Gå til navigation Gå til Hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Nye guides gør det lettere at sælge fra stalddør og gårdbutik

Overvejer du at sælge hønseæg eller slagtede kyllinger fra egen stalddør eller gårdbutik, så kan du nu hente hjælp til reglerne i to nye guides.

Nyhed, Publiceret: 26. juli 2019

Fødevarestyrelsen oplever stor interesse for at sælge hønseæg og kød fra egen stalddør eller gårdbutik.

Hvis du ønsker at sælge fra eget hønsehold, så er der dog en del regler, som du skal sætte dig ind i først for blandt andet at sikre, at forbrugerne ikke bliver syge af salmonella. Samtidig kan det variere, hvem du må sælge til og hvor meget.

Fødevarestyrelsen har publiceret to tekstguides – én om salg af hønseæg og én om salg af slagtet fjerkræ – som skal gøre det nemmere at få et overblik over reglerne.

Hvis du vil sælge slagtet fjerkræ, så kan du også besøge Fødevarestyrelsens nye interaktive guide, hvor du hurtigt kan klikke dig frem til de regler, som gælder for netop dig.

"Vi håber, at det nye materiale vil hjælpe nogle af de mange små producenter og landbrugsbedrifter bedre på vej, så det bliver mere overkommeligt for dem at sælge deres produkter direkte til forbrugeren eller til lokalområdet," siger sektionsleder i Fødevarestyrelsen Annette Perge.

Links til guides

Guide til salg af hønseæg.

Guide til salg af slagtet fjerkræ.

Interaktive guide til salg af slagtet fjerkræ.

Yderligere oplysninger

Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressetelefon: 2284 4834