) (Næste) (Næste) (Næste) (Næste) (næste) (næste) (næste) http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-undgaar-du-svampegiftstoffer-fra-foedevarer.aspx http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-begraenser-du-nitratholdige-groentsager-til-spaedboern.aspx http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/V%C3%A6r-opm%C3%A6rksom-p%C3%A5-arsen-i-risprodukter.aspx http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-begraenser-du-kviksoelv-fra-isaer-fisk.aspx http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/Kend-dine-konserveringsstoffer.aspx http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/Kend-paletten-af-farvestoffer.aspx https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Kanel_lakrids_og_stevia_naturens_egne_giftstoffer.aspx http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Kend_kemien/Sider/V%C3%A6r%20opm%C3%A6rksom%20p%C3%A5%20bisphenol%20A%20fra%20plast%20og%20d%C3%A5ser.aspx http://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/saerlige-grupper/spaed-og-smaaboern/ http://altomkost.dk/servicemenu/publikationer/publikation/pub/hent-fil/publication/mad-til-spaedboern-og-smaaboern-fra-skemad-til-familiemad/ http://www.sst.dk/~/media/E9088162AF384AF8B8A33AA8A5D6D79B.ashx http://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/~/media/2986643F11A44FA18595511799032F85.ashx http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Furocumariner.aspx https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Vær-opmærksom-på-furan-i-kaffe-og-færdigmad.aspx
Loading...
Ændret 12. september 2018