Zonerne og områderne bliver oprettet med udgangspunkt i de steder, hvor de syge fugle eller de smittede besætninger befinder sig.
Restriktionerne i zonerne er afhængige af, om fugleinfluenzaen er fundet hos vilde fugle eller tamfjerkræ.
De følgende afsnit angiver, hvilke områder og zoner, der vil blive oprettet ved forskellige typer af udbrud.
Zoner ved højpatogen H5 eller H7 i tamfjerkræ
Ved fund af fugleinfluenza i tamfjerkræ bliver der oprettet:
Zonerne oprettes, når der er konstateret fugleinfluenza af typen højpatogen H5 eller H7 hos tamfjerkræ eller andre fugle i fangenskab.Læs mere om restriktioner i beskyttelses- og overvågningszoner
Zoner ved højpatogen H5N1 i tamfjerkræ
Hvis der er tale om udbrud af højpatogen H5N1 i tamfjerkræ bliver der udover beskyttelses- og overvågningszoner oprettet særlige A- og B-områder, der mindst dækker zonerne i udstrækning:
- A-området er et område med større risiko for fugleinfluenza.
- B-området er et område med minimal risiko, der ligger som en 'bufferzone' mellem A-området og resten af landet.
De to områder vil typisk have en større udstrækning end zonerne, fx kan en hel landsdel være et B-område.
Zoner ved lavpatogen H5 eller H7 i tamfjerkræ
Ved fund af fugleinfluenza af de lavpatogene typer i tamfjerkræ bliver der oprettet en:
Spærrezone på mindst 1 km omkring besætningen, hvor sygdommen er fundet.
Læs mere om spærrezoner
Ændret 30. januar 2020
