Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Tilbagekaldelse af torskerogn 100g dåser

Opdateret 13. januar med oplysninger om forureningen af produktet og risiko.
Virksomheden Bornholms A/S tilbagekalder 100g dåser Torskerogn af mærket Bornholms, da der er konstateret utilsigtet bakterievækst i nogle af dåserne (bombage).

Tilbagekaldte fødevarer, Publiceret: 11. januar 2017

Hvilken fødevare:
100g dåser Torskerogn af mærket Bornholms
Tilbagekaldelsen omfatter følgende produktioner:
Prod.dato 06-12-2016 med holdbarhedsdato 06-12-2019
Prod.dato 07-12-2016 med holdbarhedsdato 07-12-2019
Prod.dato 08-12-2016 med holdbarhedsdato 08-12-2019
Prod.dato 09-12-2016 med holdbarhedsdato 09-12-2019
Prod.dato 12-12-2016 med holdbarhedsdato 12-12-2019
Prod.dato 13-12-2016 med holdbarhedsdato 13-12-2019

Solgt hvor:
Rema 1000 butikker

Virksomhed der tilbagekalder:
Bornholms A/S, 3730 Nexø

Årsag:
Der er i nogle dåser konstateret bakterievækst, som giver luftdannelse og udspiling af dåserne.
Årsagen er utætheder opstået i forbindelse med på svejsningen af låget.
Analyser har vist at luftdannelsen skyldes vækst af Enterobacteriacea. 

Risiko:
Vækst af Enterobacteriacea udgør ikke en sundhedsmæssig risiko, men er en indikator på kontaminering og kan bevirke ændret lugt/smag af produktet samt nedsat holdbarhed.
På grund af den utilsigtede bakterievækst er produktet vurderet uegnet til konsum

Råd til forbrugere:
Lever varen tilbage til butikken hvor den er købt eller kasser den