Gå til navigation Gå til Hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Manglende mærkning på Hummersuppe

Amanda Seafood A/S tilbagekalder dåser med Bornholms Hummersuppe. Nogle af dåserne mangler ved en fejl etiketten i bunden af dåserne med ingredienslisten. Produktet indeholder allergenerne skaldyr (hummer) og mælk.

OPDATERET 27/12 2019: Tilføjelse af salgssted: Netto butikker

Tilbagekaldte fødevarer, Publiceret: 27. december 2019
Ændret 27. december 2019

Hvilken fødevare:

Bornholms Hummersuppe

Emballagetype: dåse
Nettoindhold: 375 g
EAN stregkode: 5702024202044
Produktionsdatoer: 21/6-2019, 2/10-2019, 3/10-2019, 7/10-2019, 26/11-2019, 27/11-2019 og 28/11-2019
Bedst før datoer: 21/6-2022, 2/10-2022, 3/10-2022, 7/10-2022, 26/11-2022, 27/11-2022 og 28/11-2022.

Solgt i:
Rema 1000 og Netto butikker i hele landet.

Virksomhed, der kalder tilbage:
Amanda Seafood A/S

Årsag: 
Nogle af dåserne i de nævnte partier er ved en fejl ikke påsat etiketten med ingredienslisten. Produkterne indeholder de allergene ingredienser: Mælk og hummer (skaldyr). Med den manglende ingrediensliste fremgår det ikke tydeligt, at produktet foruden hummer også indeholder mælk.

Risiko:
Personer, der lider af allergi eller intolerance over for disse ingredienser, kan blive syge, hvis de spiser produktet.

Råd til forbrugerne:
Forbrugere der lider af allergi eller intolerance over for skaldyr og mælk bør undlade at spise produktet. Forbrugere, der har købt dåser med hummersuppen, og hvor etiketten med ingredienslisten mangler, kan levere dåserne tilbage til butikken, hvor de er købt eller kassere dem.