Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Jul med mindre kemi

Se her, hvordan du får en jul med mindre uønsket kemi.

Kassér deforme og misfarvede nødder Deforme og misfarvede nødder kan have et højere indhold af svampegiften aflatoksin end andre nødder. Aflatoksiner dannes af skimmelsvampe, og hvis en nød ser anderledes ud, er det typisk, fordi, den har været angrebet af skimmelsvamp, der har påvirket dens vækst. Det er kun i varme og fugtige områder, at der dannes aflatoksiner, så de findes kun i nødder fra tropiske og subtropiske områder. Så du kan roligt spise løs af de danske nødder. Aflatoksiner kan findes i paranødder, pistacienødder, jordnødder, mandler og hasselnødder. I en risk-benefit vurdering fra DTU Fødevareinstituttet har de opgjort det gavnlige i nødder mod de skadelige svampegiftstoffer, og her viser afvejningen, at de gavnlige effekter er størst i nødder som cashew, jordnød/peanuts, mandel (uristede), pekan, macadamia og valnød. Derimod kan pistacienødder og paranødder lettere have et indhold af aflatoksiner. Bag til gul og ikke til brun Skal du bage småkager til julen, så bag dem til gul og ikke til brun. Bag gerne med natron i stedet for hjortetaksalt. På den måde mindsker du dannelsen af det kræftfremkaldende stof akrylamid i dine småkager. Akrylamid dannes ved ristning, stegning og bagning af kulhydratholdige fødevarer ved over 120 grader. Se fotos for sammenhæng mellem den bagte småkages farve og dannelse af akrylamid. http://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20foedevarekvalitet/Procesforureninger/Akrylamid-i-smaakager.png [Se foto for sammenhængen mellem småkagens farve og dannelsen af akrylamid]. Undgå at branke juleanden Hvis du steger anden for hårdt, kan der nemlig dannes kræftfremkaldende tjærestoffer. Når det er sagt, så er det jo kun jul en gang om året - derfor er dine hverdagsvaner fx med lørdagskyllingen eller ved grillen henover sommeren vigtigere! Tjærestoffer (PAH) kan dannes ved for hård tilberedning i ovn, ved grillstegning, røgning og tørring af kød. Tip: Skær brændte stykker og flader på kødet væk eller kassér maden, hvis den er branket. Spar på rosiner til børn Børn må gerne spise rosiner, men i begrænsede mængder. Rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A. Hvis et barn på 10 kg spiser 20 gram rosiner om dagen med et typisk indhold af ochratoksin A på 2,5 mikrogram pr. kg, vil knap 1/3 af det tolerable daglige indtag blive fyldt op udelukkende fra rosinerne. Det giver ikke så meget plads til indtag af ochratoksin A fra kornprodukter. • Børn bør derfor kun spise rosiner i mindre portioner og ikke hver dag. • Små børn under 3 år bør ikke spise mere end ca. 50 gram rosiner om ugen, mens større børn kan spise flere rosiner. Undgå for meget kanel eller brug ægte kanel til daglig Kanel indeholder kumarin, der er et naturligt aromastof, men samtidig et giftstof der er skadeligt for leveren. Der skelnes primært mellem to typer kanel hhv. kassiakanel og ægte kanel (også kaldet Ceylon kanel). Kumarinindholdet i kassiakanel er langt højere end i ægte kanel, der kun indeholder meget lidt kumarin. Derfor bør almindelig kassiakanel begrænses eller erstattes af ægte kanel, hvis du spiser meget kanel hver dag. Et stort forbrug af kanel kan fx forekomme ved et stort dagligt indtag af kanelholdig te, kosttilskud eller grød med kanelsukker. Kassiakanel er den mest almindelige kanel i Danmark og benyttes industrielt til fremstilling af bl.a. bagværk, desserter og morgenmadsprodukter. For disse produkter er der fastsat grænseværdier for indholdet af kumarin. Giv børn forskellige grødtyper Varier grøden og giv ikke risbaseret grød som fx rismelsgrød eller risengrød til din baby eller dit barn hver dag. Det gælder både hjemmelavet og industrielt fremstillet grød. Vær opmærksom på, at andre former for grød som fx fuldkornsgrød kan indeholde ris. Ris kan have et højt indhold af det kræftfremkaldende stof uorganisk arsen. Ris og risprodukter har et naturligt indhold af uorganisk arsen, og mængden afhænger af jordforholdene og kan svinge meget fra egn til egn. Man kan derfor ikke udpege ris fra bestemte lande eller økologiske ris som mere eller mindre arsenholdige. Brug økologiske eller ikke-overfladebehandlede citrusfrugter, hvis du skal bruge skrællen i gløgg Hvis du skal bruge skrællen af citrusfrugt i din julegløgg, kager, is og andre lækkerier, så anbefaler Fødevarestyrelsen, at du bruger økologiske eller ikke-overfladebehandlede citrusfrugter, da konventionelle citrusfrugter ofte er overfladebehandlede. Der er grænseværdier for overfladebehandlingsmidler på citrusfrugter. Men man går generelt ud fra, at man skræller citrusfrugter inden man spiser dem. Derfor er det mere sikkert at lade være med at spise skrællen af konventionelle citrusfrugter. Opbevar ikke portvin i krystalkarafler Krystalglas indeholder op til 24 % bly, og hvis du opbevarer sure fødevarer/drikkevarer med lavt pH i krystalglas, vil der vandre bly fra glasset ud i drikkevaren. Jo mere sur drikkevaren er, jo mere bly kan der afgives til den drikkevare, der opbevares på karaflen. En tilsvarende proces foregår, når du drikker af krystalglas, men her er tiden normalt for kort til, at glasset når at afgive bly af betydning. Der findes blyfri krystalkarafler, der kan bruges hvis du ønsker at have portvin, whisky eller cognac stående i skabet gennem længere tid Pak julens rester i emballage, som er egnet til fødevarer Plastposer, køkkenredskaber, skåle, fade og andre genstande skal være mærket med, at det er egnet til kontakt med fødevarer fx med 'glas- og gaffelsymbolet'. Dette gælder dog ikke, hvis det er oplagt, at genstanden er beregnet til fødevarer fx et vinglas eller en kaffekop, eller hvis der er en brugsanvisning, der fortæller, at emballagen er beregnet til fødevarer. Se efter mærkning - fx ’glas- og gaffelsymbolet'. Pas på bittermandler og abrikoskerner Bittermandler og abrikoskerner indgår i nogle opskrifter på kager og konfekt. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man anvender bittermandler og abrikoskerner i meget begrænsede mængder. Kerner fra abrikoser og bittermandler indeholder et stof, der når det indtages kan danne blåsyre (cyanid), der er giftigt for mennesker. Det har været hævdet, at abrikoskerner kunne virke forebyggende eller helbredende på kræft. Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at abrikoskerner har nogen gavnlig virkning i forbindelse med kræft. (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) (næste) http://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20foedevarekvalitet/Procesforureninger/Akrylamid-i-smaakager.png
Loading...

 

 

Lupin-alkaloiderLupin-alkaloiderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Lupinalkaloider.aspx040288aspx0htmlEmneside
GlycyrrhizinsyreGlycyrrhizinsyrehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Glycyrrizinsyre.aspx040128aspx0htmlEmneside
CucurbitacinerCucurbitacinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cucurbitaciner.aspx040005aspx0htmlEmneside
Solanin (glykoalkaloider)Solanin (glykoalkaloider)https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Solanin-(glykoalkaloider).aspx040442aspx0htmlEmneside
AlkenylbenzenerAlkenylbenzenerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Alkenylbenzener.aspx039930aspx0htmlEmneside
Cyanogene glykosiderCyanogene glykosiderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cyanogene-glykosider.aspx040006aspx0htmlEmneside
Phenylhydrazin-derivaterPhenylhydrazin-derivaterhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Phenylhydrazin-derivater.aspx040375aspx0htmlEmneside
AflatoksinerAflatoksinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aflatoksiner.aspx039919aspx0htmlEmneside
Biogene aminer, fx histaminBiogene aminer, fx histaminhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Biogene-aminer-fx-histamin.aspx039983aspx0htmlEmneside
Ochratoksin A i rosiner, kaffe, korn, paprika og lakridsOchratoksin A i rosiner, kaffe, korn, paprika og lakridshttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ochratoksin_A_i_rosiner_kaffe_korn_paprika_og_lakrids.aspx040330aspx0htmlEmneside
Ægge-sagenÆgge-sagenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aegge-sagen.aspx039916aspx0htmlEmneside
Pyrrolizidin-alkaloider i tePyrrolizidin-alkaloider i tehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Pyrrolizidin_alkaloider_i_te.aspx040386aspx0htmlEmneside
FurokumarinerFurokumarinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Furocumariner.aspx040117aspx0htmlEmneside
Procesforureninger i fødevarerProcesforureninger i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Procesforureninger-i-fødevarer.aspx040383aspx0htmlEmneside
Histamin og andre biogene aminerHistamin og andre biogene aminerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Histamin-og-andre-biogene-aminer.aspx040149aspx0htmlEmneside
Hormonforstyrrende stoffer i fødevarer Hormonforstyrrende stoffer i fødevarer https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Hormonforstyrrende-stoffer-i-fødevarer-.aspx040154aspx0htmlEmneside
DDT i fødevarer DDT i fødevarer https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/DDT-i-fødevarer-.aspx040010aspx0htmlEmneside
Parabener i fødevarerParabener i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Parabener-i-fødevarer.aspx040369aspx0htmlEmneside
Organiske miljøforureninger i fødevarerOrganiske miljøforureninger i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Organiske-miljøforureninger-i-fødevarer--.aspx040348aspx0htmlEmneside
Uorganiske miljøforureninger i fødevarerUorganiske miljøforureninger i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Uorganiske-miljøforureninger-i-fødevarer.aspx040511aspx0htmlEmneside
Bly i fødevarerBly i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bly-i-fødevarer.aspx039987aspx0htmlEmneside
Kviksølv i fødevarerKviksølv i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kviksølv-i-fødevarer.aspx040268aspx0htmlEmneside
Cadmium i fødevarerCadmium i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cadmium-i-fødevarer.aspx039995aspx0htmlEmneside
Stegemutagener i fødevarerStegemutagener i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Stegemutagener-i-fødevarer.aspx040454aspx0htmlEmneside
GenbrugsflaskerGenbrugsflaskerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Genbrug.aspx040120aspx0htmlEmneside
Toksiske stoffer i spisesvampeToksiske stoffer i spisesvampehttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Toksiske-stoffer-i-spisesvampe.aspx040478aspx0htmlEmneside
MykotoksinerMykotoksinerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Mykotoksiner.aspx040316aspx0htmlEmneside
Akrylamid i fødevarerAkrylamid i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Akrylamid-i-fødevarer.aspx039925aspx0htmlEmneside
Metaller i fødevarerMetaller i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Metaller-i-fødevarer.aspx040306aspx0htmlEmneside
Kumarin i kanelKumarin i kanelhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kumarin-i-kanel.aspx040261aspx0htmlEmneside
3-MCPD og glycidol i fødevarer3-MCPD og glycidol i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/3_MCPD_og_glycidol_i_fodevarer.aspx039909aspx0htmlEmneside
PAH i fødevarerPAH i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/PAH-i-fødevarer.aspx040366aspx0htmlEmneside
GlasGlashttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Glas.aspx040126aspx0htmlEmneside
Dioxin og PCBDioxin og PCBhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dioxin-og-PCB-i-fødevarer-.aspx040020aspx0htmlEmneside
Medicinrester i fiskMedicinrester i fiskhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Medicinrester-i-fisk.aspx040305aspx0htmlEmneside
Arsen i fødevarerArsen i fødevarerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Arsen-i-fødevarer.aspx039958aspx0htmlEmneside
Veterinære lægemiddelrester i fødevarer Veterinære lægemiddelrester i fødevarer https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Veterinære-lægemiddelrester-i-fødevarer--.aspx040522aspx0htmlEmneside
Radioaktive stoffer i fødevarer og foderRadioaktive stoffer i fødevarer og foderhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Radioaktive-stoffer-i-fødevarer.aspx040392aspx0htmlEmneside
Laksefiskeri med begrænsninger i ØstersøenLaksefiskeri med begrænsninger i Østersøenhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Laksefiskeri-med-begrænsninger-i-Østersøen.aspx040272aspx0htmlEmneside
Kemiske forureninger og grænseværdierKemiske forureninger og grænseværdierhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kemiske-forureninger-og-graensevaerdier.aspx040235aspx0htmlEmneside
Dioxin i fiskDioxin i fiskhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Dioxin-i-fisk.aspx040019aspx0htmlEmneside
Naturlige giftstofferNaturlige giftstofferhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Naturlige-giftstoffer.aspx040322aspx0htmlEmneside
Kemiske forureningerKemiske forureningerhttps://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kemiske-forureninger.aspx040234aspx0htmlEmneside

Ændret 12. september 2018