Fødevarer handles over landegrænser i større mængder – og lovgivningen om fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse er omfattende i alle lande.
Forskelle i lovgivningen medfører ofte handelshindringer. Codex Alimentarius er oprettet for at modvirke handelshindringer og sikre forbrugerne mod sundhedsrisici og vildledning i hele verden.
Hvad er Codex Alimentarius?
Codex Alimentarius er et selvstændigt organ under FAO/WHO, som har til formål at udarbejde globale standarder, retningslinjer m.v. for fødevarer og fødevareproduktion med henblik på at sikre forsyning med sunde og sikre fødevarer og lette den globale samhandel med dem.
Codex-normer er frivillige, så en regering er ikke tvunget til at rette sig efter vedtagelserne.
Alligevel bliver de i en række lande mere eller mindre uforandret gjort til national lovgivning, og mange andre steder tillægges de betydelig vægt som inspirationsgrundlag for udarbejdelse af national eller regional lovgivning. Ved udarbejdelse af EU-forslag til retsakter kan vedtagne Codex-normer fx spille en betydelig rolle.
Grundstammen i Codex-systemet er Codex Alimentarius Commission (CAC), som er det besluttende organ. CAC har en række underkomitéer, som dækker hver sit fagområde, fx tilsætningsstoffer, pesticider, mærkning, mælk og mælkeprodukter. Disse komiteer er den "faglige rygrad" i Codex-systemet. Her udarbejdes diverse forslag til nye regler på et teknisk/fagligt niveau, men de kan ikke træffe beslutninger. Det kan kun CAC.
Arbejdet med Codex
Alle Codex-medlemslande (ca. 185) har et Codex Contact Point. I Danmark er det placeret i Fødevarestyrelsen, som fra Codex-sekretariatet i Rom modtager diverse tekstudkast og mødedokumenter, som medlemslandene kan fremsætte skriftlige bemærkninger til.
Fødevarestyrelsen deltager i arbejdet i de besluttende organer og i de fagkomiteer, som har størst interesse for Danmark. Arbejdet foregår på skrift og ved udsendelse af eksperter til møder i komitéerne.
Forslag til Codex-normer udarbejdes sjældent i Rom-sekretariatet, men i ansvarlige administrationer rundt omkring i verden. Fødevarestyrelsen deltager aktivt og udarbejder tekstforslag på højt prioriterede områder, ofte i samarbejde med eksperter fra en lille gruppe lande.
Politisk forankring
Fødevarestyrelsens arbejde med Codex-sager er bredt forankret. I styrelsen er såvel videnskabelig som faglig/administrativ ekspertise inddraget.
Med henblik på at sikre medinddragelse af interessenter i beslutningsprocessen er der i Fødevarestyrelsen etableret et Codex Alimentarius-udvalg, hvor hovedorganisationer fra erhvervs- og forbrugersiden er repræsenteret. Dette udvalg behandler generelle og tværgående spørgsmål, herunder sager på dagsordener i Codex Alimentarius Commission, hvor der træffes formelle beslutninger om de forslag, der fremlægges af fagkomiteerne.
Derudover er der for interesserede interesseorganisationer etableret høringskredse for diverse fagkomiteer. Disse grupper får tilsendt diverse tekstforslag og mødedokumenter i skriftlig høring med henblik på at indhente såvel ekspertise som synspunkter. Disse vil herefter indgå i arbejdet med formuleringen af den danske holdning til diverse Codex-forslag.
Fødevarestyrelsens indsats i Codex er baseret på samme målsætning som alle øvrige opgaver, hvor hovedoverskriften er at sikre det høje beskyttelsesniveau for forbrugeren. Fødevareministeren bliver om nødvendigt inddraget i opgaveløsningen ved forelæggelse af relevante Codex-sager.
Resultater af Codex-arbejdet
Indtil nu har Codex-arbejdet bl.a. resulteret i over 200 standarder for diverse fødevarer, ca. 3000 grænseværdier for pesticider og ca. 50 retningslinjer for hygiejne og håndtering af fødevarer.
På denne hjemmeside finder du endvidere et arkiv med de officielle Codex-rapporter fra afholdte møder.
