Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Risiko for metalstykker i Mørbradgryde

Jensens Foods A/S tilbagekalder partier af produktet: Mørbradgryde, da der er risiko for, at nogle af pakningerne kan indeholde metalstykker.

Tilbagekaldte fødevarer, Publiceret: 23. november 2016

Hvilken fødevare:

Mørbradgryde af mærket Jensens Bøfhus (se billede af pakning)

Nettovægt: 400 g
Bedst før datoer: 4/12-2016, 5/12-2016 og 6/12-2016
Produktionsdatoer: 8/11-2016 og 10/11-2016
Lot numrene: 90096267, 90096200 og 90096124
EAN stregkode: 5705900011136

Solgt i:
Dagligvarebutikker i hele landet

Virksomhed, der kalder tilbage:
Jensens Foods A/S
Energivej 5-11
7600 Struer

Årsag:
Der er fundet et metalstykke i en pakning af produktet.

Risiko:
På grund af fundet af metalstykke, er produktet uegnet til konsum.

Råd til forbrugerne:
Kasser produktet eller lever det tilbage til butikken, hvor det er købt.