Gå til navigation Gå til Hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Danmark skal være verdens bedste til bæredygtige fødevarer

Fødevarestyrelsen har lavet en ny strategi. Missionen er at arbejde for en mere bæredygtig fødevareproduktion med fokus på sunde dyr og mennesker. Det er nødvendigt, for at vi kan nå regeringens klimamål.

Pressemeddelelse, Publiceret: 4. november 2019
Ændret 4. november 2019

Samfundet står i dag med en række udfordringer i forhold til den måde, vi lever og forbruger på. Alene på fødevareområdet står landbruget og fødevareproduktionen for ca. 20 % af udledningen af drivhusgasser.

Mange steder gør landmænd og fødevarevirksomheder en indsats for at producere mere bæredygtigt. Men Danmark skal blive endnu bedre, hvis vi skal nå regeringens klimamål om at reducere drivhusgasserne med 70 % i 2030.

Derfor er Fødevarestyrelsen i gang med at udrulle en ny strategi. Mission er at arbejde for en bæredygtig fødevareproduktion, som fortsat har fokus på sunde dyr og mennesker:

"For fem år siden var miljø- og klimaområdet noget, som andre tog sig af. Sådan kan vi ikke se på det nu. Vi står i dag med en række udfordringer, som Fødevarestyrelsen – og vi alle – er nødt til at forholde os til. Vores nye mål skal være med til at sikre, at Danmark bliver foregangsland, når det kommer til at producere bæredygtige fødevarer," siger Fødevarestyrelsens direktør Esben Egede Rasmussen.

Han håber, at så mange som muligt vil tage del i arbejdet. Styrelsen får nemlig brug for at samarbejde med virksomheder, organisationer og forskere. Fødevarestyrelsen får også brug for dygtige medarbejdere, der har lyst til at arbejde for føden og gøre en forskel.

Læs Fødevarestyrelsens strategi her.

Følg også med på Fødevarestyrelsens sociale medier, hvor vi under #viarbejderforføden deler nyheder om, hvordan vi og andre arbejder for føden og giver inspiration til, hvad forbrugerne kan gøre for at bidrage til et mere bæredygtigt samfund – fx ved at mindske madspild. 

Yderlige oplysninger 

Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressevagt på 22 84 48 34.