Gå til navigation Gå til hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Fødevarestyrelsen finder COVID-19 i en 3. nordjysk mink-besætning

Der er fundet COVID-19 i mere end halvdelen af dyrene i en tredje nordjysk minkbesætning.

Nyhed, Publiceret: 1. juli 2020

En minkbesætning i Hjørring kommune med ca. 5.000 mink er smittet med COVID-19. Regeringen har besluttet, at besætningen af forsigtighedsgrunde skal aflives. Fødevarestyrelsen har mandag testet besætningen. Det skete fordi personer med relation til minkfarmen fortalte Fødevarestyrelsen, at de var konstateret smittet med COVID-19. Testresultaterne viser, at mere end 50 % af besætningen er smittet med COVID-19.

Minkfarmen ligger i et område, hvor befolkningen i lokalområdet har været ramt af en virusstamme, som har ført til aflivningen af to minkbesætninger. Der er endnu ikke afklaret, om den 3. smittede farm er inficeret med samme virusstamme.

Det er på denne baggrund, at regeringen har besluttet, at også denne tredje smittede besætning skal aflives ud fra et forsigtighedsprincip. Fødevarestyrelsen forventer at besætningen bliver aflivet på fredag.

Ingen af de tre smittede besætninger har været blandt de ca. 120 minkfarme, der indgår i en national screening for COVID-19.