Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Viral haemorrhagic disease hos kaniner

Viral haemorrhagic disease (VHD) hos kaniner er en meget smitsom sygdom.

​​​​VHD skyldes et Calicivirus og rammer kaniner, der ​​​nedstammer fra vilde europæiske kaniner, hvilke vore tamkaniner gør. Harer kan ikke smittes med VHD. VHD inddeles i to typer, hvor type 2 også kan smitte to underarter af harer, mens der ikke kendes tilfælde af smitte med type 1 i harer. 

VHD er anmeldepligtig ved konstatering. Dvs. at Fødevarestyrelsen først skal have besked, når sygdommen er bekræftet.  Da VHD siden efteråret 2016 har haft karakter af en epidemi rundt om i landet, henstiller Fødevarestyrelsen dog til, at de praktiserende dyrlæger, inden indsendelse af prøvemateriale først henvender sig til den lokale veterinærenhed, der vil vurdere, hvorvidt en indsendelse er nødvendig.

Se seneste nyhedsbrev til dyrlæger om VHD

Se Fødevarestyrelsens information og anbefalinger om VHD hos kaniner

 

Sygdomstegn
Inkubationstiden (den tid, der går, fra dyret bliver smittet, til det viser tegn på sygdom) er meget kort – fra 24 til 72 timer. Dyret mister appetitten, få​r feber, hurtig vejrtrækning, blødninger fra næse, endetarm og andre kropsåbninger og dør inden for 48 timer. Dødeligheden vil ligge på 80-90 pct.

VHD kan også optræde uden symptomer og vise sig som pludselige, uforklarlige dødsfald hos kaninerne.

Dyr under 8 uger gamle er ret modstandsdygtige overfor VH​D. I enkelte tilfælde kan ældre kaniner overleve sygdommen. Disse kaniner vil virke raske, men vil kunne udskille virus i op til 42 dage efter endt sygdom.
Smittespredning
VHD smitter ved direkte kont​​akt mellem kaniner eller ved kontakt med produkter fra smittede kaniner (skind, kød, uld). VHD smitter også gennem afføring og kan på denne måde bringes rundt via forurenet vand, foder, fodtøj, redskaber osv.
 
Calicivirus er meget modstandsdygtig og kan overleve op til 1​​05 dage ved stuetemperatur. Den kan ligeledes modstå nedfrysning.
 
Behandling, bekæmpelse og kontrol
VHD kan ikke helbredes, men man kan forebygge, så sygdommen ikke s​læbes med. Dette gøres bl.a. ved at have god hygiejne i og omkring bure​ne, indsamle grøntfoder, hvor der ikke findes vilde kaniner osv.
 
I områder, hvor VHD forekommer meget, bl.a. England, vaccinerer man mod sygdommen ved årlige vaccinationer.
 
Forekomst
VHD er udbredt over det meste af verden. 
 

I Danmark er VHD første gang registreret i 1990 og er i dag endemisk forekommende i de vilde kaniner. VHD er påvises med jævne mellemrum i tamkaniner. 

Se oversigt over aktuelle udbrud her.
 
Lovstof og regler
 
 
Ændret 16. maj 2018