Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Bønner, hyldebær, abrikoskerner mm. – fødevarer med et højt indhold af naturlige giftstoffer

Spiser du fødevarer med et højt indhold af naturlige giftstoffer? Læs mere om hvorfor hyldebær, rabarberblade, maniok og bønner bør koges korrekt og hvorfor man skal være forsigtig med spirer, bittermandler og abrikoskerner.

Læg tørrede bønner i blød før kogning Tørrede bønner og lign. indeholder fra naturens hånd lektiner, som kan give akutte forgiftninger. Bønnespirer, udblødte eller kogte bønner har givet anledning til, at folk er blevet forgiftede, fordi en forkert slags bønne er blevet brugt til spiring, eller fordi bønnerne enten ikke er blevet kogt nok eller slet ikke er blevet kogt. Virksomheder skal sikre sig, at der ikke er lektinaktivitet i deres produkter efter tilberedning. Symptomerne på en forgiftning er opkastning, diarré og i alvorlige tilfælde mavekramper og blødning. Ubehaget kommer oftest inden for et par timer efter indtagelsen. De fleste bønner indeholder også stoffer, der hæmmer fordøjelsen af protein. Disse stoffer nedbrydes ved kogning. Lektiner ødelægges effektivt ved kogning. Hovedreglen er, at tørrede bønner skal lægges i blød i 10-12 timer og koges i mindst en halv time. Nogle bønner skal dog koges mere, før de er helt møre. Det er vigtigt, at iblødsætning sker i køleskab, fordi du så kan undgå at ”aktivere” sundhedsskadelige bakterier, som ellers kan få tid til og mulighed for at formere sig ved stuetemperatur. Pralbønner, kidneybønner, limabønner, hestebønner, samt brune, sorte og hvide bønner har et højt indhold af lektiner. Bønner med et højt indhold af lektiner bør ikke bruges til spiring. Se guide om ”Spis ikke de forkerte spirer”. Spis ikke rå hyldebær Spis kun hyldebær (bær fra almindelig hyld med det latinske navn Sambucus nigra), som har været opvarmet. Kog bærrene 15-20 minutter. Det giftige stof ødelægges ved opvarmning. Hyldebær indeholder nogle naturlige giftstoffer, som i løbet af kort tid efter indtagelse kan give symptomer som opkastninger og diarré. Spis ikke rabarberblade Rabarberblade indeholder store mængder af stofferne oxalsyre og anthrquinoner. Der er set alvorlige forgiftninger hos personer, som har spist blade (både rå og tilberedte), og hos børn, som har indtaget bladdele eller store mængder friske, rå stilke. Symptomer er opkastning, diarré og forstyrret nyrefunktion samt i alvorlige tilfælde bevidstløshed, kramper og død. Pas på bittermandler og abrikoskerner Bittermandler og abrikoskerner indgår i nogle opskrifter på kager og konfekt. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man anvender bittermandler og abrikoskerner i meget begrænsede mængder. Kerner fra abrikoser og bittermandler indeholder et stof, der, når det indtages, kan danne blåsyre (cyanid), der er giftigt for mennesker. Det har været hævdet, at abrikoskerner kunne virke forebyggende eller helbredende på kræft. Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at abrikoskerner har nogen gavnlig virkning i forbindelse med kræft. Spis ikke de forkerte spirer Spiring af frø og bønner har stigende popularitet i madlavning, juice og smoothies. Men pas på! De forkerte spirer kan indeholde toksiner fra naturens hånd, som kan give akutte forgiftninger. Fx bør bønner med et højt indhold af lektiner ikke bruges til spiring. Symptomerne er opkastning, diarré og i alvorlige tilfælde mavekramper og blødning. Ubehaget kommer oftest inden for et par timer efter indtagelsen. Disse bønner bør du ikke spire: • kidneybønner, pintobønner, brune-, sorte-, og hvide bønner (Phaseolus vulgaris) • pintobønner (Phaseolus vulgaris) • pralbønner (Phaseolus coccineus) • limabønner (Phaseolus lunatus) • hjelmbønner (Dolichos lablab) • hestebønner (Vivia faba) • sojabønner (Glycine max) • gule ærter (Pisum sativum) • kikærter (Cicer arietinum) • græsfladbælg (Lathyrus sativus) Gode spirebønner er fx: – røde og grønne linser (Lens culinaris) – mungbønne (Phaseolus radiatus) – azukibønne (Phaseolus angularis) – sortøjebønner (Vigna unguiculata) – urdbønne (Phaseolus mungo) – ærter (Pisum sativum) Maniok indeholder giftstoffet blåsyre og må ikke spises rå Maniok er knolde fra manihot eller kassava-busken (tropeplanter). De er rige på stivelse og desuden en mælkesaft, der indeholder den giftige blåsyre (cyanid). Der findes mange forskellige sorter af maniok med meget forskelligt indhold af blåsyre. Maniok kan tilberedes på mange forskellige måder, bl.a. blanchering, kogning, fermentering etc. Alle forarbejdningsmetoderne reducerer indholdet af blåsyre, men reduktionen afhænger af mange faktorer, bl.a. varigheden af tilberedningen og størrelsen på udskæringerne. Alene skrælning reducerer også indholdet af blåsyre, men ikke tilstrækkeligt. Derfor skal knoldene også koges, steges eller tilberedes på anden vis efter skrælning. På grund af de mange faktorer kan man ikke sige præcis, hvor lang tid maniok fx skal koges for at være sikkert at spise. Der skal ikke store mængder blåsyre til at gøre en person akut syg, og større indtagelse af giftstoffet kan have dødelig udgang. (næste) (næste) (næste) (næste) (næste)
Loading...
Ændret 12. september 2018