Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Eksportportalen

Gennem Eksportportalen bestilles tid til, at en embedsdyrlæge fra Fødevarestyrelsen kan komme for at syne dyrene. Der skal bestilles tid til syn af dyrene, senest 4 arbejdsdage før eksporten skal foregå.

​Her finder du Eksportportalen

​Når levende dyr skal udføres til EU eller eksporteres til tredjeland fra Danmark, skal udførslen eller eksporten (herefter samlet kaldet "eksport") forhåndsanmeldes med en række oplysninger til Fødevarestyrelsen, som på den baggrund kan udstede certifikater for dyrene. 

Både privatpersoner, der fx skal have deres heste til et ridestævne i udlandet, og professionelle eksportører skal anvende Eksportportalen.

Gennem Eksportportalen bestilles tid til, at en embedsdyrlæge fra Fødevarestyrelsen kan komme for at syne dyrene. Der skal bestilles tid til syn af dyrene, inden kl. 12 senest 4 arbejdsdage før ønsket eksporttidspunkt.

Visse oplysninger, som eksportøren allerede har registreret i TRACES-systemet, kan hentes direkte ind i Eksportportalen​.

Flytninger af svin overføres automatisk fra Eksportportalen til Svineflyttedatabasen. Registreringer i Eksportportalen fungerer som din indberetning til Landbrugets fonde, hvis der skal betales eksportafgifter for de dyr eller de vildtfugleæg, du sender ud af landet.

Logbøger og returlogbøger til Fødevarestyrelsens kontrol af dyrevelfærd under transport skal udfærdiges og indsendes via Eksportportalen.

Få besked om nye tiltag, ændringer eller fejl ved at tilmelde dig nyhedsbrevet om Eksportportalen:

Tilmeld dig Eksportportalens nyhedsbrev her

Du finder guides mv. til Eksportportalen under Guides til Eksportportalen 
 
Få hjælp hos EksportKontrolCentret (EKC) 
Kontakt EKC's Eksportportal-hotline på 7266 1146, ​eller skriv til ekc@fvst.dk.
 
EKC er bemandet mandag-torsdag kl. 08.00-15.30 og fredag kl. 08.00-15.00.
 
 
​Beredskabsplan 
Hvis der sker nedbrud i Eksportportalen, træder Fødevarestyrelsens beredskabsplan i kraft. Nyhedsbrevet vil informere om, at Eksportportalen ikke er tilgængelig, og hvornår Eksportportalen forventes tilgængelig igen. Når Eksportportalen igen er i drift, bliver denne oplysning også videreformidlet via nyhedsbrevet.

Ved nedbrud i Eksportportalen kontaktes planlæggerne i den lokale veterinær enhed for bestilling af eksport. Det sker ved telefonisk henvendelse til 
  • Syd: 72661816
  • Nord:72275074
  • Øst:72276226/72275867

Ved nedbrud i Eksportportalen skal organisator indsende logbogen via Eksportportalen, når denne igen er tilgængelig. Det vil for nogen logbøgers vedkommende betyde, at de bliver indsendt for sent. I sådanne tilfælde vil EKC dog behandle logbøgerne som rettidigt modtaget efter principperne om force majeure.

  • Eksportportal hotline: 72661146
  • Logbogsansøgning: 72661817
 
 
Fødevarestyrelsens lukkedage
​​Fødevarestyrelsen bemander samlesteder og eksporter fredag efter Kr. Himmelfartsdag, 1. maj og hverdage mellem jul og nytår. Grundlovsdag bemandes samlesteder og eksporter ikke. Den 24. og 31. december regnes som helligdage.
 
Eksporterne skal som vanligt være bestilt senest 4 arbejdsdage forud for dagen. Derfor skal du være opmærksom på, at ønsker om eksporter den 4. januar 2016 seneste skal være meldt ind til Fødevarestyrelsen den 18. december 2015.
 
På lukkedage (hverdage) mellem jul og nytår, fredag efter Kr. Himmelfartsdag og 1. maj henvises spørgsmål vedr. eksport og samlesteder til veterinærenhedernes direkte numre vedr. eksportplanlægning:
  • Eksportplanlægning, VeterinærNord: tlf. 72 27 50 74​
  • Eksportplanlægning, VeterinærSyd:    tlf. 72 66 18 16
  • Eksportplanlægning, VeterinærØst:    tlf. 72 27 62 26 eller 72 27 58 67

 

Ændret 8. september 2016