Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Dansk fugleinfluenza smitter ikke til mennesker

En ny type fugleinfluenza, H7N9, har smittet et stigende antal mennesker i Kina siden jul. Sygdommen er ikke fundet herhjemme.

Nyhed, Publiceret: 23. januar 2017
Ændret 23. januar 2017

​Fugleinfluenza af typen H5N8 bliver stadig fundet i vilde fugle i og tæt på Danmark. Så sent som i sidste uge blev den ved flere lejligheder fundet i vilde fugle i Schleswig-Holstein. Men denne type fugleinfluenza er aldrig fundet i mennesker, og derfor mener sundhedsmyndighederne, at risikoen for smitte til mennesker er meget lille.

Derimod advarer Verdenssundhedsorganisationen, WHO, i dag om, at en anden type fugleinfluenza, af typen H7N9, muligvis kan smitte mellem mennesker på baggrund af meldinger fra Kina om, at der siden december er set en pludselig og stærk stigning i antallet af menneskelige tilfælde med H7N9.

Fødevarestyrelsen følger naturligvis situationen og holder øje med også denne type fugleinfluenza i de lande, hvor den har vist sig.

Yderligere oplysninger
Fødevarestyrelsens pressevagt, tlf. 22 84 48 34