Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Fødevarestyrelsen sender opgravning af aflivede mink i udbud

Det åbne udbud er første skridt til at få minkene ved Karup og Holstebro gravet op og brændt

Nyhed, Publiceret: 24. februar 2021
Ændret 24. februar 2021

Hvem vil byde ind på opgaven med at opgrave 13.300 tons døde mink og sende dem til forbrænding?

Fødevarestyrelsen beder nu relevante virksomheder byde ind på opgaven med at fjerne de nedgravede mink ved Karup og Holstebro. Frem til 23. marts kl. 09:00 kan interesserede firmaer byde ind på opgaven.

Fødevarestyrelsens udbud kommer i forlængelse af den politiske aftale, der blev indgået kort før jul, om at få de nedgravede mink ved Karup og Holstebro gravet op og brændt.

Firmaet, der vinder opgaven, skal grave minkaffaldet op og transportere materialet til forbrænding. Udbuddet omfatter også reetablering af opgravningsområderne.

Opgravningen skal begynde ultimo maj 2021, hvor minkene vurderes at være fri for smitte med covid-19. Arbejdet skal være afsluttet i midten af juli.

 

Fakta om den politiske aftale om opgravning af minkene: Den 20. december 2020 blev der indgået en politisk aftale om, at de nedgravede mink skal opgraves og bortskaffes ved forbrænding på affaldsforbrændingsanlæg. Minkaffaldet skal graves op, når de efter seks måneder er fri for Covid-19-smitte.   

Mere om udbuddet og opgaven
 
Yderligere oplysninger: Fødevarestyrelsens pressetelefon, tlf. 2284 4834