Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Eksportportalen informerer om ny udmelding fra Kommissionen om TRACES

EU-Kommissionen har udmeldt, at tilgængeligheden af TRACES Classic forlænges. Fødevarestyrelsen opfordrer dog til, at alle INTRA-certifikater oprettes i TRACES NT.

Nyhedsbrev, Publiceret: 22. oktober 2021

​​Kommissionen har i dag udmeldt, at tilgængeligheden af TRACES Classic forlænges yderligere, hvilket betyder, at systemet først lukkes den 6. november 2021 kl. 17.

Fødevarestyrelsen opfordrer dog på det kraftigste til, at alle INTRA-certifikater oprettes i TRACES NT. Det skyldes, at de gyldige certifikatmodeller findes i TRACES NT.  Fødevarestyrelsen kan ikke garantere, at myndigheder i andre EU-medlemsstater fortsat vil acceptere forsendelser, der er ledsaget af gamle INTRA-certifikater, der er udstedt i TRACES Classic.

Sendinger, der ikke kræver logbog, skal fortsat oprettes i TRACES NT.

Om oprettelse af logbog i TRACES NT
TRACES NT systemet er programmeret på en sådan måde, at forsendelser, der skal ledsages af en logbog, forudsætter, at logbogen oprettes i TRACES NT, før INTRA-certifikatet kan færdiggøres. ​

Ved brug af TRACES NT til sendinger, der skal ledsages af en logbog, er det nødvendigt med en registrering af logbog i både Eksportportalen og TRACES NT, indtil andet meldes ud fra Fødevarestyrelsen.

Fra tirsdag den 26. oktober 2021 forventes det, at INTRA-certifikatet i TRACES NT kan hentes ind i Eksportportalen.

Organisator oplyses om følgende:

  • Logbøger til eksporter med afgangsdato i tidsrummet den 23. - 26. oktober 2021 indsendes som pdf-filer pr. mail til logbog@fvst.dk. Du kan se og downloade logbogen her
  • Eksporter med afgang fra og med den 27. oktober 2021 kan tilknyttes et TRACES NT INTRA-certifikat, og logbogen kan atter indsendes digitalt. Alternativt indsendes logbøger som pdf-filer via mail til logbog@fvst.dk. Du kan se og downloade logbogen her