Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Risiko for forurening af bagervarer

Bagergården V Subs And Bakery i Holbæk tilbagekalder forskellige bagervarer produceret i perioden 10. – 31. maj 2017, da der på grund af forekomst af mus i bageriet er der risiko for, at bagerbrødet er blevet forurenet.

Tilbagekaldte fødevarer, Publiceret: 2. juni 2017
Ændret 2. juni 2017

Hvilke fødevarer:
Tilbagekaldelsen omfatter følgende produkter fremstillet i perioden 10.-31. maj 2017:
Kanelsnegl, tebirkes, pizzasnegl, trekornsbrød, mørk maltbrød, ølandshvedebrød, skagensbrød, skagenstykke, mørkt maltstykke, håndværker, trekornsstykke, spanskstykke, fuldkornsbolle, chokoladebolle, grov birkes, protein sandwichstykke, kagemand.

Solgt hvor:
I Rema 1000 butikker
For specificering se: Oversigt butikker og produkter
Er du i tvivl om et produkt du har købt så henvend dig i butikken

Virksomhed, der tilbagekalder:
Bagergården V Subs And Bakery, Valdemar Sejrsvej 45, 4300 Holbæk

Årsag:
På grund af forekomst af mus i bageriet, er der risiko for, at bagerbrødet er blevet forurenet.

Risiko:
Forurening af bagerbrødet gør, at varerne er vurderet uegnet til konsum.

Råd til forbrugere:
Kasser produktet eller lever det tilbage til butikken, hvor det er købt.