WSD har primært været et problem i rejefarme med rejer af slægten Penaeus. Virus inficerer kun krebsdyr og skal dermed ikke forveksles med den parasitiske sygdom "White Spot", der er almindeligt udbredt blandt fisk.
WSD er udbredt i store dele af Asien. Der har aldrig været konstateret tilfælde i Danmark.
Sygdomstegn
I rejefarme er WSD som regel forbundet med hurtig massedød. Et eller flere af følgende sygdomstegn vil oftest være til stede: sløvhed, reduceret fødeoptag, løs skal, hvide kalcium-depoter i skallen (ses som hvide pletter på ca. 0.5-2 mm i diameter), mørke (røde eller pink) områder på kroppen samt tætte begroninger på krop og gæller fra eksterne parasitter.
Inficerede dyr viser ikke nødvendigvis de ovennævnte symptomer. Desuden er hvide pletter alene ikke nok til at stille diagnosen, da særlige bakterier, høj alkalinitet eller andre infektioner kan give lignende symptomer.
Smittespredning
Virus overføres vertikalt fra inficerede yngelbestande. Kannibalisme af syge eller døde rejer er den hyppigste kilde til smittespredning. Andre krebsdyr som krabber, hummere og muligvis copepoder kan desuden være mulige smittebærere uden at vise tegn på sygdommen.
WSD kan herudover spredes gennem kontamineret vand eller via fugle, der fanger og dermed flytter rejer fra en rejefarm til en anden.
Behandling, bekæmpelse, kontrol
Der findes ingen behandling for WSD, og konfiskering af syge rejer er derfor den bedste måde at bekæmpe sygdommen. Resistens overfor WSD har endnu ikke været rapporteret.
Lovstof og regler
Ændret 16. maj 2018
