Gå til navigation Gå til Hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Mission og vision

 

Fødevarestyrelsens mission

Fødevarestyrelsens mission er at fremme sikkerhed, sundhed og vækst fra jord til bord.

Det moderne samfund kræver sikre og sunde fødevarer på bordet - og at varerne bliver produceret effektivt og udbudt under sikre forhold. Styrelsen holder øje med fødevarerne fra jord til bord - fra landbrug og fiskeri, gennem fødevarevirksomhederne, til butikkerne og ud til forbrugernes indkøbskurv.

I styrelsen arbejder vi for, at risikoen for at dyr bliver syge, er så lav som mulig, at dyrene er sunde og at dyrevelfærden er i orden både i staldene, i lastbilerne og på slagterierne.

Styrelsen arbejder for, at risikoen for sundhedsfarlige forureninger i maden skal være så lav som mulig, at forbrugerne i butikkerne møder et bredt udbud af sunde varer og spiser måltider, der i stadig højere grad følger de officielle kostråd.

Styrelsen arbejder for, at både den lille slagtermester og den store mælkemastodont udvikler nye kvalitetsfødevarer, der kan sælges til en fornuftig pris. Styrelsen vil gøre det lettere for madentreprenører at åbne egen restaurant eller butik. Samtidig vil vi med lettilgængelige råd og målrettede mærkningsordninger gøre det lettere for forbrugerne at vælge blandt de mange fødevarer, som danske butikker har på hylderne.
 

Fødevarestyrelsens vision

I Fødevarestyrelsen er vi engagerede og idérige - og vil gerne i dialog med omverdenen.

Vi vil arbejde for:

  • Sundere spisevaner, samt at færre mennesker bliver syge af maden
  • Sundere dyr på marker og i stalde, og større dyrevelfærd 
  • Udvidede muligheder for at fremstille, forhandle og forbruge fødevarer

Vi vil sørge for, at forbrugerne ved hvilke fødevarer, der bedst gavner deres sundhed. Vi vil kontrollere og vejlede fødevarevirksomhederne, så de ikke er i tvivl om, hvilke love og regler de skal leve op til.

 

Ændret 21. august 2017