Alligevel spiller dyrlæger – ikke mindst praktiserende dyrlæger – en vigtig rolle i håndteringen af situationen omkring zoonoser som abekopper i Danmark. Fødevarestyrelsen har derfor udarbejdet en faglig nyhed til dyrlæger om infektionen.
Epidemiologi
Abekopper er en Orthopoxvirus i familie med kopper. Under udryddelsen af kopper i Afrika var det en differentialdiagnose, der besværliggjorde udryddelsen. Abekopper er endemisk i nogle dele af Afrika, hvor man ser sporadiske tilfælde hos mennesker.
Lige nu ses en stor stigning i humane tilfælde i Europa og vestlige lande. Der er ingen indikation på, at dyr spiller en rolle i den smittespredning. I Danmark er der fundet to humane tilfælde (per 30/5-22). Begge har rejsehistorie og er højst sandsynligt smittet uden for Danmark. Sygdommen vurderes af Sundhedsstyrelsen ikke at være meget smitsom, og sandsynligheden for smitte til den brede befolkning vurderes lav af SSI.
Gå til Sundhedsstyrelsens side om abekopper
Gå til SSI's risikovurdering: Lav sandsynlighed for smittespredning af abekopper i den brede befolkning i Danmark
Abekopper er i udgangspunkt en zoonose med naturligt reservoir i dyr. De naturlige værter formodes at være nogle afrikanske gnavere, men man ved ikke med sikkerhed, hvilke dyrearter, der er modtagelige. De har været påvist i nogle arter af egern, præriehunde samt forskellige rotte- og musearter i Afrika, men er også sporadisk påvist i andre dyrearter herunder kaniner, hamster og chinchillas. Der er ingen rapporter om smitte hos hunde og katte.
Abekopper findes ikke i dyr i Danmark på nuværende tidspunkt, og de kan kun smittes, hvis de kommer i tæt kontakt med en abekoppepatient, mens sygdommen er i udbrud. Mennesker med abekoppevirus isoleres enten på hospitalet eller i deres hjem, og deres husdyr kan derfor blive eksponeret for virus.
Fødevarestyrelsen følger situationen i Europa og erfaringerne fra andre lande. Fødevarestyrelsen anbefaler på nuværende tidspunkt, at patienter med kæledyr sørger for, at kæledyrene holdes under opsyn og at de bliver isoleret, hvis dyret viser tegn på feber eller sygdom.
Hos mennesker smitter sygdommen først, når der er kliniske symptomer. Der findes ikke viden om sygdommen i dyr.
Klinik
De kliniske tegn på abekopper i dyr varierer, men feber er et typisk første tegn. Hos aber er der observeret vesikler, konjunktivitis, hoste, anorexi og mundhulesår. I gnavere ses feber, konjunktivitis, hoste, anorexi og fatigue og i nogle tilfælde vesikler.
Fødevarestyrelsens anbefalinger
Fødevarestyrelsen anbefaler, at dyr der har været i kontakt med en abekoppepatient holdes under opsyn, og at såfremt dyret/dyrene udviser kliniske tegn
bliver de(t) hjemmeisoleret og undersøgt af en dyrlæge
undersøgelsen foregår i hjemmet, hvor dyret er isoleret, hvis dette er muligt, for at undgå spredning til andre patienter på klinikken
hvis dyrlægen vurderer, at der bør udtages prøver til at be- eller afkræfte mistanken om smitte, udtages svaberprøver og Fødevarestyrelsens Veterinærenhed kontaktes
dyrlægen og evt. andet personale, der håndterer dyret/dyrene bærer værnemidler i form af handsker, væsketæt engangsovertrækskittel med lange ærmer og manchetter, FFP3-maske og ansigtsdækkende visir
Fødevarestyrelsen betaler for udtagning af prøver og undersøgelsen på SSI.
Udtagning af prøver
Prøver kan udtages på følgende måder:
