Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Minkavlere har generelt styr på medicinreglerne

 

Nyhed, Publiceret: 10. marts 2015
Ændret 21. oktober 2015

​Langt de fleste minkavlere har styr på reglerne om opbevaring og anvendelse af medicin. Det viser resultatet af en kontrolkampagne, som Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold udførte i sommeren 2014.

Rejseholdet besøgte lidt over 100 minkfarme, hvoraf 20 avlere modtog sanktioner, fordi de ikke levede op til reglerne. Det hyppigste problem var mangelfulde optegnelser over den medicin, der var anvendt til minkene.

Ved samme kontrolkampagne kontrollerede Fødevarestyrelsen 15 dyrlæger, og også her er billedet, at det generelt går godt med at overholde reglerne. Enkelte dyrlæger er dog ikke præcise nok i deres anvisninger om, hvordan medicin skal anvendes i besætningerne.​


Links:

Kontakt:
Fødevarestyrelsens pressevagt, tlf. 22 84 48 34