Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Fødevarevirksomheder må ikke levere køkken- og madaffald som foder

Fødevarevirksomheder skal være opmærksom på om de må levere restprodukter som foder

Nyhed, Publiceret: 11. december 2018

​Fødevarestyrelsen bakker op om virksomhedernes indsats for bedst mulig anvendelse af bioressourcer så højt oppe i værdikæden som muligt. Det gælder også restprodukter fra fødevarevirksomheder, som Fødevarestyrelsen har fokus på.

Anvendelsen af restprodukterne må dog ikke udgøre en risiko for mennesker og dyrs sundhed, og det medfører nogle begrænsninger. Det er derfor forbudt at fodre opdrættede dyr med køkken- og madaffald.  Der er flere eksempler på, at det har ført til omfattende udbrud af sygdomme hos dyrene.


Det betyder, at det ikke er tilladt for restauranter og lignende fødevarevirksomheder at levere køkken- og madaffald som foder til dyr.

Hvad er køkken-  og madaffald?

Køkken- og madaffald er defineret som "alle affaldsfødevarer, herunder brugt madolie, med oprind else i restauranter, cateringvirksomheder og køkkener, herunder centralkøkkener og husholdningskøkkener".

Det vil sige, at det både dækker restaurantkøkkener og privates husholdning. Det dækker også køkken- og madaffald fra andre typer af fødevarevirksomheder, der har en køkkenafdeling.

 

Andre restprodukter

Det er tilladt for fødevarevirksomheder at levere visse tidligere fødevarer og vegetabilske restprodukter som foder. Leveres tidligere fødevarer og vegetabilske restprodukter som foder, er det bl.a. en forudsætning, at det ikke indeholder kød og fisk og ikke kommer i kontakt med kød- og fiskeprodukter, indtil det bruges som foder.


Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside Fodring af dyr med rester fra fødevareproduktion


Andre animalske biprodukter fra fødevarevirksomheder skal også anvendes efter reglerne om animalske biprodukter. Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside Generelt om animalske biprodukter

 

Registrering

Fødevarevirksomheder registrerer sig selv til levering af foder på Fødevarestyrelsens hjemmeside Registrering af fødevarevirksomhed  

Afregistrering kan foretages samme sted.

Fødevarevirksomheder må ikke være registreret i Fødevarestyrelsen til levering af køkken- og madaffald til foder.

Fødevarevirksomheder kan være registreret i Fødevarestyrelsen til levering af visse typer af tidligere fødevarer og vegetabilske restprodukter til foder.

 

Yderligere oplysninger

Fødevarestyrelsens pressetelefon 22 84 48 34