Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

HUSK naturlægemiddel sandsynligvis årsag til salmonellaudbrud

Udbruddet med salmonella har indtil videre  ramt 25 personer. Salmonella er blevet fundet i HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel, som to patienter havde derhjemme. OPDATERET: Orkla Care A/S tilbagekalder alle HUSK produkter.

Nyhed, Publiceret: 9. april 2021
Ændret 17. april 2021

OPDATERET 17.04.2021

Orkla Care A/S tilbagekalder alle produkter af HUSK kosttilskud, dvs. HUSK kapsler og HUSK pulver, inkl. FiberHUSK pga. risiko for salmonella i produktet

Statens Serum Institut (SSI) har sammen med Lægemiddelstyrelsen, Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet undersøgt et udbrud med salmonella.

 

I alt er 25 personer i alderen 2-92 år blevet syge med den samme type salmonella. De fleste fra marts måned.

Fandt salmonella i naturlægemiddel

Interviews med patienterne viste, at de ikke havde været ude at rejse i perioden, inden de blev syge. De kendte heller ikke hinanden og havde ikke deltaget i fælles begivenheder.

Fælles for de syge var, at de havde spist HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel. En sammenligning med raske kontrolpersoner, der blev spurgt om indtag af samme produkt, viste, at de syge i langt højere grad end kontrolpersonerne havde spist HUSK produkter.

Fødevarestyrelsen indhentede derfor produktet fra to patienters hjem og kunne påvise, at der var salmonella i det. Flere produkter bliver nu tilbagekaldt.

”Det er naturligvis uheldigt, at et naturlægemiddel, der netop har til hensigt at virke mod diarré og forstoppelse, gør folk syge med salmonella. Det er meget muligt, at personer, der i forvejen har maveproblemer, er mere sårbare overfor at få en alvorlig salmonellainfektion”, siger epidemiolog på SSI Luise Müller.

Hvilke produkter er der tale om?

Forbrugere, der har købt HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel eller kosttilskuddet HUSK Psyllium Mavebalance Basic kapsler fra de pågældende batches, bør kassere dem. Eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.

Følgende batches er berørte af tilbagekaldelsen: 

NavnPaknings-størrelseBatch/lot nummerUdløbsdato
HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel275 stk2019001805.2023
HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel175 stk2019001906.2023
HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel175 stk2019002006.2023
HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel175 stk2019002106.2023
HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel175 stk2019002206.2023
HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel175 stk2019002406.2023
HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel175 stk2019002506.2023
HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel175 stk2019002607.2023
HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel175 stk2019002707.2023
HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel175 stk2019002908.2023
HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel175 stk2019003008.2023
HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel175 stk2019003109.2023
HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel275 stk2019003309.2023
HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel275 stk2019003409.2023
HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel175 stk2019003510.2023
HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel175 stk2019003606.2023
HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler naturlægemiddel175 stk2019003710.2023

 

Orkla Care A/S tilbagekalder også HUSK Psyllium Mavebalance kosttilskud (lot 505433, udløbsdato: 30.09.2023).

Begrænset risiko

”Hvis der er salmonella i loppefrøskaller, og de ikke bliver varmebehandlet, for eksempel kogt eller bagt, kan de udgøre en risiko for, at man bliver syg. Salmonellabakterien dræbes ved bagning eller kogning, så her vil der være en meget begrænset risiko”, siger Nikolas Kühn Hove, beredskabschef i Fødevarestyrelsen.

Han fortsætter:

”Heldigvis har vi ikke modtaget information om forbrugere, der er blevet syge af kosttilskuddet. Det er kun godt at virksomheden har sikret, at der ikke er flere produkter på hylderne, hvor der kan være risiko for forurening med salmonella.”

Hvad skal du gøre, hvis du har spist et af produkterne?

Selvom man skulle have spist de pågældende HUSK Psyllium-frøskaller, kaspler naturlægemiddel eller HUSK Psyllium Mavebalance kosttilskud, anses risikoen for at man er smittet med salmonella, for lille.

Som oftest er symptomerne på salmonella milde og går over af sig selv. Hvis man får vedvarende symptomer eller har tvivlsspørgsmål, kan man henvende sig til sin egen læge.

Læs mere om udbruddet på SSI's hjemmeside

Læs mere om Salmonella

Læs mere om Orklas tilbagekaldelse af HUSK naturlægemiddel kapsler

Læs mere om Orklas tilbagekald af HUSK Psyllium Mavebalance Basic kapsler.