Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Vestnilfeber (West Nile fever)

Vestnilfeber er en virusinfektion, som kan fremkalde hjernebetændelse hos heste (Hesteencephalitis). Infektionen skyldes overførsel af vestnilvirus fra myg til heste.

​Vestnilfeber (WNF) er en vektorbåren virussygdom, der skyldes et Flavivirus. Sygdommen forekommer hovedsageligt hos fugle. Visse stikmyg kan overføre virus til pattedyr, og specielt er heste og mennesker modtagelige.

WNF har aldrig været konstateret i Danmark. I de seneste år er set en øget spredning af sygdommen i Europa, i 2018 både til fugle og heste i Midt- og Nordtyskland.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at hesteejere drøfter behov for vaccination af heste, der skal udenlands, med deres praktiserende dyrlæge. Endvidere opfordrer Fødevarestyrelsen de praktiserende dyrlæger til at være opmærksom på symptomer hos syge heste, der kan være smittet med WNF.

Fødevarestyrelsen har udsendt en trusselsvurdering for WNF i Danmark, som kan findes her

Informationer om øvrige vektorbårne hesteencephalitter kan findes her

Vestnilfeber er en anmeldepligtig sygdom. Den,​ der har modtagelige dyr i sin varetægt, skal ved mistanke om WNF straks tilkalde en dyrlæge.

Sygdomstegn

Vestnilfeber forekommer typisk hos fugle, heste og mennesker.

Inkubationstiden hos heste er 2-15 dage. De fleste tilfælde er asymptomatiske eller kommer kun til udtryk ved svage, influenzaligende symptomer.

I under 10% af tilfældene udvikles der hjernebetændelse med neurologiske symptomer, herunder ukoordinerede bevægelser (snubler), muskeltrækninger, forringet syn, rastløs vandren rundt, eventuelt i cirkler, delvise lammelser og manglende evne til at synke.

Feber kan ses, men er ikke altid til stede.

Dødeligheden blandt heste med neurologiske symptomer er høj.

Smittespredning

Vilde fugle anses for at være de naturlige værter for infektionen. I fugle kan der ske stor opformering af virus. Virus overføres mellem fugle med blodsugende stikmyg (arter af slægten Culex). Visse arter af stikmyg er blodsugende både hos fugle og pattedyr, hvorved de er i stand til at overføre virus fra en smittet fugl til ex. en hest.

Sygdommen kan spredes over store afstande med smittede, vilde fugle, fx ved fugletræk.

Hos mennesker og heste opformeres virus i meget ringe grad, hvorfor der vil være et meget lavt indhold af virus i blodet. Som følge heraf vil virus ikke kunne overføres via blodsugende stikmyg fra smittede heste eller mennesker (er "dead-end" værter). Sygdommen kan derfor ikke smitte mellem mennesker, imellem heste eller fra heste til mennesker.

Behandling, bekæmpelse og kontrol

Der er ingen specifikke behandlingsmuligheder for vestnilfeber. Behandlingen består af støtteterapi for de symptomer, som dyret har.

Det er muligt at vaccinere heste mod vestnilvirus.

Når heste rejser til områder med forekomst af WNF, bør hesteejere være opmærksomme på risikoen for smitte. Især ved længere ophold er risikoen for udvikling af alvorlig sygdom betydelig. Hesteejere bør overveje vaccination af hestene inden rejsen samt sørge for beskyttelse mod angreb af myg under rejse og ophold i de berørte områder.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at hesteejere drøfter behov for for forebyggelse af infektion med WNF med den praktiserende dyrlæge.

Forekomst

Vestnilfeber forekommer i store dele af verden. I 2018 er rapporteret udsædvanligt mange tilfælde af sygdommen i flere lande i Central- og Sydeuropa. Med udbruddene hos heste og fugle i Tyskland rykkede sygdommen yderligere nord- og vestpå i forhold til tidligere år.

WNF blev første gang rapporteret i Europa i 1960´erne. I slutningen af 1990'erne blev sygdommen igen påvist i Central- og Sydeuropa, denne gang i en mere alvorlig form end ved tidligere udbrud. Næsten samtidig blev WNF påvist i det østlige USA, hvorfra sygdommen i løbet af de følgende år spredtes vestpå til resten af Nordamerika.

Lovstof og regler

 Lovgivning om dyresygdomme

 

Ændret 13. august 2019