Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Fødevarestyrelsen forbyder Kalundborgvirksomhed at sælge fødevarer

Har du købt fødevarer fra Koko Rino, Kordils Gade 50 i Kalundborg skal du smide dem ud

Pressemeddelelse, Publiceret: 15. oktober 2021

Fødevarestyrelsen har forbudt butikken Koko Rino på Kordilgade 50 i Kalundborg at sælge fødevarer. Det sker efter Fødevarestyrelsen har konstateret massivt angreb af mus.

I lokalerne fandt Fødevarestyresen både urinstænk og ekskrementer fra mus på flere fødevarer. I en bøtte med Tahin fandt Fødevarestyrelsen museekskrementer. Endvidere var der spor af de små skadedyr over alt i butikken, både under og på inventar.

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt fødevarer i butikken, til at smide varerne ud, da de kan være sundhedsskadelige.

 

Yderligere oplysninger: Fødevarestyrelsens pressetelefon, 2284 4834.