Gå til navigation Gå til Hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Sådan begrænser du akrylamid fra kartofler, korn og kaffe

​Kulhydratholdige fødevarer danner ved ristning, stegning og bagning over 120 grader det kræftfremkaldende stof akrylamid. Hovedparten af danskernes indtag af akrylamid kommer fra pomfritter og andre stegte kartoffelprodukter og kaffe. En anden fødevare med akrylamid er ristet brød.

Steg ved lav temperatur, undgå hård stegning og brankning • Steg kartofler til gul og ikke til brun - og rist brødet til gul og ikke til brun • Kog mere, steg mindre og brug gerne mikrobølgeovn Som gravid bør du højst drikke tre kopper kaffe om dagen Fødevarestyrelsen fraråder ikke danskerne at drikke kaffe, men husk at drikke andet end kaffe. Gravide bør højst drikke tre kopper kaffe om dagen, fordi kaffen har et højt indhold af koffein. Ved at begrænse indtaget af kaffe, reducerer du også indtaget af akrylamid. Gå efter den mørkt ristede kaffe Akrylamid dannes under ristningen af kaffe. For kaffe er dannelsen af akrylamid dog lidt atypisk i forhold til andre produkter. Her gælder det ikke, at jo mørkere ristet jo højere indhold af akrylamid, idet en mørk ristning af kaffen betyder, at den akrylamid, som opvarmningen har dannet, begynder at blive nedbrudt igen. Mørkt ristet kaffe indeholder altså mindre akrylamid end mellemristet kaffe. Vær opmærksom på, at det meste af den kaffe, du finder på supermarkedets hylder, er mellemristet. Sådan får du mindre akrylamid fra kartofler • Opbevar kartoflerne uden for køleskabet. Under 6 grader stiger sukkerindholdet i kartoflerne, og dermed øges dannelsen af akrylamid ved opvarmning. Men opbevar dem ikke lyst, så bliver de grønne og danner de giftige glykoalkaloider • Læg de skårne rå kartofler i vand i 20 minutter, inden du bager/steger dem. Det vil skylle noget af stivelsen ud og dermed formindske dannelsen af akrylamid • Blancher/giv kartoflerne et let opkog - før du friterer, det reducerer også noget af sukkerindholdet • Skær tykkere kartoffelstykker – så overfladen bliver mindre i forhold til volumen • Frasorter mørke kartofler, ristet brød og lignende, der har fået for meget varme - og dermed et særligt stort indhold af akrylamid (næste) (næste) (næste)
Loading...
Ændret 12. september 2018