Gå til navigation Gå til Hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Stadig ingen meldinger om norsk hundesygdom i Danmark

Fødevarestyrelsen vurderer fortsat, at der ikke er nogen tegn på, at hundesygdommen i Norge skulle være kommet til Danmark.

Nyhed, Publiceret: 11. september 2019
Ændret 11. september 2019

Lige nu skaber Facebook-opslag bekymringer blandt hundeejere. I opslagene står der, at en eller flere hunde er døde med de samme symptomer som den hundesygdom, som florerer i Norge.

Fødevarestyrelsen vurderer fortsat, at der ikke er nogen tegn på, at hundesygdommen skulle være kommet til Danmark.

Fødevarestyrelsen følger situationen nøje, og de norske myndigheder, dyreklinikker og laboratorier arbejder på at finde en årsag til sygdommen.

Hvis din hund er blevet syg, så anbefaler vi, at du kontakter en praktiserende dyrlæge eller dyreklinik.

Der er ikke tegn på, at sygdommen kan overføres til hverken andre dyr eller mennesker.

Indtil videre vurderer Fødevarestyrelsen, at der ikke er grundlag for at stille særlige krav, til de der rejser med hund mellem Danmark og Norge.

Du kan læse mere og følge udviklingen her.

Kontakt

Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressetelefon på 2284 4834.