Gå til navigation Gå til Hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Opskaleringsmodel for det veterinære beredskab

Fødevarestyrelsen har, i samarbejde med DTU Veterinærinstituttet, fået udarbejdet en ressourceestimeringsmodel for det veterinære beredskab under kriser.

Hensigten med udarbejdelse af opskaleringsmodellen har været at få beskrevet de nødvendige ressourcer for beredskabet samt tilvejebringelse, koordinering og administration af disse ressourcer.

Baggrunden for, at dette arbejde har været nødvendigt, er, at fx England har oplevet omfattende udbrud af bl.a. mund- og klovesyge, hvor beredskabsplanlægning og ressourceestimering har haft afgørende betydning for forløbet. Fremtidige udbrud af mund- og klovesyge i Danmark vil have enorme økonomiske og handelsmæssige konsekvenser, hvorfor det er af stor betydning, at bekæmpelsen af et udbrud sker så hurtigt og effektivt som muligt.

En rapport beskriver, hvordan ressourceestimeringsmodellen anvendes, samt om hvordan Fødevarestyrelsens veterinære beredskab udbygges med henblik på at opnå et robust og effektivt beredskab ved udbrud af mund- og klovesyge.

Læs rapporten om anvendelse af ressourceestimeringsmodellen her.

Ændret 2. oktober 2019