EU's indre marked har til formål at skabe fri samhandel og samtidig sikre beskyttelsen af forbrugere, dyr og miljø. Det kan man reelt kun opnå ved at harmonisere lovgivningen, så den bliver ens i alle medlemsstaterne, og derfor bliver hovedparten af al lovgivning på fødevare- og veterinærområderne i dag udformet i EU.
I Danmark er EU-opgaverne på dette område fødevareministerens ansvar – og Fødevarestyrelsen har som en del af Miljø - og Fødevareministeriet en central rolle i gennemførelsen af dette arbejde.
Fødevarestyrelsen er med i udformning af EU-lovgivning
Fødevarestyrelsen deltager i alle opgaver i forbindelse med udformning af direktiver, forordninger m.v. i EU, som har at gøre med foder-, fødevare- og veterinære emner. Styrelsen indgår i ekspert- og arbejdsgrupper samt i stående komitéer og deltager i forberedelsen af arbejdet i de overliggende organer som Rådet, Coreper, attachégruppen og Europa-Parlamentet.
Generelle og overordnede forslag til forordninger m.v. bliver besluttet i Rådet og Europa-Parlamentet, og de underliggende bestemmelser vedtages i de stående komitéer – på samme måde som Folketinget vedtager danske love, og ministrene udsteder bekendtgørelser. I samarbejde med departementet medvirker styrelsen til at sikre, at der indhentes politisk mandat til arbejdet i Bruxelles.
Hertil kommer domstolskontrollen i EU-systemet, hvor styrelsen i samarbejde med departementet følger arbejdet generelt, intervenerer i udvalgte sager, og i nogle tilfælde er part i sager ved domstolen.
Hvordan arbejder vi?
Hovedelementerne i det praktiske arbejde er mødedeltagelse i EU-institutionerne, høring af interessenter og gennemførelse af den nationale EU-beslutningsprocedure.
Fødevarestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe det faglige grundlag for den danske indsats. Videnskabelige eksperter og fagfolk foretager en vurdering af forslagene, som derefter kommer i høring hos interesseorganisationer og andre høringsparter, fx forbrugerorganisationer, Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri. På dette grundlag udformes et oplæg til en dansk holdning på alle niveauer, som herefter bliver omsat til en aktiv forhandlingsindsats.
Den nationale EU-procedure skal sikre regeringens godkendelse af forhandlingslinjen, og de nødvendige mandater skal indhentes i Folketingets Europaudvalg for at sikre den parlamentariske indflydelse på udformningen af regler i EU. Fødevarestyrelsen medvirker til at sikre, at der er et parlamentarisk mandat til den ønskede forhandlingslinje.
Sager på Råds-niveau
Rådet vedtager retsakter i form af direktiver og forordninger, og behandler meddelelser, hvidbøger o.l. fra Kommissionen. Alle typer sager kan bevæge sig fra behandling i arbejdsgruppe over attachégruppe og Coreper til Rådet.
I hovedtræk er arbejdsgangen ved behandlingen af et direktiv- eller forordningsforslag følgende:
Fødevarestyrelsen deltager i evt. ekspertdrøftelser i Kommissionen forud for forslagets formelle fremsættelse.
Når et forslag modtages i Danmark, foretager Fødevarestyrelsen høring af relevante interessenter. Desuden foretages en faglig gennemgang og bedømmelse af forslaget. Den nationale EU-beslutningsprocedure iværksættes. Miljø - og Fødevareministeriets høringsparter bliver forelagt forhandlingsoplægget i fx Det Rådgivende Fødevareudvalg og Specialudvalget for Fødevare- og Landbrugsspørgsmål, hvor det grundlæggende forhandlingsmandat fastlægges.
Fødevarestyrelsen deltager i forhandlinger af forslaget i Rådsarbejdsgruppen og medvirker til behandlingen på de efterfølgende niveauer.
Før der bliver stemt om direktiv- eller forordningsforslaget, skal sagen behandles i Folketingets Europaudvalg. I alle vigtige sager skal regeringen forelægge sagen for Europaudvalget for at få et mandat til at stemme om et direktiv, forordning m.v. i Bruxelles. Danmark kan kun stemme for et forslag, når dette er accepteret i Europaudvalget. På denne måde sikres "den parlamentariske kontrol" med lovgivningsprocessen i Bruxelles.
Sager i Kommissionen
I kommissionsregi deltager Fødevarestyrelsen i en række ekspert- og arbejdsgrupper inden for veterinær-, foder- og fødevareområdet. I disse grupper bliver faglige problemstillinger behandlet af eksperter fra medlemslandene og Kommissionen, ligesom der forhandles om såkaldte kommissionsretsakter (delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter).
I de stående komitéer, hvor der bliver stemt om vedtagelse af gennemførelsesretsakter, sidder embedsmænd fra medlemslandene og Kommissionen. De stående komitéer har bl.a. til opgave i "komité-procedure" at vedtage gennemførelsesretsakter på områder, hvor Rådet og Europa-Parlamentet i overordnede bestemmelser har delegeret kompetence til Kommissionen. Disse gennemførelsesretsakter har samme juridiske status som forslag vedtaget i Rådet og kan bedst sammenlignes med danske bekendtgørelser – de bliver således også en del af dansk lovgivning.
Delegerede retsakter udarbejdes og vedtages af Kommissionen efter høring af medlemslandenes eksperter i ekspertgrupper, der mødes regelmæssigt. Efter vedtagelsen har Rådet og Europa-Parlamentet normalt 2 måneder til at gøre indsigelse imod retsakten. Ellers træder den i kraft og bliver dermed også en del af dansk lovgivning.
Yderligere information om kommissionsretsakter findes
her.
Fødevarestyrelsen varetager arbejdet i kommissionsregi efter samme retningslinjer som for Rådssager, herunder at der indhentes politisk mandat i væsentlige sager og sager af større rækkevidde.
Resultater af arbejdet
Forhandlingerne i EU resulterer som oftest i en retsakt, det vil sige en forordning, et direktiv eller en beslutning. Fødevarestyrelsen har ansvaret for, at reglerne bliver indført i dansk lovgivning, hvilket oftest sker i form af en bekendtgørelse.
Læs mere på andre sider
Folketingets EU-oplysning
EU-Kommissionen
Kommissionens Generaldirektorat for sundhed og fødevaresikkerhed
Rådet for Den Europæiske Union
EU-Parlamentet
Folketinget
Udenrigsministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
