Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Sådan får du mindre uønsket kemi fra mad fra havet

Fisk indeholder mange gode stoffer, bl.a. de sunde omega3-fedtsyrer, og det er vigtigt at spise fisk - det anbefales at man får 350 gram om ugen. Men fisk kan også indeholde medicinrester eller miljøforureninger i varierende grad og type, afhængigt af levested og fiskeart.

Hvad tæller for og imod at vælge vilde fisk og skaldyr kontra fisk og skaldyr fra opdræt? Denne guide prøver at gøre dig klogere på, hvad vi kan sige om alt godt fra havet.

​​

Vilde eller opdrættede fisk og skaldyr? Det kan være svært at manøvrere rundt i diverse råd og anbefalinger om, hvilke fisk og skaldyr man skal spise. Valget handler bl.a. om, hvilken type uønskede stoffer man ønsker at undgå, fx medicinrester eller miljøforureninger, om fisken fx er truet af overfiskeri, samt hvilke produktionsmetoder man vil understøtte. Ligeledes kan ens valg afhænge af, hvilken type fisk man skal spise - fed eller ikke fed, rovfisk eller ikke-rovfisk, dens art, hvor den kommer fra og om man er gravid, ammende eller planlægger at blive gravid. Medicinrester Hvis du vil være helt sikker på at undgå medicinrester, skal du gå uden om fisk og skaldyr fra opdræt og i stedet spise vilde fisk og skaldyr fra havet. Det skal dog påpeges, at Fødevarestyrelsen kun sjældent påviser medicinrester i opdrættede fisk. Der bliver af og til fundet rester af medicin i opdrættede fisk, som stammer fra ophobning i miljøet, dvs. at vilde fisk i søer og åer også kan være udsat for dette. Miljøforureninger Miljøforureninger som fx dioxin, kviksølv og brommerede flammehæmmere forekommer i havet og ophobes derfor primært i vilde fisk, selvom der også ses meget lave koncentrationer i nogle opdrættede fisk. Her kan det bl.a. stamme fra foderet, som dog er underlagt krav om grænseværdier. Nogle miljøforureninger ophobes i fiskenes fedtvæv, mens andre ophobes i selve kødet (muskelvæv). Farvestoffer Hvis vi ser på laks, er farven og strukturen i den opdrættede fisk anderledes end den vilde. Den vilde laks er lys og meget fast i kødet, mens den opdrættede laks er rød og løsere i strukturen. Den røde farve stammer fra farvestoffer i foderet. Denne forskel gør, at man som forbruger ikke bør være i tvivl om, hvilket produkt man præsenteres for, når man køber laks. Foder Opdrættede fisk er opfodret med foder, der for en stor del er vegetabilsk, og fiskene indeholder derfor mindre omega-3 end vildtlevende fisk. Foder til opdrættet fisk skal ligeledes overholde grænseværdierne for uønskede stoffer. Dioxin ​Dioxin er en miljøforurening og stammer især fra private brændeovne samt fra afbrænding af affald og fra industriproduktion gennem tiderne, særligt forbrændings- og produktionsanlæg, i lande syd og øst for Danmark. Forureningen er blevet spredt via luften, så det i dag kan måles i stort set al overfladejord i Danmark og i havet. Dioxin ophobes gennem fødekæden i alt animalsk fedt og findes især i fede fisk fra Østersøen, men også i kød og æg hos udegående dyr. Derfor skal fx fersk, frosset, tørret og røget laks fanget i Østersøen mærkes med, at de er fra Østersøen. Mærkningskravet gælder dog ikke tilberedte fiskeprodukter. Læs mere i guiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-begraenser-du-dit-indtag-af-dioxin.aspx ["Sådan begrænser du dit indtag af dioxin"]. Kviksølv Kviksølv i fisk er en miljøforurening, som ophobes gennem fødekæden. Gamle vilde fisk af bestemte arter kan derfor have et højt indhold af kviksølv. Kviksølv påvirker udviklingen af hjernen - specielt hos fostre og små børn. Af de kendte vilde spisefisk i Danmark er det store tun, rokke, helleflynder, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart, som kan have et højt indhold af kviksølv. Læs mere i guiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-begraenser-du-kviksoelv-fra-isaer-fisk.aspx ["Sådan begrænser du dit indtag af kviksølv fra fisk"]. Se Miljøstyrelsens film om kviksølv https://www.youtube.com/watch?v=qwdIKY7_ymI&feature=youtu.be ["Mercury Rising"] - Arktis, en af de regioner i verden, hvortil kviksølv transporteres og ophobes i fødekæden. Stoffet fortsætter med at være en risiko for befolkningen og dyreliv i Arktis. Bromerede flammehæmmere Bromerede flammehæmmere kan tilsættes plast, skum og tekstiler for at forhindre brand i fx computere og fjernsyn. De bromerede flammehæmmere kan dog med tiden frigives og ophobes i miljøet, og de mistænkes for at være årsag til fosterskader og kræft. Læs mere om brommerede flammehæmmere på http://mst.dk/kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/bromerede-flammehaemmere/ [Miljøstyrelsens hjemmeside]. Cadmium Cadmium er et tungmetal, som findes i miljøet både som følge af en naturlig forekomst, men også fra industriel aktivitet samt anvendelse i landbruget. Cadmium findes derfor også i havet. Husk derfor: - Rens pil-selv rejer grundigt, da deres indvolde kan have høje koncentrationer af ophobet cadmium. - Spis kun det lyse krabbekød, da brunt krabbekød har et højt indhold af cadmium. Læs mere i guiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Vaer-opmaerksom-paa-cadmium-i-solsikkefroe-hoerfroe-og-skaldyr.aspx ["Vær opmærksom på cadmium i solsikkefrø, hørfrø, skaldyr, chokolade og kakao"]. Opbevar ikke fisk på dåse i åbne dåser (tindåser) – det kan afgive metalsmag Når dåsen åbnes, brydes lakken, og der kan komme kontakt mellem maden og de metaller, som er i dåsen, fx tin. Når der kommer ilt til en konservesdåse af tin, kan tin fra dåsen oxidere/ilte og afgives fra dåsen til fødevaren i dåsen. Indholdet af tin i dåsemaden stiger derfor hurtigt, når dåsen er åbnet. Tinafsmitning til mad er ikke nødvendigvis et sundhedsmæssigt problem, men det kan give afsmag. Rester skal derfor tages ud af dåsen og opbevares i en anden beholder. Læs mere om emballage i guiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Hvilken-emballage-maa-bruges-til-hvilke-foedevarer.aspx ["Hvilken emballage må bruges til hvilke fødevarer"]. Fisk kan indeholde bakterier og parasitter Både forbrugere og fødevarevirksomheder skal holde en god hygiejne ved håndtering af fisk og fiskevarer som fx fersk fisk, sushi, fiskefars mv. Parasitter i rå fisk kan overleve, når de spises af mennesker, og det kan være farligt. Vælg derfor altid sushiegnet fisk, der har været frosset korrekt, når du køber fisk hos din fiskehandler med henblik på hjemmelavet sushi. Fordærvet fisk er ikke i sig selv sundhedsskadelig, men kan være uegnet til at spise og fx lugte dårligt. Læs mere om hygiejne i forhold til fiskevarer på siden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fisk-og-fiskevarer.aspx ["Fisk og fiskevarer"]. Sådan kan du se på indpakningen, om fisk og skaldyr er fanget i havet eller opdrættet Produktionsmetoden skal oplyses for fisk, skaldyr og tang, herunder om de er fanget på havet, i ferskvand eller opdrættet. Dette gælder dog ikke for forarbejdet fisk, fx tun på dåse. Læs mere om mærkning af fisk i guiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Sider/Hvilke-regler-gaelder-for-maerkning-af-fiskevarer-og-akvakulturprodukter.aspx ["Hvilke regler gælder for mærkning af fiskevarer og akvakulturprodukter"]. Mærker for bæredygtig fangst eller produktion af fisk MSC-mærket MSC-mærket (Marine Stewardship Council) er en uafhængig international mærkningsordning for miljøvenligt og bæredygtigt fiskeri. Dvs. at det er din garanti for, at fisken er fanget på en bæredygtig og miljøvenlig måde. Når du køber fisk med MSC-mærket, mindsker du risikoen for overfiskning af den pågældende fiskeart, og du er med til at bevare havets økosystem og mangfoldighed. Det er kun vildfangede fisk, der kan få et MSC-mærket. http://www.msc.org/ [Læs mere om MSC-mærket her]. ASC-mærket ASC-mærket (Aquaculture Stewardship Council) er et mærke under Verdensnaturfonden. Det er et miljømærke, der sikrer en mere bæredygtig produktion af opdrættede fisk, bl.a. ved at sætte krav til et begrænset forbrug af kemikalier, nedsat forbrug af ferskvand og energi samt krav til foderet. https://www.wwf.dk/wwfs_arbejde/hav_og_fiskeri/wwf_fiskeguide/miljomarkede_fisk/asc/ [Læs mere om ASC-mærket her]. Læs om de generelle regler for mærkning af fisk i guiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Sider/Hvilke-regler-gaelder-for-maerkning-af-fiskevarer-og-akvakulturprodukter.aspx ["Hvilke regler gælder for mærkning af fiskevarer og akvakulturprodukter?"]. Kan en fisk være økologisk? Du kan både købe økologisk fisk og skaldyr, men for at de kan sælges som økologiske, er de nødt til at være opdrættede, fordi kun her kan man kontrollere, hvad fiskene udsættes for. Der findes en række krav til opdræt af økologiske fisk, bl.a. må de kun få foder, der er certificeret til brug for økologiske fisk, der er specifikke krav til bæredygtig produktion, sygdomsforebyggelse, bestandstætheden og dyrevelfærden og dyrene må højst behandles med medicin én gang i livet. I den danske handel kan du fx købe følgende økologisk regnbueørred, bækørred og kildeørred. Læs mere om økologiske fisk og skaldyr på siden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/%C3%98kologisk-akvakultur.aspx ["Økologisk akvakultur"]. Voksarter i fisk Escolar og oliefisk/smørmakrel har et naturligt indhold af voksarter. Derfor kan disse fisk give diarré, hvis de ikke tilberedes korrekt, og man bør under ingen omstændigheder spise dem rå. Læs mere i guiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Undgaa-voksarter-fra-escolar-og-oliefisk-smoermakrel.aspx ["Undgå voksarter fra escolar, oliefisk/smørmakrel"]. Indsamling af muslinger og østers Hvis du som privatperson ønsker at indsamle muslinger, østers eller andre toskallede bløddyr til eget forbrug, bør du være opmærksom på, at de kan indeholde algegifte. I muslinger m.m. kan der også ophobe sig sygdomsbakterier og virus. Læs bl.a. om, hvilke samleområder du bør undgår, i guiden https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Indsamling-af-muslinger-og-oesters-mm-hvad-skal-man-vaere-opmaerksom-paa.aspx ["Vær opmærksom, når du samler muslinger og østers"]. Eksotiske fisk og skaldyr Medierne skriver ofte om problematiske produktionsforhold i fisk og skaldyr fra Sydøstasien. Og visse supermarkedskæder boykotter sågar kæmperejer fra visse lande/produktionsmetoder. Læs mere i guiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Vaerd-at-vide-om-medicinrester-i-eksotiske-fisk-og-skaldyr.aspx ["Værd at vide om medicinrester i eksotiske fisk og skaldyr"]. Fiskeolier Fiskeolie til kosttilskud fremstilles typisk af fede fisk som sardiner, ansjoser og sild samt fra torskelever og andre restprodukter fra almindelig konsumfisk. EU har opstillet en række krav til kvaliteten af fisk, som anvendes til produktion af fiskeolie, bl.a. skal olierne fremstilles af fisk, der er egnet til menneskeføde, dvs. de skal opbevares på køl, så de ikke fordærver. Disse krav gælder også for fiskeolie produceret uden for EU, men solgt i EU. Fiskeolie, der skal bruges til mennesker, gennemgår en række oprensningstrin, der fjerner spormetaller og kontaminanter som kviksølv og dioxiner samt frie fedtsyrer, som kan give en bitter smag og gøre olien mere tilbøjelig til at harskne. Fiskeolier har et højt indhold af omega-3 fedtsyrer. Studier har vist, at indholdet af omega-3 fedtsyrer ikke bliver reduceret nævneværdigt ved harskning af fiskeolier, idet mindst 85 % af omega-3 fedtsyreindholdet vil være bevaret i fiskeolieprodukter, der holder sig indenfor branchens egne kvalitetskrav. Læs mere hos http://orbit.dtu.dk/fedora/objects/orbit:120335/datastreams/file_874aa450-f212-4bd9-a186-84387ec47859/content [DTU Fødevareinstituttet]. Tang Vores viden om sundhedsskadelige indholdsstoffer i tang er mangelfuld, men vi ved, at tang kan indeholde arsen. Fødevarestyrelsen har samlet en række råd, som mindsker risici ved selv at plukke og spise tang fra havet. Som for svampe og vilde planter gælder det, at du skal være 100 % sikker på, hvad du plukker, før du spiser det. Læs rådene i guiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-undgaar-du-arsen-fra-tang.aspx ["Sådan undgår du uorganisk arsen fra tang"]. Kostråd om fisk Det er vigtigt at spise forskellige fiskearter af både de fede og magre fisk. I alt skal du gerne have 350 gram fisk om ugen, hvoraf omkring 200 gram helst skal være fed fisk. Hvis du ønsker at spise mere end 350 gram fisk ugen, så kan du vælge mellem disse magre fiskearter: Rødspætte, rødtunge, skrubbe, torsk (ikke torskelever), kuller, kulmule, sej (lys- og mørksej), fiskerogn og opdrættede fisk, fx ørred og laks. http://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/spis-mere-fisk/ [Læs kostrådene om fisk]. Læs/se mere http://altomkost.dk/nyheder/nyhed/nyhed/fokus-paa-boern-og-fisk/ [Læs kostråd om fisk til børn] http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Akvakulturforhold.aspx [Læs mere om danske dambrug] http://www.2gangeomugen.dk [Besøg Fiskebranchens side "2 gange om ugen"] https://fiskeristyrelsen.dk/ [Læs mere om erhvervs- og lystfiskeri hos Fiskeristyrelsen] (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) http://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-begraenser-du-dit-indtag-af-dioxin.aspx http://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-begraenser-du-kviksoelv-fra-isaer-fisk.aspx https://www.youtube.com/watch?v=qwdIKY7_ymI&feature=youtu.be http://mst.dk/kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/bromerede-flammehaemmere/ http://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Vaer-opmaerksom-paa-cadmium-i-solsikkefroe-hoerfroe-og-skaldyr.aspx http://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Hvilken-emballage-maa-bruges-til-hvilke-foedevarer.aspx http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fisk-og-fiskevarer.aspx http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Sider/Hvilke-regler-gaelder-for-maerkning-af-fiskevarer-og-akvakulturprodukter.aspx http://www.msc.org/ https://www.wwf.dk/wwfs_arbejde/hav_og_fiskeri/wwf_fiskeguide/miljomarkede_fisk/asc/ http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Sider/Hvilke-regler-gaelder-for-maerkning-af-fiskevarer-og-akvakulturprodukter.aspx http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/%C3%98kologisk-akvakultur.aspx http://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Undgaa-voksarter-fra-escolar-og-oliefisk-smoermakrel.aspx https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Indsamling-af-muslinger-og-oesters-mm-hvad-skal-man-vaere-opmaerksom-paa.aspx http://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Vaerd-at-vide-om-medicinrester-i-eksotiske-fisk-og-skaldyr.aspx http://orbit.dtu.dk/fedora/objects/orbit:120335/datastreams/file_874aa450-f212-4bd9-a186-84387ec47859/content http://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-undgaar-du-arsen-fra-tang.aspx http://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/spis-mere-fisk/ http://altomkost.dk/nyheder/nyhed/nyhed/fokus-paa-boern-og-fisk/ http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Akvakulturforhold.aspx https://fiskeristyrelsen.dk/
Loading...
Ændret 12. september 2018