Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Slut med at bladre i fodervejledningen

Fødevarestyrelsen har digitaliseret 400 sider foderfacts, så du nu meget nemmere kan søge på kryds og tværs i foderreglerne.

Nyhed, Publiceret: 7. november 2018

Hvad enten du er landmand og skal vide, hvad du må fodre dine dyr med, eller du er foderproducent og vil importere soya fra Sydamerika, kan du nu med få klik hente svar i Fødevarestyrelsens nye digitale fodervejledning. 

"Før lå foderreglerne spredt ud på flere tekster, som med rund hånd var fordelt ud på blandt andet Fødevarestyrelsen.dk. Derfor tog det lang tid at finde lige det, man søgte efter. Nu er det samlet og digitaliseret, så du med et par klik kan hente svar på stort set alle tænkelige spørgsmål,", forklarer projektleder i Fødevarestyrelsen Christina Reenberg.  

I den digitale fodervejledning kan du blandt andet hente viden om, hvilke hygiejneregler du skal have styr på, når du opbevarer foder, eller hvilke tilsætningsstoffer, du må blande i dine foderblandinger, uden at komme på kant med EU-lovgivningen.

Her kan du læse den digitaliserede fodervejledning