Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Norovirus i frosne hindbær

Scandic Food A/S tilbagekalder et parti frosne hindbær, da Fødevarestyrelsen har konstateret Roskildesygevirus (norovirus) i produktet.

Tilbagekaldte fødevarer, Publiceret: 16. marts 2018

Hvilken fødevare:
Hindbær på frost (se billede)
Nettovægt: 300 g
Bedst før dato: 29/11/2018
EAN stregkode nr.: 20335878

Solgt i:
Lidl butikker i hele landet

Virksomhed, der tilbagekalder:
Scandic Food A/S

Årsag:
Fødevarestyrelsen har konstateret norovirus i prøver fra dette parti frosne hindbær.

Risiko:
Hvis bærrene ikke varmebehandles, så virus dræbes, kan der opstå sygdom med norovirus (Roskildesyge). Symptomerne er opkast, kvalme og diarre. De optræder typisk 1-2 døgn efter, at​ man er blevet smittet, og varigheden af symptomerne er typisk 1-3 døgn.

Råd til forbrugere:
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.