Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Nye prøver i nordjysk minkbesætning viste fund af COVID-19 i mange mink

Fødevarestyrelsen har fundet COVID-19 i mere end halvdelen af dyrene i en mink-besætning i Nordjylland. Regeringen har besluttet, at dyrene bliver aflivet ud fra et forsigtighedsprincip

Nyhed, Publiceret: 29. juni 2020
Ændret 29. juni 2020

​Fødevarestyrelsen har med få dages mellemrum testet en minkbesætning i Nordjylland. Prøver viste, at COVID-19-smitte har spredt sig fra få til mange dyr, så over halvdelen af minkene nu er smittede. Minkfarmen er den anden nordjyske minkfarm, hvor Fødevarestyrelsen har fundet COVID-19.

Regeringen har, på linje med den første smittede minkbesætning, valgt at slå besætningen ned ud fra et forsigtighedsprincip. Aflivningen kommer til at ske tirsdag d. 30. juni 2020. 

Minkene blev testet igen, fordi der kun blev fundet COVID-19 i meget få mink, da de første prøver blev udtaget den 17. juni. For at få et bedre grundlag at træffe en beslutning på, var det nødvendigt at teste besætningen igen.

Siden de første prøver blev udtaget, har minkbesætningen været underlagt restriktioner fra Fødevarestyrelsen. Det betyder, at ingen dyr og kun få mennesker kommer ind og ud af besætningen.